- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
81

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Greco, il - Greco, il (se Cesati, A.) - Greco, Giachimo - Grécourt, Jean Baptiste Joseph Willart de - Gredos, Sierra de - Greef, Arthur de

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Chicago) m. v.; senere ogsaa i samme
Klosterkirkes Tværskib m. m. »Hyrdernes Tilbedelse«,
»Kristi Opstandelse«, »Naadestolen« (ɔ:
Gudfader støttende den døde Kristus [nu i Prado])
etc., for Katedralen i Toledo »El Espolio«
(1579; Gentagelse i Münchens Alt. Pinakotek)
med den dram. Fremstilling af Soldaterne, der
affører Kristus hans Kjortel. For Kongen
udførte han det uhyggelige »Filip II’s Drøm«
(Escorial). Hans Ærgerrighed, at blive den
Førende i sp. Kunst, som Kongens foretrukne
Maler, led en Skuffelse med det af Kongen
bestilte Maleri »Den hell. Mauritius’
Martyrium« (Escorial); det vandt ikke Filip’s Behag
og blev ikke anbragt paa den det tiltænkte
Plads i Escorial. I den første sp. Tid havde
G.’s Kunst bevaret adskilligt af det ital. Præg,
og det dram. Liv og den Farvefylde, han af sit
Eget lagde ind i Maleriet, havde kun bidraget
til at øge Beundringen for ham; men
efterhaanden kom G.’s Særpræg saa stærkt frem,
at Publikum og Bestillere ikke længere kunde
følge med; vel havde han sit store Atelier i
Toledo, hjulpet af Fr. de Preboste og
Sønnen, Maleren og Arkitekten, Jorge Manuel
Theotocopuli G.
, og hans mange
Gentagelser af det samme Billede vidner om, at
en Del af dem slog an og vandt Hævd, men
han kom dog i jævnlige Retstrætter med vrede
Bestillere, der følte sig brøstholdne over hans
Løsning af Opgaven, og efterhaanden som hans
Formsprog blev vilkaarligere, stødende an mod
Naturen, hans Farve virkelighedsfjernere og
ukonventionel, hans Mystik mere gaadefuld, kom
G., stejl og overlegen, til at staa ret ene, beundret
af en Kenderskare, men med tomt Rum til det
større Publikum. I det udmærkede Billede af
Grev Orgaz’es Begravelse (1586, for S. Tome
i Toledo) med dets ejendommelige Mystik
kommer den egl. G. maaske først ret frem.
Derefter bl. a. i en Suite Malerier for Cap. de S.
José i Toledo (c. 1597—99) og for
Hospitalskirken Illescas (S. Ildefons m. v.). Andre
kendte Værker for Col. Maria de Aragon i Madrid,
for Bernhard-Kollegiet i Toledo (Hell.
Bernhard m. v., c. 1603), »Marias Himmelfart« for
Cap. d. Doña Isabel i S. Vicente, S. Sebastian
i Palencias Katedral. Ganske overvejende
kirkelig Kunst, undtagelsesvis et antikt Emne
(»Laokoon«), en enkelt Gang et Landskab (som
det dram. storladne i Havemeyer’s Saml.). Men
dertil en lang Rk. Portrætter, ofte mesterlige,
lige fra Italien-Tiden og den Periode, hvor
venetiansk Indflydelse endnu er paa
Overfladen (Portr. af Inkvisitoren Niño de Guevara
(i Privatsaml. i New York o. a. St.), til senere
hen, hvor alt er G.’sk. Desuden virkede G. som
Bygmester og Billedskærer i Toledo. I denne
By studeres hans Kunst bedst; ogsaa i Madrid
(Prado) og Escorial er G. rigt repræsenteret.
Uden for Spanien var den Nemesche Saml. i
Budapest (Auktion i Paris) længe det bedste
Studiefelt. I Kunstmus. i Kbhvn ses det
ypperlige Portræt af en sortklædt Mand,
forestillende Naturforskeren J. B. Porta fra Neapel
(se Wandel i »Kunstmus.’s Aarsskr.«, 1916);
andre Arbejder, mere ell. mindre sikre, i
privat dansk Eje; »Angrende Petrus« i
Langgaardske Saml. i Kria. — G.’s Kunst bunder i
Barokken, bruger Barok- og Jesuittertidens
Stofkreds, tung og mørk af Aand, er
bevægelsesrig og udtryksfuld i Linierne, ofte maniereret
i Formen; det overdrevent langstrakte i
Figurerne er næppe altid villet, og kan maaske
delvis føres tilbage til organiske Synsfejl. Men
Forsyndelserne mod Form og Komposition har
deres væsentligste Grund i selve G.’s
Kunstprincip. I sin Stræben efter at naa ind til det
væsentlige, det sjælelige, gør han bevidst Vold
paa Naturen, abstraherer og forkorter
vilkaarlig for at faa det udtryksfulde frem; Lyset og
Farven — snart i funklende Kraft, snart i
Aske — er hans Udtryksmidler; med dem
modellerer han Formerne med suggestiv Magt;
voldsom og inderlig stiger han fra det reale over
i det visionære; det lidt »byzantinske« (i
Forbindelse med »gotiske«), der kan findes i hans
Stil, har man villet udlede af hans gr. Blod.
(Litt.: Cossio, G. [Madrid 1909];
Meier-Graefe, »Span. Reise«; H. Kehrer, »Die
Kunst d. G.« [München 1914, 2. Opl. 1915]; A. L.
Mayr
, El G. [München 1911, 2. Udg. 1916]; M.
Barrès
, Le G. [Paris 1912]; R. Jorge, El
G.
[Coimbra 1913]; G. Beritens,
Aberraciones del G. [Madrid 1913]; af mindre danske
Artikler om G. eksempelvis J. Rohde, K.
Madsen
[»Kunstbladet«], P. Johansen
[»Gads Mag.«, 1913]).
A. Hk.

Greco, il, se Cesati, A.

Greco, Giachimo (c. 1600—1634),
udmærkede sig som Skakspiller og har forfattet
fl. Værker om dette Spil; af disse blev det
bedste trykt 1656; ny Udg. (Berlin 1859, Nimwegen
1865).

Grécourt [gre’ku.r], Jean Baptiste Joseph
Willart de
, fr. Digter, f. i Tours 1683, d.
smst. 1743, studerede Teologi i Paris og blev
1697 udnævnt til Kannik i sin Fødeby, men
maatte p. Gr. a. sine satiriske og lidet
opbyggelige Prædikener tage sin Afsked. Han
rejste da til Paris, hvor han beskyttedes af
Hertugen af Aiguillon og Marskallen af Estrées
og hurtig fik Adgang til de fornemste Kredse;
han var meget søgt som Selskabsmand p. Gr.
a. sit Vid og gjorde stor Lykke i Salonerne
med sine morsomme, men temmelig frivole
rimede Fortællinger; desuden har han forfattet
en Del Epistler og Fabler. Hans Arbejder blev
først trykte efter hans Død (2 Bd, 1747).
Kr. N.

Gredos [’græcås], Sierra de, en Del af de
kastilianske Skillebjerge i Mellemspanien, den
vestlige Fortsættelse af Sierra de Guadarama,
fra hvilken Sierra de G. skilles ved Alberches
Floddal. Det er den højeste (Plaza de
Almanzor, 2661 m) og utilgængeligste Del af
Skillebjergene, bestaaende af mægtige, næsten
vegetationsløse Granitmasser, der særlig mod S.
har brat Affald. Bjerggruppen, der gaar lige
i Retning fra V. til Ø., er rig paa Metaller,
der dog saa godt som ikke udbyttes.
(H. W.). H. P. S.

Greef [’gre.f], Arthur de, belg. Pianist,
f. 10. Oktbr 1862 i Louvain, Elev af Brassin
og Gevaert, blev 1888 Prof. ved Konservatoriet
i Bryssel, har foretaget talrige Koncertrejser
i hele Europa, 1888 og 1907 i Skandinavien.
S. L.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:32:52 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free