Print (PDF) - On this page / på denna sida - Grasset ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grattaii — 52 — naa vigtige Lempelser til Katolikkerne og større Frihed for den irske Handel; men han indgød en saadan Aand i Folket, at det uden at gøre sig skyldig i Uroligheder væbnede en frivillig Hær af 60000 Mand til Øens Forsvar under den nordamerik. Frihedskrig, og aftvang ved dette moralske Tryk den eng. Regering og Parlamentet 1782 saadanne Indrømmelser, at det irske Parlaments selvstændige Lovgivningsmagt derved var sikret. Til Løn gav det ham en Landejendom til Værdi af 50000 £ (han fik selv Summen nedsat fra 1-00000, som først var ham tiltænkt). Han begyndte nu Arbejdet for -en irsk Valgreform for derved at udrydde den Bestikkelighed, som var Parlamentets værste og farligste Skamplet, samt for Katolikkernes politiske Ligestilling; han udvirkede ogsaa 1793 Valgret for dem, men kunde ikke tillige skaffe dem Valgbarhed. Han understøttede Regeringen i Kampen mod Frankrig og trak sig 1797 tilbage fra Underhuset af Misnøje med Opstanden i Irland. Derimod gav han igen Møde Jan. 1800 for at kæmpe imod Unionen, men kunde ikke bryde den Modstand, som gjordes af det købte Flertal. Først 1805 lod han sig vælge til det eng. Underhus og vandt Ggsaa her snart en fremragende Stilling; han fik 1806 af Ch. Fox Tilbud om Embedet som irsk Skatkammerkansler, men afslog det for at kunne bevare sin politiske Uafhængighed. Han viede sin hele Kraft paa at udvirke Katolikkernes Ligestilling som et Ho ved Vilkaar for Rigets Ro og fredelige Udvikling; stillede i en Række Aar Forslag derom, men oplevede ikke Vedtagelsen. Siden 1808 aftog hans Indflydelse i Irland, medens Katolikkerne samlede sig om O'Coiinell; han selv udtalte 1819, at man burde søge at gøre Unionen saa frugtbringende som muligt. G., der regnes for en af de største eng. Parlamentstalere, jordedes i Westminster Abbedi i Nærheden af Lord Chatham og Ch. Fox. Hans Taler og Smaaskrifter udgaves 1822 i 4 Bd; Memoirs of the life and times of H. G. udgaves 1839—46 i 3 Bd af hans Søn. (Litt.: J. Mac C a r t h y, H. G. [London 1886]). E. E. Gråttius (Gratius) (almindelig kaldet G. F a 1 i s c u s, fordi han antoges at være fra Byen Falerii), Forf. til et Læredigt om Jagt (cynegelica), levede paa Augustus' Tid og nævnes engang hos Ovid, men er ellers ganske ukendt. Af hans Værk, der er forfattet i Heksametre, er et Stykke bevaret; Versbygningen er god, Behandlingen ellers tør. (Litt.: Udg. af Mor. Haupt [Leipzig 1838]; af Vollmer i Poetæ Lotini minores II [Leipbig 1911]). Å. B. D. Grattoni, S e v e r i n o, ital. Ingeniør, f. 7. Decbr 1816 i Voghera, d. 3. Apr. 1876 i Turin. Sammen med Franskmanden Somme iller foreslog han komprimeret Luft som Drivkraft for Boremaskiner ved Mont-Cenis-Tunnelens Bygning, hvorved først Anvendelsen af Maskiner inde i Tunnelen muliggjordes, samtidig med, at der opnaaedes en god Ventilation. Forslaget betegnede et mægtigt Fremskridt paa Tunnelbygningens Omraade. A. O-d. gratulere (lat.), lykønske,; Gratulant, den, der ønsker til Lykke; Gratulation, Lykønskning. Gratz, se Gr az. Grau, Andreas Christian, sønderjysk Journalist, f. 1883 i Bro paa Als, Forældrene Gaardmandsfolk. Han var indtil sit 19. Aar Landmand, men efter Ophold paa Højskoler i Kongeriget, særlig paa Askov, begyndte han at tage livlig Del i det nationale Arbejde i Sønderjylland, hvilket han efterhaanden har viet alle sine Kræfter. Særlig har han virket for Ungdomssagen, og i den vanskelige Gerning paa Sproggrænsen. I en Aarrække var han ^Medarbejder ved »Dybbølposten«, i Aaret 1912 tog han Bopæl i Flensborg. Han er Redaktør af de nordslesvigske Ungdomsforeningers Blad »Samvirke« og har desuden været Korrespondent til fl. kongerigske Blade, ligesom han har udfoldet en betydelig Foredragsvirksomhed ogsaa N. f. Grænsen. 1918 overtog han Redaktionen af »Dybbølposten« i Sønderborg. Efter Udbruddet af den tyske Revolution samme Efteraar fik han Sæde i »det mellemslesvigske Udvalg«, der dannedes i Flensborg til at arbejde for, at denne By og de mellemslesvigske Sogne kunde følge Nordslesvig, naar dette Lands Genforening med Danmark skulde finde Sted. Som Repræsentant for dette Udvalg deltog han i den danske Rigsdagsdelegations Sendelse til Fredskongressen i Versailles i Foraaret 1919, ligesom han under Forberedelserne til Afstemningen i »2. Zone« udførte et stort og energisk Arbejde for Danskheden her. H. L. M. Grau, Peter, sønderjysk Politiker, f. 1866 i Pøl paa Nørreals af Bonde slægt, gik i Realskole i Kongeriget, besøgte Askov Højskole 1884 —85 og Tune Landboskole 1888, og overtog derpaa sin Fædrenegaard i Pøl, som han siden har drevet med fremragende Dygtighed. Hans begavede og livlige Natur, der er forbundet med megen praktisk Sans, bragte ham tidlig frem bl. den sønderjydske Befolknings Førere; han var i en Aarrække Formand for Als Nørre-herreds Foredragsforening og har siden 1900 været Medlem af Sønderborg Kredsdag, 1902 —08 havde han Sæde i Landbrugskamret for Slesvig-Holsten, og fra 1906 har han siddet i Fagforeningsraadet i Kiel. Endvidere er han Medlem af »Jernfondet«'s og »Dybbølposten«'s Bestyrelser og af Tilsynsraadet for Folkebanken i Sønderborg, ligesom han er Næstformand i den nordslesvigske Vælgerforening. — G.'s Deltagelse i den egentlige politiske Kamp i Nordslesvig begyndte forud for Rigsdagsvalget 1898; han optraadte da ved en lang Række Valgmøder og bidrog med sin store Veltalenhed ikke lidet til dette Valgs heldige Udfald for Danskheden. 1907 og 1912 var han dansk Kandidat ved Rigsdagsvalgene i 2. slesvigske Kreds (Aabenraa og Flensborg Amter). Begge Gange førte han en virksom og vellykket Valgkamp under saare vanskelige Forhold og har derved haft stor Fortjeneste af, at den nationale Stilling er blevet nogenlunde holdt i de truede Egne. Han er i sit nationale og politiske Syn især paavirket af J. Jessen, og er ved sin stemningsfyldte, af et stærkt lyrisk Sving prægede Veltalenhed vistnok nu den bl. de sønderjydske Førere, der har størst Evne til at rive en Tilhørerkreds med sig. Da den nordslesvig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
