Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Green, Valentine - Greenaway, Kate - Greenbacks - Green Bay - Greenbush - Greencastle (Havneplads i Irland) - Greencastle (By i U. S. A.) - Greene, Nathaniel - Greene, Robert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lady C. Howard, W. Chambers o. a.; efter
Düsseldorf-Galeriets Billeder har han stukket
22 Blade, og hans hele Værk udgør c. 400 Blade;
han var Hofkobberstikker hos Georg III og
Konservator ved British Mus.
S. M.
Greenaway [’gri.nəwei], Kate, engelsk
Illustrator, f. 17. Marts 1846, d. 5. Novbr 1901 i
London. Børneverdenen var hendes Speciale; i
sine mange Billedbøger, ofte smagfuldt
kolorerede, fremstillede hun med fin, sympatetisk
Forstaaelse Barnet, særlig Baby’en, i al dens
Umiddelbarhed og pudserlige Ynde under
alskens Situationer; til sin Barneskikkelse
fastslog hun en Figur, der gaar lidt stereotypt igen
i hendes Værker, og som ogsaa har fundet
Efterlignere i Ind- og Udland. Bl. hendes
mange Bøger kan fremhæves Under the
window (1879—81), Birthday book for children
(1880), Day in a childs life (1881), Painting book
(1884), Margold garden (1885), An apple pie
(1886), Book of games (1889), R. Browning’s
Digt The pied piper of Hamelin (1891). (Litt.:
Spielmann og Layard, K. G. [London
1905]).
A. Hk.
Greenbacks [’gri.nbäks] (eng. Grønrygge)
er Benævnelsen paa Restbeløbet af de i sin Tid
under Borgerkrigen i de forenede Stater
udstedte Papirspenge, hvis Bagside er grøn. De
udstedtes trods Forfatningsbestemmelsen om, at
ingen Statspapirspenge maatte udgives, 1862
under Borgerkrigen, gjordes til lovligt
Betalingsmiddel og fik Tvangskurs. Værdien var i lang
Tid under pari. Lavest stod de i Juli 1864,
nemlig 35 % af Metalpengenes Værdi, men senere
steg deres Kurs og naaede 1878 pari. Noterne
udgaves i Størrelse fra 1—10,000 Doll. Se
Dollar.
(N. J. B.). Th. O.
Green Bay [’gri.n-’bei], By i U. S. A., Stat
Wisconsin, ligger ved Fox Rivers Udløb i en
Bugt af Michigan-Søen og har betydelig
Tømmerhandel, Savmøller, Bryggerier, Fiskeri og
Kornhandel. (1910) 28200 Indb.
H. P. S.
Greenbush [’gri.nbu∫], By i U. S. A., Stat
New York, ligger ved Hudson River lige over
for Albany, hvortil den kan betragtes som
Forstad. (1910) 9000 Indb. G. har Tilvirkning af
Malt, Anilin og elektriske Apparater.
H. P. S.
Greencastle [’gri.nka.s£]. Havneplads med
Fort i det irske Grevskab Donegal, ved Lough
Foyles Munding, c. 700 Indb.
G. Ht.
Greencastle [’gri.nka.s£]. By i U. S. A., Stat
Indiana, ligger 55 km V. S. V. f. Indianapolis,
(1910) 3800 Indb. G. er Sæde for De
Pauw-Universitetet og driver Industri og Sandstensbrud.
H. P. S.
Greene [gri.n], Nathaniel,
nordamerikansk General (1742—86), Da Revolutionen
udbrød 1775, var G. Medlem af Regeringen i Rhode
Island og som saadan allerede en anset Mand.
I Spidsen for 3 Regimenter ilede han til Hæren
foran Boston, hvor Washington snart lærte at
skatte ham og betroede G., der Aug. 1776 var
bleven udnævnt til Brigadegeneral, Forsvaret
af Long-Island. Allerede en Maaned efter blev
han Generalmajor og deltog med Udmærkelse
i Kampene ved Trenton 26. Decbr 1776,
Princeton 3. Jan. 1777, ved Brandywine 11. Septbr
og Germantown 4. Oktbr s. A. 1778 blev han
Generalkvartermester, men overtog efter General
Gate’s Nederlag ved Camden 1780 Kommandoen
over Sydhæren. Efter at have reorganiseret
denne greb han i Beg. af 1781 Offensiven med
saa stor Energi, at Englænderne inden Aarets
Slutn. maatte rømme Georgien samt Nord- og
Sydkarolina. Vel førte han en uheldig Kamp
mod Lord Cornwallis ved Guilford Courthouse
15. Marts 1781, men slog senere 8. Septbr de
engelske Tropper afgørende ved Gulaw Springs
og drog som Sejrherre ind i Englændernes
sidste Støttepunkt Charleston. G. fik som
Belønning en engelsk Standart og en Guldmedaille.
Ved Krigens Slutning, Septbr 1783, trak han
sig tilbage til Privatlivet. Uagtet G. ingen
militær Uddannelse havde faaet, hører han til
Uafhængighedskrigens mest begavede Førere.
B. P. B.
Greene [gri.n], Robert, eng. Digter, f.
c. 1560, d. i London 1592. Om hans Liv vides
kun lidet sikkert; men af hans
Prosafortællinger, der for en Del er selvbiografiske, kan man
slutte sig til det væsentligste. Han studerede
først i Cambridge, senere i Oxford og var i
Mellemtiden paa en Rejse paa Fastlandet, der
bl. a. ogsaa førte ham til Danmark. Han synes
en kort Tid at have været Præst, i hvilket
Tidsrum han giftede sig, men forlod sin Hustru
og rejste til London, hvor han som Skuespiller
og Digter førte et vildt Bohèmeliv, snart i
Overflod, snart i Fattigdom, pint af Samvittighedsnag
og fuld af Længsel efter det tidligere, rolige
Landliv. Endelig dør han i den største
Elendighed af en Sygdom, han havde paadraget sig
ved Umaadelighed. — G. er i vor Tid mest
kendt som dramatisk Digter; i Samtiden
grundede hans Anseelse sig særlig paa hans
Prosafortællinger. Han har skrevet en hel Rk.
saadanne, i Tidens opstyltede eufuistiske Stil; af
disse kan nævnes: Menaphon, Pandosto, der er
Kilden til Shakespeare’s »Winters Tale«, samt
Never too Late, A Groatsworth of Wit, bought
with a Million of Repentances og The
Repentance of Robert Greene, der alle til Dels er
selvbiografiske. I alle disse Fortællinger er der
indstrøet Smaadigte, der viser G. som Lyriker
af høj Rang. G.’s Dramaer er livlige, undertiden
usammenhængende, de fleste skrevne i
Blankvers, som Marlowe netop den Gang havde bragt
til Anvendelse i Dramaet. Deres Særpræg
mellem Tidens mange dramatiske Værker faar de
ved deres friske Skildring af engelsk Landliv
paa den Tid og deres fine, yndefulde
Kvindeskikkelser. Rækken af dem er følgende:
Orlando Furioso, en Bearbejdelse af Ariosto;
Alphonsus, King of Arragon; The Honourable
History of Friar Bacon and Friar Bungay, G.’s
bedste Drama og et af de bedste i Tiden før
Shakespeare; James the Fourth;
George-a-Greene, the Pinner of Wakefield samt A Looking
Glass for London and England, i hvilket han
arbejdede sammen med Thomas Lodge. G.’s
Dramaer er ofte udgivne, bl. a. af A. Dyce (London
1831) og senere sammen med Peele’s Værker;
heri findes en udførlig Livsskildring. Friar
Bacon and Friar Bungay er udgivet af Ward
(London 1892), og endelig er G.’s samlede
Værker udgivne af Grosart i 15 Bd (London
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
