Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grattan, Henry - Grattius - Grattoni, Severino - gratulere - Gratz - Grau, Andreas Christian - Grau, Peter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opnaa vigtige Lempelser til Katolikkerne og
større Frihed for den irske Handel; men han
indgød en saadan Aand i Folket, at det uden at
gøre sig skyldig i Uroligheder væbnede en
frivillig Hær af 60000 Mand til Øens Forsvar
under den nordamerik. Frihedskrig, og aftvang
ved dette moralske Tryk den eng. Regering
og Parlamentet 1782 saadanne Indrømmelser,
at det irske Parlaments selvstændige
Lovgivningsmagt derved var sikret. Til Løn gav det
ham en Landejendom til Værdi af 50000 £ (han
fik selv Summen nedsat fra 100000, som først
var ham tiltænkt). Han begyndte nu Arbejdet
for en irsk Valgreform for derved at udrydde
den Bestikkelighed, som var Parlamentets
værste og farligste Skamplet, samt for
Katolikkernes politiske Ligestilling; han udvirkede ogsaa
1793 Valgret for dem, men kunde ikke tillige
skaffe dem Valgbarhed. Han understøttede
Regeringen i Kampen mod Frankrig og trak sig
1797 tilbage fra Underhuset af Misnøje med
Opstanden i Irland. Derimod gav han igen
Møde Jan. 1800 for at kæmpe imod Unionen,
men kunde ikke bryde den Modstand, som
gjordes af det købte Flertal. Først 1805 lod
han sig vælge til det eng. Underhus og vandt
ogsaa her snart en fremragende Stilling; han
fik 1806 af Ch. Fox Tilbud om Embedet som
irsk Skatkammerkansler, men afslog det for at
kunne bevare sin politiske Uafhængighed. Han
viede sin hele Kraft paa at udvirke
Katolikkernes Ligestilling som et Hovedvilkaar for
Rigets Ro og fredelige Udvikling; stillede i en
Række Aar Forslag derom, men oplevede ikke
Vedtagelsen. Siden 1808 aftog hans Indflydelse
i Irland, medens Katolikkerne samlede sig om
O’Connell; han selv udtalte 1819, at man burde
søge at gøre Unionen saa frugtbringende som
muligt. G., der regnes for en af de største eng.
Parlamentstalere, jordedes i Westminster
Abbedi i Nærheden af Lord Chatham og Ch. Fox.
Hans Taler og Smaaskrifter udgaves 1822 i 4
Bd; Memoirs of the life and times of H. G.
udgaves 1839—46 i 3 Bd af hans Søn. (Litt.:
J. Mac Carthy, H. G. [London 1886]).
E. E.
Grattius (Gratius) (almindelig kaldet G.
Faliscus, fordi han antoges at være fra
Byen Falerii), Forf. til et Læredigt om Jagt
(cynegelica), levede paa Augustus’ Tid og
nævnes engang hos Ovid, men er ellers ganske
ukendt. Af hans Værk, der er forfattet i
Heksametre, er et Stykke bevaret; Versbygningen er
god, Behandlingen ellers tør. (Litt.: Udg. af
Mor. Haupt [Leipzig 1838]; af Vollmer i Poetæ
Lotini minores II [Leipbig 1911]).
A. B. D.
Grattoni, Severino, ital. Ingeniør, f. 7.
Decbr 1816 i Voghera, d. 3. Apr. 1876 i Turin.
Sammen med Franskmanden Sommeiller
foreslog han komprimeret Luft som Drivkraft
for Boremaskiner ved Mont-Cenis-Tunnelens
Bygning, hvorved først Anvendelsen af
Maskiner inde i Tunnelen muliggjordes, samtidig
med, at der opnaaedes en god Ventilation.
Forslaget betegnede et mægtigt Fremskridt paa
Tunnelbygningens Omraade.
A. O-d.
gratulere (lat.), lykønske; Gratulant, den,
der ønsker til Lykke; Gratulation,
Lykønskning.
Gratz, se Graz.
Grau, Andreas Christian,
sønderjysk Journalist, f. 1883 i Bro paa Als,
Forældrene Gaardmandsfolk. Han var indtil sit
19. Aar Landmand, men efter Ophold paa
Højskoler i Kongeriget, særlig paa Askov, begyndte
han at tage livlig Del i det nationale Arbejde
i Sønderjylland, hvilket han efterhaanden har
viet alle sine Kræfter. Særlig har han virket
for Ungdomssagen, og i den vanskelige
Gerning paa Sproggrænsen. I en Aarrække var han
Medarbejder ved »Dybbølposten«, i Aaret 1912
tog han Bopæl i Flensborg. Han er Redaktør
af de nordslesvigske Ungdomsforeningers Blad
»Samvirke« og har desuden været
Korrespondent til fl. kongerigske Blade, ligesom han har
udfoldet en betydelig Foredragsvirksomhed
ogsaa N. f. Grænsen. 1918 overtog han Redaktionen
af »Dybbølposten« i Sønderborg. Efter
Udbruddet af den tyske Revolution samme Efteraar fik
han Sæde i »det mellemslesvigske Udvalg«, der
dannedes i Flensborg til at arbejde for, at
denne By og de mellemslesvigske Sogne kunde
følge Nordslesvig, naar dette Lands
Genforening med Danmark skulde finde Sted. Som
Repræsentant for dette Udvalg deltog han i den
danske Rigsdagsdelegations Sendelse til
Fredskongressen i Versailles i Foraaret 1919, ligesom
han under Forberedelserne til Afstemningen i
»2. Zone« udførte et stort og energisk Arbejde
for Danskheden her.
H. L. M.
Grau, Peter, sønderjysk Politiker, f. 1866
i Pøl paa Nørreals af Bonde slægt, gik i
Realskole i Kongeriget, besøgte Askov Højskole
1884—85 og Tune Landboskole 1888, og overtog
derpaa sin Fædrenegaard i Pøl, som han siden har
drevet med fremragende Dygtighed. Hans
begavede og livlige Natur, der er forbundet med
megen praktisk Sans, bragte ham tidlig frem
bl. den sønderjydske Befolknings Førere; han
var i en Aarrække Formand for Als
Nørreherreds Foredragsforening og har siden 1900
været Medlem af Sønderborg Kredsdag,
1902—08 havde han Sæde i Landbrugskamret for
Slesvig-Holsten, og fra 1906 har han siddet i
Fagforeningsraadet i Kiel. Endvidere er han
Medlem af »Jernfondet«’s og »Dybbølposten«’s
Bestyrelser og af Tilsynsraadet for Folkebanken
i Sønderborg, ligesom han er Næstformand i
den nordslesvigske Vælgerforening. — G.’s
Deltagelse i den egentlige politiske Kamp i
Nordslesvig begyndte forud for Rigsdagsvalget
1898; han optraadte da ved en lang Række
Valgmøder og bidrog med sin store
Veltalenhed ikke lidet til dette Valgs heldige Udfald for
Danskheden. 1907 og 1912 var han dansk
Kandidat ved Rigsdagsvalgene i 2. slesvigske Kreds
(Aabenraa og Flensborg Amter). Begge Gange
førte han en virksom og vellykket Valgkamp
under saare vanskelige Forhold og har derved
haft stor Fortjeneste af, at den nationale
Stilling er blevet nogenlunde holdt i de truede
Egne. Han er i sit nationale og politiske Syn
især paavirket af J. Jessen, og er ved sin
stemningsfyldte, af et stærkt lyrisk Sving
prægede Veltalenhed vistnok nu den bl. de
sønderjydske Førere, der har størst Evne til at rive
en Tilhørerkreds med sig. Da den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
