Print (PDF) - On this page / på denna sida - Graul ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 59 - Gravehvepser Gravefod ell. Gravepote kaldes hos Pattedyrene Forlemmets Fod, naar den er særlig udformet til Gravning i Jorden. Kløerne er da lange og kraftige, særlig paa de mellemste Fortæer, og tillige spidse, brede og skarpkantede, hvorved de er fortrinligt egnede til at løsne Jorden og kaste denne bagud; ofte er da tillige HaandfLaden nøgen og bred og bruges se ni en Skovl (Muldvarpen). G. bæres altid af et kort Forlem med kraftig Muskulatur, hvilket ligeledes ses i sin videst drevne Skikkelse hos Muldvarpene. Bagfoden bliver aldrig uddannet til egl. G., men er hos de gravende Former udrustet med brede Kløer og egnet til at understøtte Gravningen ved yderligere at kaste den løsnede Jord bagud. G. findes hos Pattedyr, der lever et mere ell. mindre underjordisk Liv i selvgravede Gange (Muldvarpe, Elindmus, Gophere o. a.), ell. hos saadanne, der graver i Jordens Overflade efter Rødders Rodknolde (Bæltedyr) ell. udgraver Termitboer o. 1. (Myreslugere, Skældyr, Jordsvin). Alle Overgangsfor-mer fra G. til alm. Fodtype findes hos de mange Dyreformer, hos hvem Gravning vel er en alm., men ikke den væsentligste Brug af Forlemmet; mange Gnavere er saaledes dygtige Gravere, uden at Haanden derfor er særlig omdannet. — Hertil maa ogsaa regnes Gravebenene hos en Del Insekter, hvoraf Jordkrebsen er mest kendt; her er det dog ikke selve Foden, men derimod Skinnebenet, der er blevet bredt og fladt. R. Hg. Gravehvepser (Fossoria), Fam. af de Aare-vingedes (Hymenopterd) Orden, indbefattende enlig levende Former; Følehornene er ikke knæede, som hos Gedehamsene, deres nærmeste hvad ydre Udseende som hvad Levemaade angaar. Det er en Insektafdeling, som p. Gr. a. sine interessante biol. Forhold i høj Grad har tildraget sig Naturforskernes Opmærksomhed. De danske Arter (c. 150) er gennemgaaende middelstore, ofte smaa Insekter; Gultegning, i Lighed med den, vi træffer hos Gedehamsene, er hyppig. I Troperne udmærker mange Arter sig ved betydelig Størrelse; en særlig Farvepragt optræder ogsaa her kun sjælden. Hunnerne anlægger deres Reder i Træ, i Jord ell. løst Sand ell. murer særlige Reder af Ler op paa Sten ell. Mure. Rederne bestaar ofte kun af simple Gange, i hvis Bund der lægges et enkelt Æg, men til andre Tider fremviser disse Reder en vis Grad af Kunstfærdighed; dette gælder særlig om saadanne, der anlægges i hule Stængler af Brombær, i Tagrør etc. Væggene beklædes her med Ler ell. Harpiks, og Rummet afdeles ved Vægge, der er parallelle og omtr. ligger lige langt fra hverandre, i Celler, der hver indeholder et Æg. Visse Arter tager kun Gange gravede af andre Insekter i Besiddelse, og disse Former er meget længe blevne ansete som Parasitter hos dem. — Naar Cellen ell. Reden er færdig til at modtage Ynglen, paabegynder Hvepsen Ind-bæring af Føde for denne. Foderet er yderst forsk, hos de forsk. Arter, men meget bestemt for den enkelte Art; saaledes fodrer nogle Arter kun med Fluer, andre med Edderkopper, atter andre med bestemte Snudebilleslægter, Pragtbiller ell. Skarabæer, mange med Bier ell. andre G., en stor Gruppe alene med Bladlus og visse store tropiske Former med Græshopper. Oven paa den saaledes indbaarne Foder- wm^ :f>W33»-,>l ^Msm ^^^^^^^^^fe^^^gggj 7. Fig. 1. En Vejhveps lammende en Edderkop. Fig. 2. Sandhvepser;*den nederste i Færd med at slæbe en paralyseret Larve op til Reden. Slægtninge; Benene er ofte forlængede og hyppig udstyrede med lange Torne. Bagkroppen stilket, 7-leddet og endende med en Giftbrod. Det er i øvrigt vanskeligt at fremhæve andre fælles Karakterer for denne Gruppe, indbefattende et meget stort Antal Former, lige forsk., masse lægges Ægget, Red^n lukkes, og den da senere fremkrøbne Larve ses som Regel aldrig af Moderen; den æder sig ned gennem Fodermassen, forpupper sig og kommer i Alm. først frem det flg. Foraar, længe efter at Moderen er død; der optræder dog ogsaa Arter med to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
