- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
44

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grant, Ulysses Sidney - Grantabridge - Grant-Duff - Granth - Grantham - Granthomme, Jaques - Grantland - Granton - Grantown - Granula - Granula (i Farmacien) - Granulated - Granulation

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til at dadle ham for at tage alt for mange
personlige Hensyn, ogsaa ved vigtige
Embedsudnævnelser, og for at se igennem Fingre med
sine Venners Underslæb o. a. Misligheder i
Forvaltningen.

Efter sin Afgang gjorde han Maj 1877 en
Rejse til England, besøgte derefter Europas
Fastland og rejste 1879 gennem Indien over
Kina og Japan til Skt Francisco, hvor han kom
Septbr s. A. Et Forsøg paa at opnaa
Præsidentværdigheden 1880 mislykkedes aldeles. Han
indlod sig nu i et Bankforetagende, men
tilsatte derved 1884 hele sin Formue. For at
oprette Tabet, gav han sig til at skrive sine
Erindringer, hvad der senere indbragte et
Honorar af 400000 Doll. I de sidste Uger før hans
Død tillagde Kongressen ham en Aarpenge af
15000 Doll., og 1/3 deraf bevilgedes senere hans
Enke, Julia Dent (1826—1902). Hans
Rytterstatue rejstes 1888 i Chicago, og et pragtfuldt
Mausoleum opførtes — iflg. Sammenskud af
90000 Personer — 1892—97 over hans Grav i
New York.

Af hans Sønner blev Frederick Dent
G.
, f. 1850, 1871 Officer; han brugtes som
Ingeniør ved fl. Jernbaneanlæg, men indtraadte
1881 i den Bank, hvis Fallit førte Faderen til
finansiel Ødelæggelse. 1889—93 var han
Nordamerikas Sendemand i Wien, gjorde 1898
Tjeneste i Krigen mod Spanien og senere paa
Filippinerne, samt blev 1906 Generalmajor i den
nordamerikanske Hær. (Litt.: A. Badeau,
Military history of U. S. G. [3 Bd, New York
1867—81, 2. Udg. 1885]; Phelps, Life and
public services of U. S. G.
[Boston 1873];
Personal memoirs of U. S. G. [2 Bd, New York
1885—86, ny Udg. 1894]; Mac Clellan,
Personal memoirs and military history of U. S. G.
[New York 1887]; H. Garland, U. S. G., his
life and character
[New York 1898]).
E. E.

Grantabridge [’gra.ntəbridз], se Cambridge.

Grant-Duff [’gra.nt-’daf], se Duff, M. E. G.

Granth (»Bogen«, af Sanskrit grantha),
Sikhernes hellige Skrift, paa Gurmukhī: 1) Ādi
G.
, samlet af den 5. Guru Arjun
(1581—1616) og indeholdende hans og 4 Forgængeres
Bidrag, samt Stykker fra Rāmānanda,
Kabīr, Nāmdēv etc. — 2) Daś Pādshā
ká G.
(ɔ: den 10. Konges Bog), stammende fra
den 10. Guru Govind Singh (1675—1708),
nu kun lidet kendt og benyttet (The Ādi G.,
transl. by E. Trumpp
, 1877). — 3)
Grantha-Alfabetet er det særlige Alfabet, som de
tamuliske Brahmaner brugte i deres gl.
Sanskrit-Haandskrifter, og hvorfra Tamil- og
Malayālam-Alfabeterne stammer (se A. C.
Burnell
, Elements of South-Indian Palæography
[1878]).
(S. S.). D. A.

Grantham [’gra.ntəm ell. ’gräntəm], By i det
østlige England, Lincolnshire, ligger 37 km S.
f. Lincoln ved den sejlbare Witham og er et
vigtigt Knudepunkt paa
Great-Northern-Jernbanen. (1911) 20074 Indb. Den har en smuk gl
Domkirke, St Wulfram, bygget i 13. Aarh. og
med et 85 m højt Taarn. Betydelig Handel med
Landbrugsprodukter og Fabrikation af
Agerbrugsmaskiner. G. sender et Medlem til
Parlamentet.
G. Ht.

Granthomme [grã’tåm], Jaques, fr.
Kobberstikker fra Slutn. af 16. og Beg. af 17.
Aarh., var paavirket af Portrætstikkerne Th.
de Leu og Rabel og udførte en Suite dygtige
Portrætter af fr. Fyrster og berømte Mænd fra
Samtiden; senere nedsatte han sig i Frankfurt
og udførte der og i Heidelberg Portrætter af
Reformatorer og Teologer samt fl. Blade i
Sadeler’s og C. Cort’s Manér.
S. M.

Grantland [’gra.nt£ənd], se Grinnel Land.

Granton [’gräntən], Havneby ved Edinburgh
(s. d.) med c. 2000 Indb., blev 1900 indlemmet
i Staden Edinburgh.
G. Ht.

Grantown [’gränta^un], Landsby i det
nordøstlige Skotland, Elginshire, 38 km SV. f.
Forrest ved Highland-Jernbanen, ligger omgivet af
smukke Fyrre- og Birkeskove og er meget
besøgt som Sommeropholdssted. C. 1500 Indb.
G. Ht.

Granula (lat.). Herved forstaas 1) smaa
Kugler i forsk. Cellers, særlig hvide Blodlegemers
(Leukocyter) Protoplasma. De udmærker sig
ved at være i Besiddelse af forsk. Affinitet til
sure, basiske og neutrale Farvestoffer,
hvorefter de benævnes acidofile af acidus, sur og
gr. φίλεω, jeg har kær), basofile og neutrofile.
Den særlige Farveaffinitet giver hele Cellen sin
bestemte Karakter, der tjener som
Kendemærke. 2) Korn i Bakterier, dels saadanne, som
ofte findes i uskadte Bakterier (f. Eks.
Tuberkelbaciller) ell. i særlig modificerede Bakterier
(f. Eks. de saakaldte Muck’ske G. ved
Tuberkulose), dels saadanne, som fremkommer
ved Bakteriers Degeneration og
Tilgrundegaaen. Ved Bakteriolyse, som den opstaar ved
det saakaldte Pfeiffer’ske Forsøg, falder
Bakterierne hen i G., før de helt opløses.
O. T.

Granula (lat.) kaldes i Farmacien smaa
Piller af ikke over 5 cg’s Vægt. G. benyttes i
Reglen kun ved Dispensering af stærkt
virkende Lægemidler, de tilberedes som Piller. Alm.
kendt er Gr. Dioscoridis, Arsenikpiller, som
hver indeholder 1 mg Arseniksyrling.
E. K.

Granulated [’gränju£eitid], en i Handelen
alm. benyttet eng. Betegnelse for Krystalsukker.
K. M.

Granulation (lat.) betegner smaa Gryn ell.
Korn (granula, Dimin. af granum, et Korn) og
er fra gl. Tider benyttet i Lægevidenskaben for
at betegne smaa, grynformede Dannelser eller
Knuder enten paa Overfladen ell. inde i Vævene.
Uden Hensyn til andet end den rent ydre Form
er Ordet blevet benyttet i Flæng om de
forskelligste Sager, naar de blot bestod af »smaa Korn«.
Saaledes benyttes G. i Anatomien om ganske
normale, knudeformede Smaalegemer, f. Eks.
de Paccioni’ske G. paa Hjernens Overflade.
Hyppigere anvendes dog Ordet G. om patol.
Dannelser, der optræder som Smaaknuder.
Saaledes taler man om G. ved en vis Art kronisk
Øjenbetændelse, den granulære Øjenbetændelse,
Trakom; om G. ved visse Nyrebetændelser,
se Granulæratrofi. Men det, der tænkes
paa, naar der siges G. uden særlig Hentydning,
er dog det Lag af ungt-Bindevæv, som
bedækker et Saar under Helingsprocessen, idet
Saaret — naar det da ikke er helet ved første
Sammenklæben — efter kort Tids Forløb

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free