Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grévin, Alfred - Grevinge - Grevskab - Grevskabsraad - Grevstad, Nikolaj Andreas - Grévy, Jules
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han sig over Tegnefaget, begyndte ved Journal
amusant, senere især knyttet til Charivari. 1864
paabegyndte han sine Serier fra Pariserlivet:
»Offentlige Baller«, »Hvor man elsker i Paris«
den udmærkede Række »Englænderne i Paris«
(1867) m. v.; et Hovedemne er Kokotteverdenen
fra Napoleon III’s Tid: Les filles d’Eve, Le
monde amusant, Fantaisies parisiennes etc. I
sine humoristiske og satiriske Tegninger, ofte
udførte med faa Streger, der rask griber
Bevægelsen i Flugten, slægter han Gavarni paa og
forhøjer gerne som denne sine Tegningers
Virken ved vittige Underskrifter. Berømte er hans
Kostumetegninger for Teatret. I Paris findes det
efter G. opkaldte Musée G., et Vokskabinet, som
G. var med til at grunde 1882. Hans Produktion
var kolossal.
A. Hk.
Grevinge, voksende Sogne- og Stationsby i
det nordvestlige Sjælland, Ods Herred, Holbæk
Amt, c. 19 km NV. f. Holbæk, havde 1. Febr
(1916) 66 Gaarde og Huse og Huse og 242 Indb.,
Kirke, Præstegaard, Skole, Spare- og
Laanekasse, Elektricitetsværk, Købmandshandler,
Mølle m. m. samt Station paa Odsherredbanen.
H. W.
Grevskab, se Greve og Len.
Grevskabsraad, se England, Side 232.
Grevstad, Nikolaj Andreas,
norskamerikansk Journalist, f. paa Søndmør 2. Juni
1851, Student 1873, cand. jur. 1878. Septbr 1880
overtog han Redaktionen af »Dagbladet« i Kria,
hvis skarpe oppositionelle Politik han ledede i
Vetostridens værste Dage, til 1883, da han
udvandrede til Nordamerika. Han deltog først i
Redaktionen af »Nordvesten« i St Paul, blev
Septbr 1887 knyttet til »Minneapolis Tribune«,
i hvilket Blad han begyndte at skrive paa
Engelsk, og var 1888—90 dette Blads egl.
ledende Redaktør. Et Par Aar var han derpaa
Redaktør af Dagbladet »Tiden« i Minneapolis;
fra 1892—1910 Redaktør af »Skandinaven« i
Chicago. G. blev 1911 U. S. A.’s Minister i
Uruguay og Paraguay, men fratraadte 1915 p. Gr.
a. Præsidentskiftet.
(J. B. H.). W. S.
Grévy [gre’vi], Jules, Præsident i Frankrig
1879—87, f. 15. Aug. 1807 i Mont sous Vaudrey
i Dept Jura, d.
9. Septbr 1891
smst. Han
deltog 1830 som
Student i
Julikampen i
Paris, blev 1836
Sagfører her og
vandt tidlig Ry
baade som
dygtig Taler og
ypperlig Jurist;
bl. a.
forsvarede han 1839 to
af Barbe’s
Medskyldige for
Pairskammeret
og senere
Bladet National i
tvende
Pressesager. 1848 blev han Regeringskommissær i
Departementet Jura og gjorde sig her saa
agtet, at han næsten enstemmig valgtes til
Nationalforsamlingen. Han blev en af dennes
Næstformænd, tog livlig Del i Forhandlingen og
udtalte allerede dengang, at han regnede
Republikken som den bedste Borgen for Friheden og
den eneste Statsform, der passede for Nutidens
Demokrati. Han stemte i Reglen med yderste
Venstre, men viste dog stor Selvstændighed i
sin Optræden og vilde intet vide af Socialismen.
Mest kendt blev han ved det Ændringsforslag,
han i Juni stillede til Forfatningen, og
hvorefter Statens Overhoved kun skulde være
Formand for Ministerraadet, valgt af
Nationalforsamlingen paa ubestemt Tid og altid afsættelig,
saa at han kun blev Fuldbyrder af
Forsamlingens Villie. Med stort politisk Fremsyn
advarede han mod en folkevalgt Præsident, især
hvis han var en Prins ell. en heldig General,
hvilket vilde være en stor Fare for
Nationalforsamlingen og derved for Republikken. Men
dette Forslag, der rimeligvis vilde have
medført Cavaignac’s Valg og sikret Republikkens
Fremtid, samlede kun 1/5 af Stemmerne (158
Stemmer mod 643). Da det var forkastet,
modarbejdede han efter Evne Prins Louis
Napoleon’s Valg og senere Forslaget om at
hjemsende Nationalforsamlingen, inden den havde
vedtaget de organiske Love, saavel som Toget
til Rom. I den ny lovgivende
Nationalforsamling kæmpede han med Dygtighed imod
Indskrænkningen af de politiske Friheder og af
Valgretten (1850) samt fraraadede
Overdragelsen af de ny Jernbaneanlæg til de store
Aktieselskaber, fordi dette formentlig vilde være et
betydeligt Tab for Statskassen. Efter
Statskuppet Decbr 1851, hvorimod han gjorde
Indsigelse, blev han en kort Tid fængslet, og trak
sig derefter tilbage fra det offentlige Liv.
1868 blev han valgt til batonnier for
Sagførerne i Paris, og ved et Udfyldningsvalg i
sin Hjemstavn til den lovgivende Forsamling.
Han genvalgtes 1869 og sluttede sig straks til
Kejserdømmets afgjorte Modstandere, dadlede
særlig de offentlige Kandidaturer og erklærede
Folkeafstemningen for en uværdig Komedie, der
vilde lægge al Magt i Kejserens Hænder: »naar
Folket stilles mellem en fuldbragt
Kendsgerning og et Intet, bliver det Svar, som man
kræver, i Virkeligheden kun et Bud, man
paalægger det«. Han var derfor ogsaa med til at raade
Vælgerne at stemme Nej mod den ny
Forfatning. Men paa den anden Side stemte han selv
mod Forslaget om de orléanske Prinsers
Tilbagekaldelse, fordi »han hverken vilde være en
Nar ell. medskyldig i Kongedømmets
Genoprettelse«. Juli 1870 stemte han imod
Krigserklæringen, og ved Kejserdømmets Fald 4. Septbr søgte
han at udvirke en formel Overdragelse af
Magten til en nyvalgt Regering. Dog vilde han ikke
rejse Modstand mod den selvdannede
Forsvarsregering, men krævede en Nationalforsamling,
valgt af Folket og misbilligede aabent
Gambetta’s enevældige Styrelse.
Febr 1871 valgtes han til Nationalforsamlingen
og blev straks med stort Flertal valgt til dens
Formand; han røgtede dette Hverv saa vel, at
han stadig blev genvalgt, indtil han selv Apr.
1873 nægtede at modtage Valget, fordi
 |
| J. Grévy. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
