Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gratianus, Flavius - Gratianus - Gratias - Gratie - Gratier - Gratifikation - Gratin - gratinere - Grating - Gratiola - Gratiolet, Louis Pierre - Gratiolet'ske Straaling - gratis - gratiøs - Gratjern - Gratry, Auguste Joseph Alphonse - Grattan, Henry
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
øverste Styrelse af den vestlige Rigshalvdel, men
maatte finde sig i, at hans 4-aarige Halvbroder
Valentinianus II blev udnævnt til Kejser ved
Siden af ham og fik Italien og Afrika under
sig, medens Farbroderen Valens vedblivende
regerede i det østlige Rige. Da denne kom i
Strid med de indflyttede Vestgoter, ilede G.,
som i Reglen opholdt sig i Gallien, ham til
Hjælp, men blev sinket af Kampe med
Alamanner og Alaner og kom for sent til at redde
Valens. Efter dennes Fald (378) tilfaldt ogsaa
det østlige Rige G., men han tog Feltherren
Theodosius til Medkejser og lod ham faa Østen
(379). Selv havde G. vedblivende germanske
Folk at kæmpe med, men han gik mere og
mere op i teol. og kirkelige Stridigheder, strengt
ortodoks, som han var, og stærkt paavirket af
Biskop Ambrosius. Foruden mod kristne
Kættere, Arianere og Donatister, optraadte han
mod det gl. Hedenskab, idet han inddrog
Statstilskuddene til de hedenske Fester, nedlagde
Titlen pontifex maximus og lod Victoria’s Alter
og Statue fjerne fra Senatets Sal. Han blev
dræbt i Lyon efter et mislykket Krigstog mod
Britanniens Statholder Clemens Maximus, der
havde opkastet sig til Kejser (383).
H. H. R.
Gratianus, Kirkeretslærer fra 12. Aarh., f.
i Chiusi ell. i Carraria ved Orvieto, var
Kamaldulensermunk og levede længe i Klostret
San Felice i Bologna, men for Resten er hans
ydre Kaar temmelig ukendte. Hans Navn er
knyttet til det saakaldte Decretum Gratiani (se
kanonisk Ret), der stammer fra c. 1150.
Han udskilte Kirkeretten fra Teologien som en
særlig Disciplin.
L. M.
Gratias (lat.), Betegnelse for en Klosterbon
der holdtes efter Maaltidet og ved Sengetid og
begyndte med Ordene: G. agamus deo (»Lader
os takke Gud«).
A. B. D.
Gratie (af lat. gratia), Ynde.
Gratier, se Chariter.
Gratifikation (af lat. gratificatio), Gave ell.
anden Gunstbevisning som Belønning ell.
Vederlag. I tysk Retssprog særlig Betegnelse for en
insolvent Debitors retstridige og derhos
afkræftelige og strafbare Begunstigelse af en
enkelt Kreditor paa de andres Bekostning.
E. T.
Gratin [gra’tæŋ, fr. -’tæ], en Ret af
Omeletdejg enten med ituskaarne kogte Grønsager,
Fisk ell. Kød. G. bages i et Fad i Ovnen og
anrettes i Fadet.
R. H.
gratinere, at holde et meget varmt Jern hen
over en for øvrigt færdig Ret, saaledes at dens
Overflade bliver brun.
R. H.
Grating [’greitiŋ], eng. Betegnelse for
Røstværk (Søudtryk) ɔ: horisontalt Gitterværk af
Jern ell. Træ, som lægges over en Luge ell.
anden Aabning i Dækket. Betegnelsen bruges
i Sømandssproget i Danmark jævnsides med
det danske Ord Røst- ell. Ristværk, der dog
bør foretrækkes for G.
H. P. C.
Gratiola L., Slægt af Maskeblomstrede, glatte
ell. kirtelhaarede Urter med modsatte Blade.
Blomsterne, som sidder enlig i Bladhjørnerne,
har et femdelt Bæger og en tolæbet Krone;
den bageste og de to forreste Støvdragere er
golde ell. mangler helt. Kapslen er firklappet.
Omtr. 24 vidt udbredte Arter. G. officinalis L.
(Naadesurt) var forhen i tørret Tilstand
officinel.
A. M.
Gratiolet [gratiå’læ], Louis Pierre, fr.
Anatom og Naturforsker, f. 6. Juli 1815 i
Sainte Foy-la-Grande (Gironde), d. 16. Febr
1865 i Paris. Han studerede Medicin, men
ansattes 1842 som Assistent og Præparator hos
Blainville og holdt fra 1844 Forelæsninger som
Suppleant for ham. Efter Blainville’s Død
ophørte disse, og skønt G. havde vakt stor
Opsigt ved sine fortræffelige komparativ-anat.
Arbejder, var han nødt til at vende tilbage til
sin tidligere Plads som Præparator. En Del
mindre Ansættelser fik han nok, men først 1862
blev han Saint-Hilaire’s Efterfølger som Prof.
zool. ved Sorbonne. Hans Skr har stor Værdi,
navnlig hans Studier over Hjernens Bygning
og over Nervesystemet; bl. disse mærkes hans
Doktorafh. Recherches sur l’organe de
Jacobson (1845) og Mémoire sur les plis cérébraux de
l’homme et des primates (1854). Til Leuret’s
Haandbog skrev han 2. Bd: L’anatomie
comparée du système nerveux (1862), og i Note sur
la disposition des plans fibreux des diffèrents
ordres, qui entrent dans la Composition de
l’hémisphère cérébrale (1862) kom han ind
paa de Nervetraade, til hvilke hans Navn
senere knyttedes. Ogsaa hans Afh. for den zool.
Doktorgrad, Recherches sur le système
vasculaire de la sangsue (1862), skal være
grundlæggende.
J. S. J.
Gratiolet’ske Straaling [gratiå’læske-], se
Hjerne.
gratis (lat.), frit, uden Betaling, uden
Vederlag i Penge e. a. Gratist, en, der modtager
noget g., saaledes Undervisning ell. Kost.
gratiøs [ell. grasi’ø’s], d. s. s. graciøs.
Gratjern, et Høvlejern, se Høvle.
Gratry [gra’tri], Auguste Joseph
Alphonse, fr. kat. Teolog, f. 1805 i Lille, d.
1872 i Montreux. Af sine Forældre opdraget
med de sædelige Idealer for Øje, men uden
nogen positiv Religion, blev han religiøst vakt.
Han studerede ved den polytekniske Skole,
hvorfra han udgik med Artilleriofficerspatent,
rejste derpaa til Strassburg, hvor han levede
i den Kreds, der samlede sig om Bautain, og
blev Lærer ved det bispelige Seminar efter at
have ladet sig optage i Redemptoristordenen.
1840—47 var han Forst. for Collège Stanislas i
Paris, 1847—52 Lærer ved École normale, 1852
var han med til at grunde Ordenen Oratoire
de Jésus Christ notre Seigneur et de
Marie-Immaculée og kaldtes siden da alm. for Père
G. 1863 blev han Prof. i Moral ved Sorbonne,
og 1867 fik han Voltaire’s gl. Plads i
Akademiet. 1870 skrev han mod Dogmet om
Pavens Ufejlbarhed, men bøjede sig dog for det
1872. Han er Forf. til en Rk. betydelige Skr.
(Litt.: Chauvin, Le père G. d’après des
documents inédits [1901]).
L. M.
Grattan [’grätən], Henry, irsk Politiker, f.
3. Juli 1746 i Dublin, d. 4. Juni 1820, blev 1772
Sagfører i sin Fødeby og 1775 Medlem af
det irske Underhus. Med stor Dygtighed og
glimrende Veltalenhed optog han Kampen for
Irlands Selvstændighed og fik snart Ledelsen i
sin Haand. Det lykkedes ham ikke alene at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
