Print (PDF) - On this page / på denna sida - Gravehvepser ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
frravehvepser — 60 —
Kuld om Aaret. Da den til Larvens Ernæring J
indbaarne Fodermasse først bliver helt for- j
tæret nogen Tid efter Indbæringen, og da den j
selvfølgelig særdeles let gaar i Forraadnelse og j
altsaa bliver umulig som Føde, maa der tages |
Forholdsregler derimod. Det indbaarne Foder j
er derfor ikke dræbt, men kun lammet, idet i
Hvepsen med sin Brod har indgydt en bestemt !
Mængde Gift, som Regel vistnok i Foderdyrets J
Nervesystem. Hvepsen paralyserer sit |
Bytte, der saaledes ligger bevidstløs hen, uden j
at kunne røre sig, men dog levende og for j
lange Tider brugbart som Føde for Larven. Er j
Foderdyret større (f. Eks. store Sommerfugle- l
larver), faar hver Hvepselarve kun een Foder- i
larve; er det derimod lille (f. Eks. Fluer,
Edderkopper, Bladlus), maa Moderdyret til hver I
Larve indbære mange, ofte 60—70, Dyr, der !
alle paralyserede ligger stoppede ned i Cellen |
med Hvepsens Æg oven paa sig. Da Hvepsen j
ofte lægger 20—30 Æg, og da der til hvert j
hører lige mange Dyr, forstaar man, hvilket I
enormt Arbejde der paahviler den. Undertiden j
findes Paralyseringsinstinktet ikke; i saa Fald i
maa Moderdyret stadig, lige til Larven er fuld- [
voksen, indbære Foder i dræbt Tilstand til I [-denne-Da-]
{+denne-
Da+} G., hvad Redebygning og Fodermateriale I
til Ynglen angaar, forholder sig saa
overordentlig forsk., er det ogsaa ret naturligt, at deres
ydre Former og Udseende er meget forsk. En
Art, der skal grave sin Rede i løst Sand, kan
ikke være bygget som en, der graver Reden i
haard Jord ell. Træ, o. s. v. Derfor finder man
sandbeboende Former udstyrede med Fejehaar
paa et af Benparrene, hvorved disse kommer
til at ligne Fejekoste; de derimod, der graver
deres Reder i tørt Træ, har stærke Torne paa
Skinnebenene, og deres Mandibler bliver
kraftige Graveredskaber. Paa samme Maade er
der vist et Forhold mellem Paralyseringsevnen
og Bagkroppens Form, saaledes at denne bliver
saa meget desto mere slank bøjelig og ofte
betydelig stilket, jo stærkere Paralyseringsevnen
er udviklet, medens Former med plump
Bagkrop (Bembex) næppe er i Stand dertil.
Hvad Systematik angaar, henvises særlig til
nedenn. Værker af André, Taschenberg
og S c h e n c k, hvad Biologien angaar, særlig
til F a b r e og B o r r i e s. (Litt.: André,
Species des Hyménoptéres d’Europe, II; F
a-b r e, Souvenirs entomologiques [1879, 1882,
1896]; Schenck, »Beschreibung der in
Nassau aufgef. Grabwespen« [»Nassau naturw.
Jahrb.«, XII, 1857]; Taschenberg, »Die
Hymenopteren Deutschlands« [Leipzig 1866]; |
B o r r i e s, »Bidrag til danske G.’s Biologi«, I
[»Vid. Medd. nat. Forening«, 1897]; i sidst- I
nævnte en god Oversigt over den stærkt spredte I
Speciallitteratur; A d 1 e r z, »Gråvsteklarnes
Lif« [Sthlm 1916]). C. W.-L.
Gravelines [gra’vlin], By i det nordlige
Frankrig, Dept Nord, Arrond. Dunkerque
(Flan-dre), meget lavt liggende — Omegnen, den
saakaldte W a t e r i n g e n, ligger lavere end
Havet — c. 2 km fra Nordsøens Kyst ved den
kanaliserede Aa. (1911) 6202 Indb. Byen, der j
er befæstet med Volde og Grave samt Fortet !
Philippe paa begge Sider af Kanalen, har en
lille Havn, der imidlertid er udsat for
Tilsanding og kun tilgængelig ved Flodtid; men den
har dog stor Bet. som Udførselshavn for
Landbrugsprodukter, som Æg, Frugt og Grønsager,
hvilke især gaar til England, og som
Indfør-selshavn for Kul fra England, og Tømmer fra
Norge og Sverige. Tillige har G. stort Fiskeri,
især af Sild, og Salteri af Fisk samt
Saltraffinaderier og Papirfabrikker. — G. (Grauelina,
tysk: G r a v e 1 i n g e n) opstod i 12. Aarh.,
efter at en Greve af Flandern havde ladet Aa
kanalisere (G. = »Grevens Kanal«), blev 1383
erobret af Englænderne under
Hundredaarskrigen og kom i Beg. af 15. Aarh. ind under
Bur-gund og med dette senere under det
habsburg-ske Hus; 1644 blev den erobret af de Franske
og afstodes til Frankrig ved Pyrenæer-Freden
1659. Særlig kendt i Historien er den ved Grev
Egmont’s Sejr over de Franske under Marskal
Thermes 13. Juli 1558. G. Ht.
Gravelot [grarvlo], Hubert Francois
Bourguignon kaldet, fr. Illustrator og
Vignetstikker (1699—1773). G. maatte som ung rejse
til Domingo, men fik Lov til atter at vende
hjem til Paris og undervistes her af Restout.
Han levede derefter c. 14 Aar i London,
sysselsat med Illustrationsarbejder (til Shakespeare,
Richardson, Gay’s Fabler etc.), og vendte 1745
tilbage. I Paris blev han en stærkt brugt
Kunstner, udsmykkede og illustrerede en Mængde
Bøger, ligegyldig Døgnlitteratur og
Hovedværker, (Decameron, Manon Lescaut, Marmontel’s
Contes moraux, Corneille’s Tragedier, Voltaire’s
Skr, Tacitus’ Annaler m. v.), men altid med
elegant og sikker Streg, med en spirituel Gratie
og Fantasi, der gjorde de Bøger, han rørte
ved, til en Fest for Øjet. Bl. hans Værker
fremhæves særlig Almanach de la loterie royale
(1760). G. er saaledes en udpræget
Repræsentant for den fr. Rokokos udsøgte Vignet- og
Bogkunst. A. Hk.
Gravelotte [gra’vlåt], Landsby i Kanton
Gorze, 10 km V. f. Metz paa Plateauet mellem
Gorze og Mance-Floden, har givet Navn til det
18. Aug. 1870 stedfindende 3. store Slag omkr.
Metz. Efter Kampen 16. Aug. ved Vionville
havde Bazaine den 17. trukket sig tilbage i
nordlig og nordøstlig Retning og stod den 18.
i en stærk Stilling med Ryggen mod Metz og
Mosel. Paa yderste højre Fløj fra Roncourt til
S. f. St Privat la Montagne stod 6. Korps, ved
Amanvillers 4., i Linien la Folie—Leipzig—
Moscou Ferme 3. og fra Point du jour indtil
Rozérieulles 2. Korps med en Flankedækning
paa en Brigade af 5. Korps ved St Ruffine. En
Rytterdivision var i Reserve bag hver Fløj, og
som Hovedreserve stod den fr. Garde bag
venstre Fløj og bag denne tillige Artillerireserven.
Denne Stilling angrebes den 18. af I og II
tyske Armé. I Armé skulde føre en
henholdende Kamp mod venstre Fløj, indtil II Armé til
venstre for denne var kommet frem til
Angreb og Omfatten af den fr. højre Fløj, hvis
Plads man ikke troede saa langt mod N.
Medens VII og VIII tyske Korps efterhaanden
tog Front mod den fr. venstre Fløj og snart
kom i en alvorlig Kamp, der til Slutning støt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
