Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Greiffenhagen, Maurice - Greifswald - Greig, Samuel Carlovitsch - Greina, La - Greiner, Leo - Greiner, Otto - Greip - Greisen - Greiz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Arbejder for Vittighedsblade og
illustrerede Tidsskrifter og fik Succes paa sine
farverige dekorative Plakater. Som Maler slutter han
sig til Burne-Jones’ stiliserende Retning; hans
Malerier — Portrætter, Landskaber,
Figurbilleder — udmærker sig ved Linierytme og
Farvevelklang; »Idyl« (1891, Walker Gal.,
Liverpool), »Eva« »Havfrue«, »Paris’ Dom« (1896,
Sidney Nat. Gall.), »Guds Sønner saa, at
Menneskedøtrene var skønne« (1909, Municip. Mus.
i Gent); Portrætter af Mrs. G. og Miss Bowles,
Dorothea og Angela Rider Haggard, et Portræt
i Pittsburys Carnegie-Gal. etc.
A. Hk.
Greifswald [’gra^ifsvalt]. By i preuss. Prov.
Pommern i Regeringsdistriktet Stralsund ved
Ryk, der er tilgængelig for smaa Skibe, og ved
Jernbanelinien Angermünde—Stralsund, er
Sæde for en Landsret, en Amtsret og en Filial af
Rigsbanken. (1910) 24679 Indb. G. er
regelmæssig bygget og den indre By er omgivet af
Promenader paa 3 Sider. De vigtigste Bygninger
er de 3 got. protestantiske Kirker, af hvilke
Nikolaikirke har et 98 m højt Taarn, samt
Raadhuset. Skibsbyggeri, Fabrikation af
Agerbrugsmaskiner og Handel med Korn og
Tømmer er de vigtigste Næringsveje. Berømt er
Univ., som er grundet 1456 af Hertug
Vratislav IX af Pommern; 1634 modtog det af
Hertug Bogislav XIV store Gaver af Jordegods, og
siden tog Dronning Kristine af Sverige sig
meget af Univ. Foran Univ. staar et
Mindesmærke for Grundlæggeren. v. har 4
Fakulteter (teol., jur., med., filos.), henved 100 Prof.
og Docenter og besøgtes 1913 af over 1500
Studenter. Med Univ. er forbundet et Bibliotek
(henved 250000 Bd), et zool. Mus., en bot. Have
o. fl. Klinikker og Laboratorier samt en
Agerbrugsskole (i Eldena, s. d.). G. har endvidere
et Gymnasium, et Stadbibliotek og et Teater.
G. grundedes 1240 af holl. Købmænd, fik
Stadsret 1250, sluttede sig 1270 til Hanseforbundet og
tog Del i Krigene mod Danmark. Under
Trediveaarskrigen blev G. besat 1631 af Svenskerne,
som beholdt Byen ved den westfalske Fred.
1715 kom G. under Danmark, men 1721 atter
under Sverige, og 1815 under Preussen.
G. Ht.
Greig [græik], Samuel Carlovitsch,
eng.-russ. Søofficer, f. 1736, d. 15. Oktbr 1788,
blev først eng. Admiral, men indtraadte 1764
i den russ. Marine, hvor han 1770 blev
Kontreadmiral efter at have indført væsentlige
Forbedringer ved Skibsbygningen o. a. Han
ledsagede Grev Orloff paa dennes Togt til
Archipelagus, bidrog meget til Russernes Sejr ved
Tchesme og belønnedes ved sin Tilbagekomst
med Kommandoen over Kronstadt, hvor han
straks anlagde ny Fæstningsværker, hvilke
senere blev en uovervindelig Hindring for hans
opr. Landsmænd, da disse under Krim-Krigen
vilde bemægtige sig Byen. G. har ogsaa
udmærket sig i Kampen mod Sverige (Søslaget
ved Sveaborg 1788). Han avancerede 1782 til
Admiral. Kejserinde Katharina lod slaa en
Medaille til Ære for G. og rejste ham et
Monument i den luth. Kirke i Reval.
C. W.-S.
Greina, La [la-’greina?], Bjergpas i
Adula-Gruppen i de lepontinske Alper paa Grænsen
mellem de schweiziske Kantoner Graubünden
og Tessin, forbinder Vorderrhein-Dal med
Blenio-Dal. Vejen stiger som en Fodsti gennem
den maleriske Dal Somvix op til Højdalen G.,
som strækker sig i en Længde af 7 km mellem
gletscherklædte Bjerge, naar Pashøjden (2360
m) og sænker sig stejlt ned til den klippefulde
Dal Camadra for ved Olivone at naa
Lukmanier-Vejen.
G. Ht.
Greiner [’gra^i-], Leo, tysk Forf., f. i Brünn
1. Apr. 1876, stud. i München og blev derefter
Redaktør af »Revue francoallemande«. Han var
en af de »11 Scharfrichter« (den bekendte
Kunstner-Cabaret i München). Bl. hans
Arbejder maa nævnes Dramaerne »Der Liebeskönig«
(1905) og »Boccanera« (1909) samt
Digtsamlingen »Das Tagebuch« (1906).
C. B-s.
Greiner [’gra^inər], Otto, tysk Tegner,
Grafiker og Maler, f. 16. Decbr 1869 i Leipzig, d.
22. Septbr 1916. G., Elev af Liezenmayer i
München og uddannet 3 Aar paa Akademiet
dér, begyndte allerede i 20 Aars Alderen med
litografiske Pennetegninger: karakteristiske
Portrætter af Vennekredsen i München
(Kunsthandler Schall [1889] etc.). Efter et Ophold i
Italien, hvor han fik varige Impulser fra Max
Klinger i Rom, vakte han med Rette Opsigt
ved det store gennemdygtige Hædersdiplom
(forestillende en milit. Skydeøvelse) for et
Regiment i München (1894); derefter kom talrige
Titelblade, Vignetter og Ex-libris, en Samling
Litografier fra Rom (1892), den berømte Cyklus
»Vom Weibe«, »Ganymed«, »Hexenschule«,
»Gäa« etc. I de senere Aar levede han igen i
Rom. G. blev en af Førerne for det moderne
tyske Litografi; hans Kunst er livfuld
(Paavirkning fra Böcklin og M. Klinger spores ofte),
indtrængende i Naturstudiet (bl. a. Studierne
efter nøgen Model), mesterlig sikker i
Tegningen (ogsaa mange, selvstændige Tegn i Kridt,
Pastel m. v.). Født Grafiker arbejdede han
ogsaa med Radernaal og Gravstik. Bl. hans
Oliemalerier er Hovedværket »Odysseus og
Sirenerne« (1902, Leipzigs Mus.). (Litt.: J. Vogel,
»G.« [Leipzig 1903]; J. Guthmann, »G.«
[Leipzig 1903]; »O. G. Ein Meister d. Zeichnung«
[1913, herausg. v. Singer]).
A. Hk.
Greip [græjp], Jættemø, Datter af Geirrød;
under sit Besøg i Geirrød’s Gaard knuser Tor
hendes Ryg. G. (»den gribende«) og hendes
Søster Gjalp (»den svulmende«) er
Personifikationer af de vilde Fjeldelve.
(A. O.). H. El.
Greisen [’graj’sən] er en ejendommelig
Omdannelsesform af Granit, hvor største Delen af
Feldspaten er blevet til Kvarts, samtidig med,
at der er udskilt Litionglimmer o. a. Mineraler.
G. ledsager ofte Tinstenslejerne og findes f.
Eks. ved Zinnwald o. a. St. i Erzgebirge, i
ringe Mængde ogsaa ved Ivigtut i Grønland.
O. B. B.
Greiz [gra^its], Hoved- og Residensstad i
Fyrstendømmet Reuss ældre Linie, i en smuk
Dal ved Weisze Elster og ved Jernbanelinien
G.—Neumark og Gera—Weischlitz. (1910) 23245
Indb. G. er Sædet for Landsregeringen, en
Landsret og en Amtsret. Der findes 2
evangeliske Kirker samt det gl., højt over Byen liggende
Bjergslot, der fordum tilhørte de kejserlige
Fogeder af Reuss-Plauen. og det ny Slot,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
