Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Greeley, Horace - Greely (By i U. S. A.) - Greely, Adolphus Washington - Green, George - Green, John Richard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Greeley [’gri.£i], Horace, nordamerikansk
Journalist og Politiker, f. 3. Febr 1811, d. 29.
Novbr 1872. Efter at have været beskæftiget
ved fl. mindre Trykkerier kom han 1831 til
New York, hvor han oprettede et eget
Trykkeri. Fra 1834 forsøgte han sig ogsaa som
Redaktør, idet han udgav Ugebladet The New
Yorker, en kritisk og politisk Avis, der snart
vandt stor Udbredelse, især p. Gr. a. dens
uafhængige politiske Holdning. Han redigerede
senere forsk. Aviser (The Jeffersonian, Log
Cabin) og optraadte tillige som politisk Taler og
Organisator. 10. Apr. 1841 udkom første Nr af
den Avis, hvortil hans Navn fremfor alt blev
knyttet, The New York Tribune, et af Verdens
mest udbredte Blade med en overordentlig
Indflydelse. Navnlig fik det s. A. startede The
New York Weekly Tribune en svær Udbredelse
bl. Amerikas Landbefolkning. Disse Blade
indtog, saa længe de redigeredes af G., en
Særstilling inden for den amer. Presse p. Gr. a.
deres stærkt personlige Præg, idet G. nedlagde
deri ikke alene sit Talent og sin Overbevisning,
men hele sin Individualitet med alle dens
Særheder. Han var en Mand med stærk
Overbevisning og et udpræget idealistisk Tænkesæt.
Fremfor alt var han Reformator, og hans Lidenskab
for, hvad han ansaa for ret og sandt, gav ham
et moralsk Mod, der ikke kendte Hensyn. Han
arbejdede bl. a. for Dødsstraffens Afskaffelse,
Kvindernes Rettigheder og Afholdssagen. I
politisk Henseende tilhørte han opr. det gamle
Whig-Parti, men forlod efterhaanden dette og
deltog 1855 i Dannelsen af det republikanske
Parti, hvis Politik i Reglen i ham havde en
varm Talsmand, om han end altid forstod at
hævde sin Uafhængighed. G. var for Afskaffelse
af Slaveriet i Sydstaterne, men ivrede ikke for
Krig, før efter at disse var traadte ud af
Unionen. Hans Forhold ved denne Lejlighed som
ved fl. andre var dog præget af hans let
bevægelige Sind og har været stærkt dadlet for
manglende Konsekvens. G. modsatte sig
haardnakket General Grant’s Genvalg til Præsident
1872 og blev selv opstillet som Kandidat paa
et Møde af liberale Republikanere i Cincinnati
1. Maj 1872. G. kastede sig med stor Lidenskab
ind i Valgkampen, men faldt igennem. Han
vendte derpaa tilbage til sit Blad, men døde
kort efter af Hjernebetændelse som Følge af
den anstrengende Valgagitation. Af G.’s Skrifter
kan nævnes Glances of Europe (1851, Indtryk
fra en Rejse i Europa under
Verdensudstillingen i London), The American Conflict (2 Bd,
1864—66, et Forsvar for Nordstaterne). (Litt.:
Selvbiografi i Recollections of a busy life [1868,
nyt Opl. 1873]; Biografier af Ja. Parton [1855,
nyt Opl. 1868 og 1872], L. D. Ingersoll
[Chicago 1873] og F. N. Zabriskie [New York
1890]).
K. F.
Greely [’gri.£i], By i U. S. A., Stat Colorado,
ligger i en smuk Dal i Rocky Mountains i en
Egn, der er rig paa Kul og Bygningssten.
(1910) 8200 Indb. G. driver tillige betydelig
Kvægavl og Skovbrug.
H. P. S.
Greely [’gri.£i], Adolphus Washington,
amer. Polarrejsende og Brigadegeneral, f. 1844.
G. ledede som Løjtnant ved Signal Service den
af de Forenede Stater bekostede Polarstation
i Lady Franklin Bugt, Grinnell Land, der var
Led i de internationale cirkumpolare Stationer
1882—83. Fangstskibet »Proteus«, der førte
Ekspeditionen op til Stationen, ankom dertil 12.
Aug. 1881 og vendte derefter tilbage. Den
oprettede Station kaldtes Fort Conger (81° 44′
n. Br. og 64° 45′ v. L.), og Besætningen bestod
af 25 Mand, iberegnede G. og to Eskimoer. Iflg.
Planen skulde Stationen besøges hvert Aar af
et Skib, hvorved en Del af Mandskabet efter
Tur kunde ombyttes. P. Gr. a. uheldige
Isforhold lykkedes det ikke Undsætningsskibene
1882 og 1883 at naa til Stationen. Ekspeditionen
forlod derfor Lady Franklin Bugt 9. Aug. 1883
og drog med Fartøjer Syd paa under Kamp
med Isen og i Besæt af denne. Man naaede
kun Kap Sabine (78 3/4° n. Br.), i hvis Nærhed
man, ved et Sted, der kaldtes Camp Clay,
overvintrede under fortvivlede Omstændigheder p.
Gr. a. Hungersnød. Først 22. Juni 1884 lykkedes
det en Undsætnings-Ekspedition under Kaptajn
Schley at redde G. med 6 Mand, de eneste
overlevende af Ekspeditionens Medlemmer. Da
Undsætningen kom, havde alle mistet ethvert Haab
om Frelse. 2. Juli kom Skibet til Upernivik, og
G., som havde været Døden nær, kom sig
efterhaanden. Ekspeditionen havde gjort vigtige
geografiske Opdagelser, idet G. selv fra Fort
Conger havde foretaget to Rejser til det indre
af Grinnell Land, og Løjtnant Lockwood én
Rejse ti] Grønlands Nordkyst og én til
Vestkysten af Grinnell Land og der opdaget den store
Greely Fjord. Alle Ekspeditionens
Resultater hjembragtes. (Litt.: Report on the
Proceedings of the United States Expedition to
Lady Franklin Bay, Grinnell Land [Washington
1888], og Three years of arctic service [New
York 1886]).
G. F. H.
Green [gri.n], George, eng. Matematiker
(1793—1841), viste allerede som Barn stort
Talent for Tal. 1828 udgav han Essay on the
Application of Mathematical Analysis to the
Theories of Electricity and Magnctism, hvori han
indfører det vigtige Begreb »Potential« og
undersøger dets Egenskaber. Først 1833 begyndte
han sine Universitetsstudier i Cambridge, og
efter at have afsluttet dem 1837 tog han atter
fat paa sine Arbejder over Matematikkens
Anvendelse paa forsk. fysiske Opgaver. Decbr
1837 fremkom to vigtige Afhandlinger On the
Reflection and Refraction of Sound og On the
Reflection and Refraction of Light at the
common surface of two non-crystallised Media.
1839 fulgte et Par lgn. Arbejder, men daarligt
Helbred nødte ham snart til at vende tilbage
til sit Hjem ved Nottingham. G.’s Arbejder er
ikke mange, men de har høj Værdi og er især
blevne af Bet. for den matematiske Behandling
af Elektricitet og Magnetisme.
K. S. K.
Green [gri.n], John Richard, eng.
Historiker, f. i Oxford 12. Decbr 1837, d. i
Mentone 7. Marts 1883. Han virkede i nogle Aar
ivrigt som Præst i det fattige London, og da
Godgørenhed tog hele hans Løn, søgte han
Fortjeneste ved at skrive en Rk. Kritikker og
Afhandlinger, som senere øgedes og samledes
(Stray Studies from England and Italy [1876],
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
