- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
83

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Green, John Richard - Green, Mary Anne Evereth - Green, Thomas Hill - Green, Valentine

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Oxford Studies [1901]). Den varme, livfulde
Aand og alsidige menneskelige Interesse, der
udmærkede baade hans Forfatterskab og hans
Personlighed, skaffede ham Venner bl. de
bedste Samtidige, af Historikere særlig Stubbs og
Freeman, der tilskyndede ham til større
Opgaver. 1868 maatte han p. Gr. a. Sygelighed
gaa over til Bibliotekvirksomhed, og i sine
senere Aar søgte han ofte forgæves Helbredelse
paa Rejser, der imidlertid gav ham stort hist.
Udbytte, takket være hans indtrængende Blik
for, hvad Egne og Monumenter fortalte. Hans
Short History of the English People (1874)
gjorde større Lykke end noget hist. Værk siden
Macaulay’s. Sindrig er Haandbogens Knaphed
forenet med en malende Stil, og paa lærerig
Vis er Udviklingens forsk. Sider
sammenfattede. G. uddybede og berigtigede stadig sine
Kundskaber ved nye Udgaver af Haandbogen,
ved det større Værk History of the English
People
(4 Bd, 1877—80) og ved de grundige
Arbejder om Englands ældste Historie, The
Making of England
(1882) og The Conquest of
England
(1883), der afbrødes ved hans Død. En
Samling Breve fra ham med Biografi af Leslie
Stephen udkom 1901. — G.’s Hustru Alice
Stopford G.
(f. 1849) arbejdede sammen
med ham og udgav hans Værker. Paa egen
Haand har hun, der er af engelsk-irsk Slægt,
optaget Studiet af Irlands ældre Historie fra
udpræget irskvenligt Synspunkt og saa stærkt
fremhævet Englands skadelige Indflydelse paa
Landets Kultur, at det har vakt megen
Modsigelse (The Making of Ireland and its Undoing
[1908] o. fl.]).
P. L. M.

Green [gri.n], Mary Anne Evereth, f.
Wood, eng. Forfatterinde (1818—95), gift med
Kunstneren G. P. G. Hun har udg. en Rk. hist.
Skr, saaledes Lives of the Princesses of England
(1849—55), Letters of royal and illustrious
ladies
(1846), The diary of John Rous (1856) og
Letters of Queen Henrietta Maria (1857). I det
engelske Rigsarkiv har hun udarbejdet forsk.
Registraturer over Aktstykker til 17. Aarh.’s
Historie og offentliggjort de vigtige Samlinger
Calendars of state papers of the reign of
James I
(4 Bd 1857—59), og et tilsvarende Værk
vedrørende Karl II’s Regering (7 Bd 1860—68)
og lignende Arbejder bl. a. vedrørende
Cromwell’s Protektorat.
P. L. M.

Green [gri.n], Thomas Hill, engelsk
Filosof, født i Birken i Yorkshire 7. April 1836,
død i Oxford 26. Marts 1882. G. gik i Rugby
Skole, kom 1855 til Balliol College i Oxford
blev 1877 Prof. i Moralfilosofi i Oxford. »G.
havde en overordentlig stor Indflydelse paa
den studerende Ungdom i Oxford, især ved
hans Personligheds Idealitet og Begejstring«
(Høffding). Bl. Filosoffer, han har paavirket,
kan særlig F. H. Bradley, f. 1844, nævnes.

I Følge G. var Resultatet, der kan uddrages
af Hume’s Værker, som han sammen med Th.
Grose har udgivet (1874—75) forsynet med en
udførlig, skarpt kritisk Indledning, at det
endegyldigt er klart, at den Filosofi, der vil bygge
Erkendelsen op af sanselige Erfaringer, ikke
kan gøre rede for Erkendelsen. Kant og efter
ham Hegel har vist den frugtbare ny Vej. En
Kendsgerning bestaar af en Række Forhold til
andre Kendsgerninger indenfor en
sammenhængende Erfaring. Det virkelige, der er det
uforanderlige, er hverken Fornemmelserne ell.
deres materielle Betingelser, men et eneste
altomfattende System af Forhold. I denne
Opfattelse ligger, at en Paastand, hvor der ikke
tages Hensyn til hele Systemet, ikke kan være
sand, samt at man under Forsøg paa at erstatte
en Paastand med sandere Paastande føres til
saadanne, der omfatter mere og mere af det
hele System. I Begrebet Forhold ligger en
Mangfoldighed, der er forbunden til Enhed.
En forbindende Virksomhed kendes fra vor
egen Bevidsthed. Dersom Verden er virkelig i
en anden Bet. end kun for os virkelig, maa den
som et System af Forhold være et Produkt af
et forbindende Princip svarende til vor
Bevidsthed. Dette Princip er den almene Bevidsthed,
der er uden for Tid og Rum og hvoraf vor
Bevidsthed er en Slags Afspejling. I Etiken, hvor
G. er en skarp Modstander af Utilitarismen,
lægger han i Overensstemmelse med Kant
afgørende Vægt paa Friheden i Kraft af
Selvbestemmelse. Hans Etik er udpræget
Sindelagsetik, hvor det afgørende er den gode Vilje
og Maalet er Selvudfoldelse ell. en relativ
Fuldkommenhed forbunden med Bevidstheden om
Afstanden til den for os som endelige Væsener
ikke opnaaelige absolutte Fuldkommenhed. For
Selvudfoldelsen har Samfundslivet med de
Opgaver, det byder, afgørende Bet. I sin teoretiske
Politik hævder G., der var stærkt politisk
interesseret og stod paa liberal Side, at Statens
Berettigelse ligger i, at den ved at rydde
Forhindringer af Vejen er Betingelse for den
moralske Adfærd. G. er Individualist, idet han
hævder, at en Nations Liv kun eksisterer som
de enkelte Individers Liv, der udgør den, og
at en Nations Velfærd bestaar i Værdien af de
Individer, der udgør den, og han er liberal, idet
han hævder, at, da det moralske er Individets
fri Selvudfoldelse, kan Statens Virksomhed ikke
direkte fremme dette og bør derfor for ikke
at komme Friheden i Vejen begrænses det mest
mulige; men da f. Eks. Drikkeri, Uvidenhed og
Fattigdom er Hindringer for den fri
Selvudfoldelse, bliver Kampen mod disse Onder
Statsopgaver. G. var Fredsven; at dræbe en Fjende
er, da ethvert Menneske har Ret til sit Liv,
altid en Uret, ligegyldig hvad Formaal Krigen
end har; heller ikke kan de Dyder, som
Krigen maaske kalder frem, gøre den i og for sig
berettiget, da der er tilstrækkelige Opgaver for
den fredelige borgerrige Færd. Hans samlede
Værker er udgivne i 3 Bd 1885—88.
Edg. R.

Green [gri.n], Valentine, eng.
Kobberstikker i Mezzotinto (1739—1813), studerede først
Retsvidenskab og lagde sig fra 1765 efter
Mezzotintostikket, og han uddannede sig,
nærmest som Autodidakt, til en af de første i
denne Art af Kobberstikkerkunsten. G. vandt
særlig Ry ved sine Stik efter Rubens’
»Korsnedtagelsen« (Antwerpens Domkirke) og Jan
Steen’s »Skolen«, samt efter Benjamin West’s
historiske Billeder; endnu betydeligere er dog
hans Portrætter, særlig efter Reynolds:
»Hertugen af Bedford med Brødre og Søster« (1778),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:32:52 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free