Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grenhugst - Grenié, Gabriel Joseph - Grenier, Édouard - Grenland - Grenlav - Grenmar - Grenmos - Grenna - Grennaforssa - Grenoble
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
e. l., saa Saaret bliver glat, og finde Sted lidt
over Midvinter, medens Barken sidder fast, og
inden Saftstigningen er begyndt. Bedre er det
at borttage døde Grene. I hvert Fald maa
Snittet ligge saa nær i Flugt med Stammens
Overflade som muligt. Skal Grenene borttages, fordi
de skygger for stærkt over et tilstødende Areal,
bør man derimod helst nøjes med at studse
dem og saa vidt muligt lade nogle løvbærende
Kviste blive tilbage, saaledes at der i alt Fald
i nogle Aar holdes Liv i Grenstumpen. Bedst
er det at foretage Studsningen, medens
Grenene er saa unge, at de endnu kan buske sig
efter G.; herved undgaar man, at Jorden
under Randtræerne pludselig bliver udsat for
skadeligt Lys og Lufttræk, hvilket ellers er en
alm. Følge af G. paa Randtræer. Afhugning af
tørre Grene har størst Bet. for Gran og Ask.
(Litt.: W. Gyldenfeldt i »Tidsskrift for
Skovbrug« [Bd IV. 1880]; A. Oppermann i
»Tidsskr. f. Skovvæsen« [Bd IV, A. 1892]).
C. V. P.
Grenié [grö’nie], Gabriel Joseph, født
1756 i Bordeaux, d. 1837 i Paris, Opfinderen
af Ekspressiv-Orgelet (1810), der
senere gennem forsk. Forbedringer og Tilføjelser
(navnlig af Erard) udviklede sig til det nu
brugelige Harmonium. G. var Embedsmand
under Administrationen og beskæftigede sig i
sine ledige Timer med akustiske
Eksperimenter.
S. L.
Grenier [grö’nie], Édouard, fransk Digter
(1819—1901). Hans Digte har vundet megen
Yndest og Akademiets Pris; ofte har de ægte
lyrisk Sving, men ofte er de ogsaa matte og
flove. De vigtigste Samlinger er: Petits poèmes
(1859, 4. forøgede Udg. 1871), hvori de
fortræffelige Digte La mort du juif errant, L’infini og
L’Elkovan), Poèmes dramatiques (1861), hvis
berømteste Digt er Prométhée délivré, Amicis
(1868), der indeholder et prisbelønnet Digt om
Præsident Lincoln’s Død, Francine (1884),
Penseroso (1886), Poèmes épars (1889) og Chants
d’un patriote (1900); desuden har G. skrevet
større Digtninge som Séméïa (1869), Marcel
(1874) og den moderne Tragedie Jacqueline
Bonhomme (1879). 1894 udkom hans Souvenirs
littéraires, 1895—1902 hans Œuvres i 3 Bd.
S. Ms.
Grenland(ogsaa Grønland) er et gl.
Navn paa Landskabet om Langesundsfjorden,
Skienselv og Nordsjø, de nuv. Fogderier
Nedrethelemarken og Bamle i Bratsberg Amt. G.
udgjorde den vestlige Del af Vestfold og
regnedes af og til som et eget Fylke; men
Betegnelsen Grenafylke ell. Grønafylke,
som ofte bruges af nyere, har ikke gl Hjemmel
og er opkommet ved en Misforstaaelse. Folket
i G. kaldtes Grener ell. Grøner; Harald
Grenske. Olav den Hellige’s Fader, har sit
Tilnavn fra G., hvor han opdroges; Fjorden
om G.’s ydre Dele hed Grenmar (d. e.
Grenernes Hav ell. Fjord). Da
Fylkesinddelingen i 13. Aarh. afløstes af Sysselinddelingen,
blev G. slaaet sammen med Thelemarken til et
Syssel, som efter Sysselmandens Residens Skida
(Skien) kaldtes Skiðu-sýsla, senere
Skisyssel ell. Skienssyssel. G. bevaredes som
Fællesnavn for de nordvestlige Dele, det nuv.
Nedrethelemarken med Drangedal og brugtes til
henimod Reformationstiden. (Litt.: P. A. Munch,
»Saml. Afh.«, I, 63—77; »N. Hist. Tidsskr.«, 1.
Rk. IV, 478—84).
(G. St.). Edv. B.
Grenlav (Ramalina Ach.), Slægt af Laver
med buskformet Løv med mere ell. mindre
sammentrykte, baandformede Grene, der paa
begge Sider bærer kortstilkede Apothecier
omtrent af samme Farve som Løvet; de farveløse,
ofte bønneformede Sporer er torummede. R.
polymorpha Ach., der er meget alm. især paa
gl., fritstaaende Træer, i Udkanten af Skove
og i Alleer, danner i Reglen tætte Tuer af
indtil over 15 cm lange, blaagraa, rynketgrubede,
oftest hængende Grene.
C. R.
Grenmar, se Grenland.
Grenmos, se Hypnum.
Grenna [’græn.a], lille By (Uppstad) i det
sydlige Sverige, Smaaland, Jönköping Len, c.
40 km NNØ. f. Jönköping ved Vetterns østlige
Bred, har (1914) 1137 Indb. og staar i daglig
Dampskibsforbindelse med Jönköping og
Visingsö. Byen, der er kendt for sin meget
smukke Beliggenhed, er anlagt 1652 af Grev Per
Brahe den Yngre og kaldtes tidligere
Brahe-Grenna.
G. Ht.
Grennaforssa [’græn.a-], Badested i
Smaaland, Station paa Malmö—Sthlm-Banen, ligger
ved Dansjön, 175 m o. H., ikke langt fra Växjö.
Der findes to kolde Jernkilder, som bruges til
Brøndkur og Bade. Ogsaa Gytjemassagebade
(Gytje fra Ronneby). De Sygdomme, som
fortrinsvis behandles er: alm. Svækkelse, Blegsot,
Nervøsitet, Hjerte-, Nyresygdomme, Gigt og
Reumatisme. Kurtid: 1. Juni—31. Aug.
E. F.
Grenoble [grö’nåblö], By i det sydøstlige
Frankrig, Hovedstad i Dept Isère og Arrond.
G., tidligere i Landskabet Dauphiné, ligger 214
m o. H. paa begge Bredder af Isère noget oven
for dens Forening med Drac i den smukke
Alpedal Graisivaudan og omgivet af Bjerge.
Den er et vigtigt Knudepunkt paa Lyon-Banen,
har (1911) 77438 Indb., er Bispesæde og
Fæstning af første Rang, vigtig Garnisonsby og Sæde
for 14. Hærkorps’ Generalkommando. Byen
bestaar af to ved Floden adskilte Dele, der
forbindes ved to Stenbroer og en Hængebro. Den
største og ældste Del paa venstre Bred har til
Dels snævre Gader; i nyere Tid har den
udvidet sig meget stærkt mod V. omkr.
Banegaarden, hvor der er opvokset en stor
industriel Forstad. Bydelen mod N. paa den højre
Bred bestaar hovedsagelig af en Række Kajer
langs Floden; den er hindret fra at udvide sig
mod N. ved det 1057 m høje Mont-Rochais;
mod Ø. breder den sig derimod stærkt i
Bydelen La Tronche. P. Gr. a. Byens Udvidelse
er Fæstningens gl. Enceinte nedlagt 1880, og
Forterne, der omgiver Byen i den ny Enceinte,
ligger nu 4 à 6 km fjernede fra Byen. Mod N.,
paa Mont-Rochais, ligger Forterne Rabot og
Bastille og længere fjernede St-Eynard og
Bourcet, mod SV. Fortet Murier og mod S.
Forterne Des Quatre Seigneurs og Montavie.
Af Bygninger nævnes Domkirken Notre-Dame
fra 12.—13. Aarh., Kirken St-André fra 13.
Aarh., hvori den i Nærheden af G. fødte Bayard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
