Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Granulation - Granulationsdannelse - Granulatus-Kridt - granulere - Granulering - Granulit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
overtrækkes med et Lag af fintknudret (deraf
Navnet), rødt, let blødende Bindevæv, som
efterhaanden omdannes til det fastere Arvæv og
dækkes af Overhuden. Dette Lag viser sig
under Mikroskopet at bestaa af fine, unge
Blodkar, omgivne af Rundceller, Celler, der staar
nær ved de saakaldte prægløse Celler, hvide
Blodlegemer ell. Pusceller; dog bliver Cellerne
ofte ændrede i den ydre Form, og ofte findes
der flerkernede Celler, undertiden
Kæmpeceller imellem. Det saaledes byggede Væv findes
overalt, hvor et Substanstab er i Færd med
at fyldes, udheles, og danner saaledes
Grundlaget for al Helingsproces, og skønt det for
Navnet G. karakteristiske Kriterium, den
fintknudrede Overflade, ikke genfindes overalt,
hvor dette Væv optræder, har man dog bevaret
Navnet under alle Forhold, idet man ofte siger
G., hvor man burde sige Granulationsvæv.
G. danner paa en Maade Afslutningen paa
alle godartede og mange ondartede
Betændelsers Forløb — Saar, Abscesser o. l. Ved G.’s
Fremkomst ophører gerne Feber, til Dels
Smerte, og Materieafsondringen forringes og bliver
af bedre Beskaffenhed. G. danner ogsaa til en
vis Grad et beskyttende Lag over
Substanstabet, idet de for Legemet skadelige
Substanser, som kan være farlige for friske Saar,
synes vanskeligere at trænge ind gennem G. Det
indses derfor let, at Dannelsen af gode G. i
Tilfælde af Saar, Abscesser o. a. Substanstab
maa hilses med Tilfredshed som Tegn paa et
gunstigt Forløb, hvorfor man ogsaa til alle
Tider har beskæftiget sig med at finde Midler,
som kunde befordre en god
Granulationsdannelse. Mange af Fortidens Saarsalver og
Badevande har haft saadanne Egenskaber, og ikke
faa saadanne Midler kan endnu finde
Anvendelse. Dog er man nutildags mest tilbøjelig til
at mene, at G. ligesom Saaret overhovedet
skal holdes saa meget i Ro som muligt, saa
længe alt gaar sin naturlige Gang. Derfor er
der næppe Tvivl om, at passende Forbindinger,
anlagte med et let Tryk, virker gunstig. G. kan
vise sygelige Egenskaber, blive af blegt slapt
Udseende hos svagelige, blodfattige Personer,
ell. de kan vise Henfald; undertiden bliver G.
svampede, fungøse, med Udvikling af hvide og
graa Gryn som hos Tuberkuløse, ell. de kan,
naar en Patient nærmer sig Døden, helt svinde
bort, saa Saaret faar et nøgent, undertiden tørt
Udseende. Disse sygelige Tilstande maa
behandles dels ved, at man søger at bedre hele
Organismen, dels ved, at man behandler selve
Saaret, og her finder da en Del Midler
Anvendelse, hvortil maa henregnes Omslag af varm,
fugtig Beskaffenhed — de gammeldags
Havregrødsomslag var sikkert ofte meget gunstige.
Ogsaa talrige let ætsende Stoffer, Jod,
Helvedsten, m. fl. finder her Anvendelse. I visse
Tilfælde ser man, at G., enten de saa er af frisk,
godt Udseende, ell. de er blege og svampede,
kan vokse op i alt for rigelig Mængde, saa at
de ligesom kvæler Dannelsen af Arvæv og især
Dannelsen af Overhudsdækket; i saadanne
Tilfælde kan man vel egl. anvende den populære
Betegnelse af »dødt Kød«, »vildt Kød«, et
Udtryk, som noget fejlagtig anvendes ogsaa om
gode G.; ved saadanne Lejligheder maa de
overskydende, luksurierende G. fjernes ved, at
man skraber dem bort ell. ætser dem med
Helvedsten ell. andre passende Stoffer.
Granulationsvævet er Grundlaget for en Del sygelige
Processer of forsk. Oprindelse; saaledes
dannes de ved Syfilis ell. Tuberkulose opstaaede
Knuder for en Del af dette Væv. Ogsaa helt
ondartede Svulster, som fl.
Sarkomformer, dannes ofte af Væv, der efter hele
Bygningen ikke er at adskille fra G. Dette
hidrører maaske netop fra, at G. er den
Nydannelse, hvormed den levende Organisme
ligesom søger at fri sig for fremmede, skadelige
Stoffer og Legemer; ligesom det er ved G., at
Legemet søger at reparere de Skader, der er
skete.
E. A. T.
Granulationsdannelse, se Granulation.
Granulatus-Kridt, Aflejringer tilhørende den
ældre Del af Senon-Etagen og karakteriseret
ved Forekomsten af Belemnitten, Actinocamax
granulatus.
J. P. R.
granulere, korne, af lat. granum, Korn, at
bringe smeltelige Legemer til at antage Form
af et groft Pulver (Granalier). Man hælder
f. Eks. i dette Øjemed smeltet Metal enten i
en tynd Straale ud i koldt Vand, som stadig
holdes i Bevægelse, ell. gennem en vaad
Riskost, som stadig rystes, ned i Vandet. Let
smeltelige Metaller som Tin og Zink granuleres
ved at hældes i en med Kridt strøgen Bøsse,
sætte et tætsluttende ligeledes kridtet Laag paa
og ryste, til Metallet er koldt. Store Mængder
granuleres i en roterende, med Kalk indvendig
strøgen Tromle (Granulermaskine).
Hagelfabrikationen er en i det store udført
Granulation, hvor Hovedvægten er lagt paa at
fremstille Korn af bestemt ydre Form og
Størrelse, og som derfor er udviklet paa en særlig
Maade. Fosfor granuleres ved. at hældes i en
med varmt Vand halvt fyldt og derpaa lukket
Flaske, som rystes saa længe, til Fosforet er
stivnet. Tungsmeltelige Legemer, saasom Jern
og Slagge, granuleres ved, at man, naar de
flyder ud af Smelteovnen, lader dem møde en
Straale af højspændt Damp ell. koldt Vand.
(F. W.). Carl J.
Granulering, se Filigran.
Granulit (Hvidsten, Leptynit), en
oftest lys Stenart af de krystallinske Skifres
Afdeling, bestaar i sin typiske Form af en
finkornet Blanding af Feldspat og Kvarts;
Strukturen er mere ell. mindre tydelig skifret.
Feldspaten er overvejende Alkalifeldspat;
underordnet optræder særdeles hyppig Granat i
smaa, røde Korn, endvidere kan findes Cyanit,
Biotit (Glimmer-G.), Turmalin
(Turmalin-G.), Hornblende (Hornblende-G.); det
sidstnævnte Mineral danner de mørke Pletter
i den saakaldte Forel-G.; endvidere kan i
ringe Mængde findes Rutil, Spinel, Andalusit
o. a. En helt afvigende Art er den saakaldte
Pyroxen-G. (Trap-G.) med mørk, grønlig
sort Farve, væsentlig bestaaende af Hypersten
og Plagioklas, men af og til forekommende som
Indlejring i alm. G. — Den sidstnævnte er en
paa mange Steder udbredt Bjergart, oftest er
den knyttet til Gnejs, men kan ogsaa optræde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
