Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gribojedov - Gribsjord - Grib Skov - Grid (Jættekvinde) - Grid (se Fred) - Grieben, Hermann - Grieg, Edvard Hagerup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Legrelle (Gent 1884). (Litt.: C’s Biografi af
Veselovskij i Stasulevitsch’s Udg. af Digterens
»Udvalgte Skr«; Sertschevskij, »G. og
hans Værker« [Petrograd 1858].
Ikke-russiskkyndige henvises til Courrière, Histoire de
la littérature contemporaine en Russie [Paris
1875]; L. Léger, La littérature russe [Paris
1892]; Alfr. Jensen, »Ryska skaldeporträtt«
[Sthlm 1898]).
(W. Gerstenberg). H. C-e.
Gribsjord betegnede i det ældre Sprog Jord,
der ikke var rebet, d. v. s. opmaalt og udskiftet
mellem Landsbyens Beboere. Egl. bet. det Jord,
som kan gribes, og stammer vel saaledes fra
en Tid, hvor enhver Beboer af en Landsby frit
kunde indtage Jord af Byens uopdyrkede
Tilliggende.
P. J. J.
Grib Skov, Danmarks største Skov, ligger i
Nordsjælland (Frederiksborg Amt, Holbo
Herred, væsentlig i Esbønderup og Nøddebo Sogne),
V. f. Esrom Sø, har et Areal af c. 4500 ha, med
tilliggende mindre Skove, c. 5500 ha, og en
Udstrækning fra S. til N. af henved 12 km, fra
Ø. til V. af 7 km. Skoven, der ligger paa et
bølgeformet, bakket Terrain og frembyder rigt
afvekslende Partier med fl. ret anselige
Højdepunkter (Multebjerg, 90 m, og Fruebjerg, 65
m), er for største Delen bevokset med Bøg
(1895 c. 2450 ha) og Naaletræer (1400 ha), men
ogsaa med noget Eg o. a. Løvtræer; tillige
findes der fl. smaa Søer, hvoraf Store Gribsø
er den største (10,5 ha), og mellem Bakkerne
en Del Engstrækninger og Mosedrag (over 935
ha), hvoraf en stor Del er ubevokset; 260 ha
er Ager. Skoven har en ret betydelig
Vildtbestand, især af Raavildt og Daavildt,
hvorimod der kun er faa Harer og Ræve. Medens
den egl. G. S., den østlige og midterste Del,
kun bærer dette Navn, har de andre
omliggende Dele, som efterhaanden er inddragne
under den, mange forsk. Benævnelser. Gennem
Skoven gaar den 1880 aabnede
Hillerød—Gribskov-Bane (1896 fortsat til Gilleleje)
og 3 større Landeveje, fra Hillerød til
Fredensborg, fra Hillerød til Helsinge og fra
Helsingør til Frederiksværk. Skoven er Statsskov
og hører til Maarum, Esrom og Nøddebo
Skovdistrikter. Ved »Syvstjernen« (»Ottevejskrogen«)
er 1903 rejst en Mindesten for Søren
Kierkegaard. (Litt.: E. Reumert, »G. S., et
Stykke dansk Natur« [Kbhvn 1897]).
H. W.
Grid, i nordisk Mytologi en Jættekvinde, som
med Odin fik Sønnen Vidar. Tor laaner
hendes Stav (Gríðarvǫlŗ), Handsker og Bælte paa
sin Rejse til Geirrød’s Gaard.
G. K-n.
Grid, se Fred.
Grieben [’gri.bən], Hermann, tysk Digter
og Journalist, f. i Köslin 8. Febr 1822, d. i
Köln 24. Septbr 1890. Efter Universitetsstudier
i Breslau overtog han 1850 Redaktionen af
»Ostsee-Zeitung« i Stettin, grundlagde 1853 i
denne By »Pommersche Zeitung« og blev 1859
Medredaktør af »Kölnische Zeitung«. Han har
udg. en Studie »Dante-Alighieri« (Köln 1865),
nogle dram. Forsøg under Pseudonymet
Roderich samt fl. Bd Digte, af hvilke
»Rheinische Wanderlieder und andere Dichtungen«
naaede, fl. Opl.
C. B-s.
Grieg [gri.g], Edvard Hagerup, norsk
Komponist, f. i Bergen 15. Juni 1843, d. smst.
4. Septbr 1907. Moderen, en begavet Kvinde
og dygtig Pianistinde, har sikkert tidlig
forstaaet, hvad
der rørte sig
hos Sønnen,
thi allerede fra
hans 6. Aar
begyndte hun
at give ham
Klaverundervisning og
bibringe ham de
første Begreber
om Musik. G.
voksede
saaledes op i et
Hjem, hvor
Aandsdannelse
i Alm. og
særlig den
musikalske Kunst
stod i høj Kurs,
og det er derfor intet Under, at ogsaa hans
skabende Trang meldte sig saa tidlig, at han
allerede i 9 Aars Alderen begyndte at skrive
enkelte Ting op. Karakteristisk for hans
livlige og modtagelige Aand er ogsaa den tidlig
vaagnende Sans for Naturskønhed. Endnu ikke
15 Aar blev han paa en Rejse med Faderen
saa grebet af den vestlandske Naturs
storslagne Skønhed, at denne maaske lige saa
meget som Musikindtrykkene fra Hjemmet gav
hans ubestemte Higen Form i et bestemt
Ønske om at blive Kunstner. Dette stødte heller
ikke paa nogen Modstand hos Forældrene, da
ogsaa Ole Bull bestemt raadede til at lade
ham blive Musiker. 1858 kom han til
Leipzig-Konservatoriet, der dengang stod i sin bedste
Glans. Hans Lærere var Hauptmann,
Moscheles, Reinecke og Wenzel, hvoraf navnlig den
sidste snart fattede en usædvanlig Interesse
for sin begavede Elev. Imidlertid blev næppe
Leipzig-Konservatoriet det for ham, som han
havde tænkt sig. Det lededes i strengt
konservativ, særlig Mendelssohn’sk Aand, medens
Chopin, Schumann og delvis vel ogsaa Richard
Wagner havde grebet de Unges Sind. At den
store Polak maatte gribe G.’s rige, poetiske
Gemyt, siger sig selv; han mødte her en
beslægtet Natur, han fandt her i Melodi og
Rytme det folkelige og nationale Drag, som ganske
vist endnu laa bundet i hans unge Sjæl, men
som han senere ud fra sin Nationalitet skulde
finde et saa enestaaende karakteristisk Udtryk
for. Er det saaledes sandsynligt, at han
herved begyndte at ane det nationale Elements
Berettigelse og Bet. i Kunsten, blev Schumann’s
Indflydelse paa ham af en ganske anden og
indgribende Art, idet denne Mesters
Periodebygning og hele formelle Udtrykssæt længe
tydelig spores i G.’s Produktion. Vaaren 1860 fik
han en heftig Brysthindebetændelse, hvis
Følger han aldrig helt forvandt, og maatte rejse
hjem; men om Efteraaret var han paa ny i
Leipzig, hvor han forblev til Vaaren 1862.
Fra Leipzig styrede han, uklar paa sig selv,
 |
| E. H. Grieg. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
