Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gras, Felix - Grasbrook - Gras-Gevær - Graslitz - Grasmere - grassat - Grasse - Grasse, Joseph Paul - grassere - Grasset, Eugène
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gras [gra], Felix, provençalsk Digter og
Agitator (1844—1901), f. i Malemort (Vaucluse)
i Nærheden af Bjerget Ventroux; efter at have
gaaet i Latinskole i Béziers kom han paa et
Sagførerkontor i Avignon, hvor han efter i en
Aarrække at have været Notar i Villeneuve,
paa den modsatte Rhône-Bred, blev udnævnt
til Fredsdommer 1879. Som Broder til
Roumanille’s Hustru kom han tidlig i Forbindelse
med Felibrerne og blev et ivrigt Medlem af
Forbundet; efter Roumanille’s Død 1891 blev
han dets Formand og benyttede sin Stilling til
at gøre Felibrigens Formaal mindre
overspændte og dens Organisation mere praktisk.
Han fik ophævet det intime Samarbejde med
Catalanerne (1893) og vedtaget en
Konsistoriumbeslutning om at foreslaa provençalsk Sprog
indført som Fag i Sydfrankrigs Skoler (1896),
og de ny Statutter fra 1905 hviler paa hans
Forarbejder. Foruden en Mængde Smaabidrag
til den provençalske Almanak har han udg. 5
større Værker: Li Carbounié (»Kulsvierne«)
(1876), Epos i 12 Sange, der behandler Emner
fra hans Hjemstavns Natur og Folkeliv og er
stærkt paavirket af fr. Naturalisme; Toloza
(»Toulouse«) (1881), Epos i 12 Sange, der
behandler Albigenser-Krigene i Beg. af 13. Aarh.,
og hvor Digteren vender sig med lidenskabelig
Forbitrelse mod den nordfranske Korshær;
Lou roumancero prouvençau (»Den prov.
Romancesamling«) (1887), nyprovençalsk
Omdigtning af 21 gammelprovençalske Romancer; Li
Papalino (1891), Prosanoveller fra Pavernes
Avignon; Li Rouge dou Miejour (»De Røde fra
Syden) (1896), en Prosaskildring i Romanform
af en Afdeling sydfranske Revolutionstroppers
March til Paris 1791.
G. nærede mere radikale Anskuelser end de
ældre Felibrer, og han vendte sig skarpere mod
Nordfrankrig end de. Men da de nævnte større
Værker alle, om end i forsk. Grad, er Led i
Felibrigens Kamp for Sydfrankrigs hist. og
politiske Ret, kom han til at stille sin Digtning
en Del meget vanskelige Opgaver, som det ikke
lykkedes ham at løse paa fuldtud
tilfredsstillende Maade. Han mangler Mistral’s litterære
Kultur og Roumanille’s gemytlige
Sindsligevægt, og han var ikke i Stand til at faa en
harmonisk Helhed ud af provençalsk
Folkelighed, fr. Naturalisme, agitatorisk Voldsomhed
og middelalderlig og antik Eposstil. Han finder
ofte ægte og rammende Udtryk for sine stærke
Følelser, og hans medfødte levende Sans for
Naturidyl og Folkeliv fornægter sig ikke, men
de større Kompositioner er ikke gennemførte
med tilstrækkelig Klarhed, Fasthed og Dybde.
J. K. L.
Grasbrook [’gra.sbro.k] (Kleiner og Grosser),
to Øer i Elben, hørende til Hamburg (s. d.).
Gras-Gevær [gra-], se
Haandskydevaaben.
Graslitz [’graslets] (tschk. Graslice), By i
Böhmen, Hovedstad i Bezirkshauptmannschaft
G. nær den sachsiske Grænse ved Jernbanelinien
Falkenau—Klingenthal, har (1910) med
Forstaden Glasberg 13418 Indb., mest tyske, og er
Midtpunkt for Erzgebirges Kniplingfabrikation.
Der findes endvidere Bomuldsspinderi samt
Fabrikation af Perlemorsknapper, men særlig af
Blæseinstrumenter. 1829 blev
Mundharmonikaen opfundet her.
G. Ht.
Grasmere [’gra.smi.ə], Sø og Landsby (c.
800 Indb.) i Lake Distrikt, Westmorland,
England, i en naturskøn Egn, meget besøgt af
Turister. Wordsworth og Coleridge opholdt sig
længe her, og deres Grave findes paa St
Oswald Kirkegaarden.
G. Ht.
grassat, se grassere.
Grasse [gra.s], By i det sydøstlige Frankrig,
Dept Alpes-Maritimes, Hovedstad i Arrond.
G. (Provence), ligger meget smukt c. 12 km
fra Middelhavet og 40 km VSV. f. Nice ved
Lyon-Banen, 325 m o. H. paa Skraaningen af
Kalkbjerget Rocavignon og omgivet af dejlige
Haver. (1911) 20516 Indb., med Garnison. Den
gl., østlige Del af Byen har snævre og stejle
Gader; mod V. ligger et moderne Kvarter. Den
er kendt for sin store Industri i Essenser,
Parfume, Likører og Olier, en Fabrikation, der er
betinget af den overordentlig rige
Blomsterkultur i Omegnen, af Roser, Oranger, Jasminer,
Violer, Heliotroper o. s. v. Da Byen har et
udmærket Klima og ligger godt beskyttet for
de kolde Vinde, er den meget besøgt som
Vinterkursted. G. har været Bispesæde 1244—1790
og har en smuk Kirke med et gl. Taarn;
desuden et Bibliotek med værdifulde Manuskripter.
G. Ht.
Grasse [gra.s], Joseph Paul, Marquis de
G.-Tilly, fr. Admiral, (1722—88). Allerede 12
Aar gl kom han til Søs med de maltesiske
Galejer, senere traadte han i fr. Orlogstjeneste
og blev 1762 Capitaine de vaisseau; efter Slaget
ved Quessant 1778, hvor han udmærkede sig,
forfremmedes han til Eskadrechef og steg de
paafølgende Aar til lieutenant-général des
armées navales. I Krigen mellem Franskmændene
og Englænderne i 1780’erne, da begge Parter
havde betydelige maritime Stridskræfter i de
vestindiske Farvande, spillede G. tillige med
d’Estaing, de la Motte Piquet, Grev de Guichen
o. fl. en fremragende Rolle, kæmpede tappert
og overvandt ved fl. Lejligheder de eng.
Flaader under Hood og Rodney. Efter at han Febr
1782 havde erobret Øen St Christoph, forsømte
han imidlertid en gunstig Lejlighed til at
ødelægge sin Fjende, der under Hood undslap
og forenede sig med Rodney’s Eskadre. I det
paafølgende store Søslag 12. Apr. fik
Englænderne omsider Overtaget, G.’s Flaade led et
Nederlag, og han selv blev taget til Fange.
Efter sin Hjemkomst Aug. s. A. offentliggjorde
han et Forsvarsskrift, eftersom
Folkestemningen gik ham stærkt imod; ved Krigsrettens
Dom frifandtes han for al Skyld, men kom dog
aldrig senere i Virksomhed.
C. W.-S.
grassere (lat.), gribe om sig, herske, rase
(om Epidemier); løbe grassat, løbe omkring
og begaa Uordener, løbe om i et ell. andet
Øjemed uden Resultat.
Grasset [gra’sæ], Eugène, fr. Kunstner i
de dekorative Fag, f. 1850 i Lausanne, vandt
fr. Borgerret. Han studerede først Arkitektur,
men vendte sig snart imod Dekorationskunsten,
hvori han blev en Fornyer for fr. Kunst. Hans
fantasirige Kunst spænder over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
