- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
61

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gravelotte - Gravemaskiner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

støttedes af II tyske Korps, og som med stor
Haardnakkethed fortsattes indtil Mørkets
Frembrud, uden at det dog lykkedes at fordrive
Franskmændene fra deres Hovedstilling,
marcherede II tyske Armé mod N. og svingede
successivt ind mod den fr. Stilling, hvis højre Fløj
man stadig troede at omfatte. Først angreb
forgæves IX Korps, forstærket efterhaanden
med III Korps’ Artilleri og en Gardebrigade,
Stillingen mellem Amanvillers og la Folie,
dernæst Garden ligeledes forgæves St Privat under
uhyre Tab; og først da XII Korps naaede at
omfatte den fr. højre Fløj ved Roncourt,
forlod Franskmændene Stillingen indtil
Amanvillers. For silde indtraf den fra venstre Fløj
tililende Garde-Grenaderdivision. Bag II tyske
Armé stod endnu som Reserve III og X Korps,
der dog delvis droges ind i Kampen. Den 19.
forlod de fr. Tropper de hævdede Stillinger,
og Bazaine var dermed indesluttet i Metz. I
Slaget disponerede Tyskerne over c. 166000
Geværer, c. 21000 Sabler og 732 Kanoner.
Franskmændene over c. 100000 Geværer, c. 13000
Sabler og 520 Kanoner. Tyskernes Tab var c. 900
Officerer og c. 20000 Mand. Franskmændene
mistede c. 500 Officerer og c. 12000 Mand,
foruden 2—3000 Fanger.
B. P. B.

Gravemaskiner til Udførelse af Jordarbejde
paa Land er byggede med Opmudrings- ell.
Uddybningsmaskiner som Forbillede, enten som
Spandkæde- eller som Skovlmaskiner, hvilket
er ganske naturligt, da Trangen til Maskinkraft
ved Jordarbejde har meldt sig senere til
Lands end til Vands, fordi man paa Landjorden
kan hjælpe sig med Haandarbejde alene.
Arbejdsorganet, Spandkæden ell. Skovlen,
monteres sammen med et Maskinhus med
Dampkedel paa en Kranvogn, hvis Hjul hviler paa
et Skinnespor, saa Maskinen kan gøres
selvbevægende (Spandkædemaskiner) ell. være nem
at flytte, selv om den skal holdes stationær
under Arbejdet (Dampskovle). Begge Maskintyper
læsser selv Jorden i Tipvogne, som ved
Spandkædemaskiner formeres til et Tog, der holder
stille paa et Læssespor, medens Maskinen ad
et paralleltløbende Maskinspor kører frem og
tilbage langs Vogntoget. Ved Skovlmaskiner
maa man enten føre Tipvognene frem en ad
Gangen til et bestemt Læssested, der ofte
markeres ved en Læssetragt, som skal dæmpe
Jordens Stød mod Vognen, hvilken Ordning
kræver et stort Rangeringsarbejde, ell. ogsaa
skyder man med et Lokomotiv et Vogntog
langsomt forbi Maskinen med et lille Ophold for
hver Vogns Læsning. Begge Maskintyper er
fremkomne og udviklede i 19. Aarh.’s sidste
Aartier, Skovlmaskiner i Nordamerika og
England, Spandkædemaskiner i Frankrig og
Tyskland, som ogsaa har givet Bidrag til Forbedring
af Skovlmaskinerne.

Spandkædemaskiner, som de alm.
bruges, har paa Siden af Maskinhuset en
Kranudlægger, der staar vinkelret paa
Maskinsporet, og en Ramme (Spandslæde), med
Drivtromle foroven og en ell. to Ledetromler
forneden til Udspænding af en lukket Kæde,
som paa hvert andet Led bærer Gravespande.
Foroven bæres Rammen af Drivtromlens Aksel,
der har Lejer ved Toppen af Maskinhuset;
Uderenden af Rammen er ophængt i
Kranudlæggeren og kan hejses op, saa Spanden
hænger frit over Jorden i Højde med Maskinsporet,
ell. fires ned, saa Underparten af Kæden
hænger nogenlunde parallelt med alm.
Skraaningsanlæg, i hvilken Stilling de nederste Spande
er sænkede til en Dybde af 3—6 m under
Maskinsporet efter Maskinens Størrelse, og da
Spandkæden ogsaa kan indtage alle
Mellemstillinger, kan Maskinen langs Maskinsporet
udgrave en Rende paa 3—5 m Dybde og efter
Forskydning af Sporet udvide Renden ved
Bortgravning af et Jordlag af denne Tykkelse,
beliggende lavere end Sporet. Spandene har Form
omtr. som slanke Kegler lukkede med
halvkugleformet Bund i den smalle Ende og
derefter overskaarne gennem Aksen, saa de bliver
aabne i Ryggen. Den brede Ende, der vender
fremad i Kædens Bevægelsesretning, er
forstærket med et skarpt Staalskær, som kan løsne
Jorden, idet den arbejdende Underpart af
Spandkæden slæbes op langs Overfladen af den
ved Gravningen frembragte Skrænt, hvorved
den løsnede Jord efterhaanden fylder
Spandene. Idet disse drejes op omkr. Drivtromlen,
falder Jorden ud af Spanden paa en
skraatstillet Slidsk, ad hvilken den glider ned til
Læssetuden. Denne kan ved en drejeligt Spjæld
vendes fremad ell. bagud, saa man kan undgaa
at spilde Jord i Mellemrummet mellem to
Tipvogne. Spandenes Rumfang er sædvanlig 0,2 à
0,42 m3, og Drivtromlen drejes ved en
Tandhjulsudveksling saa hurtigt, at den passeres af

Fig. 1. Skemaskine.
Fig. 1. Skemaskine.


Fig. 2. Spandkædemaskine.
Fig. 2. Spandkædemaskine.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free