Print (PDF) - On this page / på denna sida - Granulit ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Graptolitskiiere — 48 — hørende Lerskifere, hvori hyppig findes store Mængder af Graptolitter. J. P. R. Graptolitter er en Afdeling af uddøde Kolonidyr, næsten udelukkende indskrænkede tilden si-luriske Periode; i talløse Slægter og Arter optræder de i de herhen hørende Skifre og Kalksten og danner tit de mærkeligste Tegninger (G.-Skriftsten). Medens de opr. regnedes for Planter, har deres dyriske Oprindelse dog længe været erkendt, men deres nærmere Slægtskab har været vanskeligt at udrede. De henføres nu til Goplepolypperne og opstilles som en særlig Gruppe, der i visse Forhold minder om Bør goplerne (Szp-honophora). Ligesom disse har de været fritsvømmende, hvad allerede Fig 1. Fig. 2. Fig. 3. Fig. 4. 1. Diplograptus med Kønskapsler. — 2. Monograptus-— 3. Didyniograptus. — 4. Diplograptus. mange Formers uhyre Udbredelse lader formode, •og i arner. Skifre har man af visse Arter fundet sammensatte Kolonier; en stor Svømmeklokke, som ogsaa findes hos mange Børgopler, har haaret dem oppe, under den var fæstet en .Krans af Blærer, der mulig har indeholdt Køns- Fig. 5. Rastrites. Fig. 6. Coenograpust. stofferne og et helt Bundt af G., som atter er sammensat af Enkeltindivider. Man finder ellers kun G. isolerede; i Sydsveriges og Bornholms kulholdige Skifre er de fladtrykte og kun daarligt bevarede; langt bedre bevarede -er de i mange arner. Forekomster, hvor de er udfyldte med Kalkudskilninger, saa man har kunnet undersøge deres Bygning ved Slibning i forsk. Betninger. Deres Hylster har sikkert bestaaet af Kitin, men er altid stærkt omdannet, i Beglen er kun en tynd kulholdig Hinde tilbage, ofte er den omdannet til Svovlkis ell. vandholdigt Silikat. Af Ydre ligner G. mest Fjerpolypperne, de er i Beglen linieformede, sjældent bladformede, lige, krumme ell. spiralsnoede, snart enkelte, snart grenede. Mange har sikkert ikke dannet de omtalte sammensatte Kolonier, men mulig fæstede til Tang o. 1. drevet om i Havet. Set fra Siden ligner de i de fleste Tilfælde et fint Savblad med Takker snart til den ene, snart til begge Sider; disse Tænder er de smaa Bægre (Hydrotheker), hvori Enkeltindividerne har haft Plads; indadtil aabner de sig med hele deres Bredde i den langstrakte Kanal, der har været fyldt med Dyrenes Fællesmasse, medens Bægrene hos de nulevende Goplepolypper næsten helt er adskilte fra Stammen; ofte er Bægernes Band besat med Torne o. a. Fremspring. Bægrene er i Beglen rettede skraat ud fra Aksen, hyppigst er de tæt samlede, saaledes at Væggene til Dels er fælles, hos andre er de mere isolerede, Rastrites har dem helt adskilte og ragende frem som lange spidse Tænder. Kolonien støttes af en Kitinakse i Form af en lang, tynd Stav, den rager hyppigt ud i begge Ender, mest dog opad. Hos Former med en enkelt Række Bægre (Monograptus, Rastrites) findes den i Aksekanalens Væg modsat Bægrene. Fl. saadanne Kolonier kan nu være samlede til en større; det maa bemærkes, at netop de dobbelte og forgrenede Kolonier er de ældste, og de enkelte de yngste. Simplest er to Kolonier i hele deres Længde voksede sammen til en dobbelt (Diplograptus), ell. de yderste Halvdele er fri (Di-cranograptus), der er da i det fælles Parti 2 Bækker Bægre og 2 Kanaler, adskilte ved en Skillevæg, hvori Støttestaven sidder. Hos Phyl-lograptus er Kolonien dannet af 4 bladformede Enkeltkolonier, der støder sammen i Længde -aksen. En friere Forbindelse findes hos Didy-mograptus, hvor 2 Grene er forbundne ved Basis, hos Dichograptus med 8 Stammer udgaaende fra en lille kredsrund Skive, og hos Coenograptus med 2 sammenvoksede Akser, hvorfra regelmæssigt udgaar Bigrene. I enkelte Tilfælde har man set G. besat med nogle ofte ret uregelmæssige Legemer, som man har opfattet som Kapsler, der har omsluttet Køns-individerne (Gonotheker). Noget afvigende er Retiolites, hvor Væggen er støttet af et Netværk af Kitinfibre; de øvrige G. har man delt i Monoprionidæ med Bægrene i een Række os Diprionidæ med mindst 2 Bækker Bægre. Til de sidste hører Diplograptus og Phyllograptus, til de første de øvrige nævnte Slægter. Undertiden medregnes til G. Dictyonema, der dog sikkert har været fastsiddende og regnes til de egl. Gople polypper; den findes allerede i den øverste Alunskifer (Dictyonemaskiferen) og er da kambrisk. G. findes paa Bornholm i den siluriske mellemste og øvre G.-Skifer; et ældre Lag, der mangler her, er fundet i Sydsverige. (Litt.: Z i 11 e 1, »Grundzuge d. Palåontologie« [1895]). T. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
