- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
74

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gravning - Gravosa - Gravpladser - Gravplyndring - Gravrelief - Gravsaks ell. Tenaille - Gravskrift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

foretrækkes; ved denne vendes det underste
Spadestik i Gravefuren. Undergrunden løsnes altsaa,
men dækkes med øverste Spadestik fra den
næste Gravefure.
L. H.

Gravosa [-’våsa], Landsby i Dalmatien,
umiddelbart N. f. Ragusa, er denne Bys egl.
Havn og Endepunkt for den bosniske Statsbane.
C. 1600 serbokroatiske Indb.
G. Ht.

Gravpladser fra hedensk, forhistorisk Tid,
svarende til en senere Tids Kirkegaarde,
saaledes at Graven dannes af en Grube i Jorden,
opr. vel altid overdækket med en lav Højning,
tilhører i Danmark og i det hele i Norden
næsten udelukkende Jernalderen; Jordhøjningen er
for det meste gennem Aarhundrederne
udslettet, saaledes at nu intet over Jordfladen
betegner Gravens Plads. Endnu i førromersk Tid er
den fra ældre Tidsrum nedarvede Gravhøj
bevaret af et vist, omend ringe Omfang, 1/3 m’s
Højde og 5—8 m’s Tværmaal, og Graven lægges
paa Jordoverfladen ell. nedsænkes kun lidt i
Undergrunden; idet disse Smaahøje ofte ligger
i større Tal nær hinanden, faar et saadant Sted
Karakter af en til Grave særlig udvalgt Plads.
Fra romersk Jernalder og senere Tid findes G.
med op til 100 Grave med ringe indbyrdes
Afstand. Fra Oldtidens sidste Aarhundreder
kendes atter Pladser med talrige Smaahøje.

I de ældre Tider anvendtes Høje af større ell.
mindre Omfang som Dække over det fælles
Gravkammer (Jættestue, Gravkiste) ell.
Enkeltgraven. I den yngre Bronzealder nedsattes ofte
Brændtbensgrave i større Tal i Høje fra ældre
Tid, og en lignende Brug af ældre Tiders Høje
kendes ogsaa fra alle de flg. Tidsrum, ligesom
der helt til Oldtidens Slutn. byggedes store Høje.
Undtagelsesvis kan findes Gravpladser uden
kendelig Jordhøjning allerede fra den yngre
Stenalder. I Mellemeuropa er G. fra
Stenalderen ret almindelige og ligeledes i de følgende
Tidsrum. Medens man i Tyskland i visse
Tidsrum kan finde Gravene liggende rækkevis, er
egentlig Orden paa danske G. næppe kendelig,
dog ses det kun sjældent, at en yngre Grav har
beskadiget en ældre. Ejendommeligt er det, at
G. som Regel kun har Grave fra et enkelt af
de større Tidsafsnit og saaledes kun spænder
over 2—3 Aarhundreder. De enkelte Graves
Anlæg og Udstyr kan derimod være skiftende, som
ogsaa Ligbrænding skifter med ubrændt
Gravlægning, om end dette er almindeligst. Der
kendes Pladser, som synes anvendte af en
Overklasse, andre for den jævneste Befolkning.
H. A. K.

Gravplyndring, se Gravfred og
Ligplyndring.

Gravrelief, se Gravmæle og Stele.

Gravsaks ell. Tenaille er et i det
bastionære Befæstningssystem (se bastionært
Grundrids
) anvendt Udenværk, som
ligger foran Kurtinen, og som har til Formaal
dels at dække Kurtinens Murværk imod
Beskydning, dels at tilvejebringe et raserende
Gravforsvar.
Sch. P.

Gravskrift, Indskrift paa et Gravmæle paa
ell. ved en Grav, bestemt til at bevare Mindet
om en Afdød og om hans Virksomhed. Ikke
sjælden indeholder G. Oplysninger om den Afdødes
Levetid, Fødsels- og Dødsdag, Alder, omtaler
hans Fortjenester o. l. Dog kan ingenlunde
alle Indskrifter, der findes i og ved Grave,
betegnes som egl. G. Der findes nemlig i Grave
ofte Indskrifter, som nærmest er bestemte til
at virke paa overnaturlige Magter og Væsener
til Bedste for de Afdøde, og som skal svække
ell. tilintetgøre onde Aanders Anslag ell. vinde
Guders og andre mægtige Aanders Hjælp og
Beskyttelse. Dette er saaledes den væsentligste
Hensigt med de hieroglyfiske Indskrifter, som
ofte i talrig Mængde anbragtes i de ægyptiske
Grave; om end der gives forsk. Oplysninger
om den Døde cg hans Virksomhed, er dog
Hensigten nærmest at sikre den Døde en lykkelig
Tilværelse i den anden Verden. Ogsaa hos
andre Folk finder vi noget lignende, saaledes i
Norden, særlig i Norge, hvor de allerfleste af
de ældste Runeindskrifter inde i Højen mere
var bestemte til at læses af Vætter og
Dødninge end af Mennesker. — G. findes snart
indhuggede, indridsede ell. malede paa Kister ell.
Sarkofager, særlig, naar disse stod paa et let
tilgængeligt Sted, ved Landeveje, i Gravkapeller,
men ogsaa naar de staar i lukkede Gravkamre.
Snart er G. anbragte oven paa Graven, paa en
fladt liggende Ligsten ell. paa opretstaaende
Gravmæler, enten paa utilhuggede Sten ell. paa
Tavler (se Gravtavle), Kors e. l. Fra de
gl. Kulturlande ved Eufrat og Tigris,
Babylonien og Assyrien kendes næsten ingen G. Kun
ved Udgravningerne af den gl. Kongestad Assur
ved Kalat Sherkat, Ø. f. Tigris, har en tysk
Ekspedition bl. a. fundet nogle Kongegrave fra 9.
Aarh. f. Kr. med G. Fra det gl. Persien kendes
der kun en enkelt (ved Nakh-i-Rustam over
Dareios I Hystaspis). Fra Lilleasien, Syrien og
Arabien haves derimod en Del G., men de
ældste naar kun nogle Aarh. tilbage i Tiden f. Kr.
og mange, f. Eks. G. fra Palmyra (hvoraf den
største Samling er i Ny Carlsberg Glyptotek i
Kbhvn), tilhører Kejsertiden. G. fra Jødeland
tilhører ligeledes en sen Tid og er ikke meget
talrige. Fra det gl. Grækenland haves mange G.
De er kun korte, indeholder i Reglen kun den
Dødes, hans Faders og hans Stammes Navn (de
attiske G. er samlede af Kumanides: Ἀττικἡς
Ἐπιγραφαί επιτύμβιοι, Athen 1871). Fra
Etrurien haves ligeledes mange G. i etrurisk Sprog
og Skrift; de er ligeledes alle korte. Derimod
er de lat. Indskrifter saavel fra Rom som fra
Kejserrigets Provinser længere og indeholder
ofte vigtige Oplysninger til Kendskab om
Forhold i Romerriget. Imedens man næppe fra de
vestlige Lande ell. fra Germanien kan opvise
nogen G. fra den hedenske Tid i vedk. Lands
nationale Sprog, har vi derimod i Norden
mange G. fra den førkristelige Tid paa
Runestene. Paa de ældste spiller Indskriften endnu
kun en lidet fremtrædende Rolle, men
efterhaanden udvikler den sig, og mange Runestene
giver, trods Indskriftens Korthed, vigtige
historiske Oplysninger.

De Kristne anvendte ofte G. Mange
Eksempler kan hentes fra Roms Katakomber (de Rossi:
Roma Subterraned), men ogsaa fra Provinserne.
Fra Ægypten haves kristne G. paa Græsk og
Koptisk. I de urolige Tider i Folkevandringens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free