Print (PDF) - On this page / på denna sida - Gravehvepser ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 63 — Gravemus ældste engelske Maskine, bygget af Ruston, ! Proctor & Ck). (Lincoln), havde et fast Kranstativ med drejelig Udlægger, saa Gravningen kunde føres i alle Retninger inden for en Halv- I cirkel, og den fyldte Skovl svinges ud over en | Læssetragt ved Siden af Maskinen. Fig. 2 viser i denne Type, der var den første Skovlmaskine, j som anvendtes i Danmark i 1890 ved Forlæg- | ningen af Slagelse Jernbanestation. Den ældste I amerik. Maskine (Osgood) var, om end med ! store Forskelligheder i Detaillerne, bygget efter | samme Princip med faststaaende Maskine og | drejelig Kran; men ved alle nyere Maskiner, den amerik. Osgood, de eng. Witacker- og Wil-sonmaskiner, er Kran, Maskine og Kedel fast monterede paa en fælles Platform, der er drejelig i Forhold til Undervognen, saaledes at hele Maskinen svinges rundt, naar Graveretningen skal forandres ell. Skovlen aflæsses. Man opnaar derved en bedre Kontrabalancering ved Hjælp af Kedel og Maskindele mod Kranudlægger, Skovl og Gravningsmodstand, som virker sammen til Væltning af Maskinen. Den bevægelige Forbindelse mellem Skovlskaft og Kranudlægger blev oprindelig tilvejebragt paa den Maade, at der til Skovlskaftet var fæstet en Tandstang, som kunde forskydes ved Hjælp af et Drev paa Kranen, ell. en Kæde, som var lagt om en Kædetromle paa Udlæggeren og strammet ud langs Skaftet og fastgjort i begge Ender. Skaftet kunde da svinges om Drevets ell. Kædetromlens Akse og skydes ud og ind ved den^ Drejning, men Rystelserne fra Skovlen overførtes saa kraftigt gennem Skaftets Forbindelse med Kranen, at det gav Anledning til mange Reparationer. Wilson indførte en elastisk Ophængning, idet Skovlskaftet gennem en Vinkelvægtstang skydes ud og trækkes ind af et Dampstempel, saaledes at alle Smaabevægelser af Skovlen kun gennem Damp-puden bag Stemplet kan paavirke Maskineriet. | Konstruktionen har dog den Ulempe, at Græn- i serne for Skovlens Bevægelse indsnævres tern- j melig stærkt, hvilket ikke forringer dens Evne i til at grave, men gør det nødvendigt, at Aflæs- I ningen skal foregaa nær ved Maskinen. Frem- j skridtene ved Jernets Forædling har medført, at man i Tyskland ved Bygning af Skovlmaskiner har kunnet genoptage Tandstangsforbindel-sen, og ved samtidig at gøre Skovlskaftet længere har man opnaaet, at Skovlen kan løftes højere og føres længere ud til Siden under Aflæsningen, saa Vognene kan holde paa et Spor uden for Afgravningen langs dens Rand, i Stedet for i Bunden, saa Læssesporet straks kan føres forbi Maskinen og Rangeringen foretages med et Lokomotiv, som skyder Vogntoget frem, medens man maa anvende Mandskab og Heste, i naar en enkelt Vogn ad Gangen skal skydes I hen under Læssetr agten. Da hertil let kan med-gaa 8—10 Mand og 1—2 Heste, betyder den større Bevægelighed af Skovlskaftet et væsentligt Fremskridt. Læssetragten kan undværes, idet Bundklappens Lukning er ændret saaledes, at Klappen bevæges ved en Tandbue og et Drev, saa den aabnes langsomt, hvorved Jordens Fald forsinkes og Stødet mod Vognen dæmpes. Selve Maskinen kræver 2 å 3 Mand til Be- I tjening samt under Flytninger et Par Mand til Omlægning af Maskinsporet; dette bestaar af korte Skinnestykker paa tætliggende Sveller,, som flyttes fra Bagsiden til Forsiden af Maskinen, hver Gang denne skal skydes frem; den ruller da paa sine Hjul drevet ved egen Maskinkraft. Under Gravningen bliver den fastspændt paa Sporet med Trykskruer for at staa sikkert. En Skovlmaskine paa c. 10 H. K. med ei* Skovl, der rummer 1 m3, kan gennemsnitlig præstere et Tag med Skovlen pr Minut, altsaa et Skovlvolumen af 600 m3 i 10 Timer. Med en Fyldningsgrad af c. 0,4 for haard Jord og c. 0,9 for let Jord og den sædvanlige Udvidelse ved Jordens Løsning kan man paaregne en Jordmængde maalt i Graven paa henh. c. 150 og c. 430 m3, altsaa c. 1,5 og c. 4,3 m3 pr H. K.-Time. Da Maskinerne uden besværlige Forberedelser ban benyttes til forholdsvis snævre Gennemskæringer i kuperet Terrain, har de fundet udbredt Anvendelse ved Jernbaneanlæg. Sporanlægget til hurtig Fremskaffelse af tomme Vogne til Læsning af Maskinen er lige saa vigtigt for dennes fulde Udnyttelse som god Konstruktion og Betjening, men Sporanlægget varierer stærkt med Terrainforholdene og er ikke nogen integrerende Del af Gravemaskinen, men. vel af Maskingravningen. Under særlige Forhold, hvor den af Maskinen udgravede Jord kunde oplægges umiddelbart ved Siden af Udgravningen, f. Eks. ved Kanalarbejder (Chicago drainage canal 1893), har man bygget særlige Maskiner, Ophejsningsramper ell. Transport-baand til Aflejring af Jorden og kombineret dem med en Dampskovl til et organisk sammenhørende Gravemaskineri. Til Rendegravninger ved Kloak- ell. Dæmningsanlæg har man. ligeledes anvendt spec. Gravemaskiner (Ekska-vatorer) byggede som Spandkædemaskiner, hvis-Kranudlægger og Spandslæde ligger i Flugt med Maskinsporet, saaledes at Maskinen udgraver Renden i sit eget Spor, medens Jorden ad Slids-ker føres til Siden og midlertidig oplægges som. Volde, der atter fyldes i Renden, naar Lednin-ningen er lagt. A.L —n. Grav emus ell. Kamrotter (Ctenomys), en lille sydamerikansk Gnaverslægt, der indenfor Pigrotternes Gruppe (Hystricomorpha) hører til Fam. Octodontidæ. De ligner i Udseende en Del Rotter, men har korte Ører, skjulte i Pelsen, kort og ret tyk, næsten nøgen Hale og ret store, spidse Kløer, navnlig paa Forpoterne. Gnavetænderne brede, Kindtænderne rodaabne. Patterne sidder højt, paa Siden af Kroppen. 5 Tæer, der over Kløerne bærer stive Børster; saadanne findes ogsaa paa Fodsaaler-nes Kanter. De lever et underjordisk Liv, idet de graver Gange i Jorden for at søge Løg og Knolde, som de fortærer og samler til Vinter-forraad. Optræder ofte i uhyre Mængde og underminerer da Jorden vidt og bredt, hvorved de bliver farlige for de Rejsendes Heste, idet disse pludselig jager Benene ned i deres dybe Huller. Udbredt i 4 Arter fra Brasilien lige ned til Magalhaens-Strædet. Mest kendt er Tuko-t u k o'e n (C. megellanicus), hvis Navn skal gengive den Lyd, Dyret udstøder, og som sta-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
