- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
123

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grieg, Edvard Hagerup - Grieg, James A.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forlod for at slaa sig ned i Lofthus i Hardanger.
Det er muligt, at ogsaa ydre Omstændigheder
bragte ham til at søge Ensomhed i denne
vidunderlig skønne, fra Udenverdenen saa
afsondrede Egn; i hvert Fald bærer de Værker, han
i denne Tid frembragte, tydelig Præget af en
Søgen indad i sin egen bevægede Sjæl som
ingen Sinde tidligere, og som aldrig før finder
han ogsaa Udtryk for det, han har paa Hjertet.
Typisk for denne Periode er Strygekvartetten
Op. 27, for den nordiske Musikhistorie af
monumentalt Værd, og et af G.’s betydeligste, mest
modne Arbejder. Der er noget af den sidste
Beethoven’s Aand over dette Værk, med sin
dystre Kraft, intense Stemninger, hvori Motivet
fra hans Sang til Ibsen’s Digt »Spillemænd«
som en rød Traad gaar gennem det hele, den
Dristighed og Sikkerhed, hvormed alt er
bygget, og den ubøjelige Konsekvens, hvormed alt
er gennemført. Et Pendant til Strygekvartetten
danner Op. 32, »Den Bergtekne«. for Baryton,
Solo, Strygeorkester og Horn. Det gamle Stevs
dystre Stemning og higende Længsel har G.
med enkle Midler i Toner givet et Udtryk saa
mægtig gribende, som det overhovedet kan
naas i Musikken. Ligesom det mærkelige Værk
ikke ejer noget Sidestykke i alt Fald i den
nordiske Litteratur, maa det anses som et af
G.’s ypperste Arbejder. Af de øvrige Værker i
denne Periode skal nævnes Op. 30, »Album for
Mandssang«, en Samling norske Folkemelodier
genialt behandlede for Mandskor, og Op. 33,
Melodier til Digte af Vinje, noget af det
ejendommeligste og betydeligste, den norske
Romancelitteratur ejer. — Efteraaret 1878 drog
G. atter til Udlandet, Vaaren 1879 gav han
under stor Tilslutning Koncerter i Kbhvn og Kria.
Efteraaret 1880 lod han sig bevæge til at
overtage Ledelsen af Musikselskabet »Harmonien« i
Bergen. Fuld af Iver for at ophjælpe Musiklivet
i sin Fødeby tog han fat og bragte atter
Selskabet paa Fode, saa at det senere har
formaaet aarlig at give en Rk. Koncerter. Efter
2 Aars Forløb opgav han denne Stilling, besøgte
Rom, og efter Hjemkomsten herfra byggede
han sit bekendte Landsted »Troldhaugen« nogle
km uden for Bergen og flyttede Vaaren 1885
hertil. Tiden var senere optagen med
talrige Koncertrejser om Vinteren, medens
Sommer og Høst tilbragtes paa »Troldhaugen«
med flittig Produktion. Af de fra dette
Tidsrum stammende Værker, en hel Rk. Romancer
og fl. Hæfter Klaversager etc., skal særlig
nævnes Sonaten Op. 36 for Violoncel og Piano, et
Hæfte firhændige norske Danse, Op. 40,
»Holberg-Suiten« for Strygeorkester, Op. 42,
»Bergliot«, et genialt og trods den melodramatiske
Form gribende og overordentlig virkningsfuldt
Værk, Op. 45 Sonate for Violin, begge »Per
Gynt«-Suiterne for Orkester Op. 46 og 55,
»Sigurd Jorsalfar«-Suiten Op. 56 samt Op. 50 »Olav
Trygvason« for Soli, Kor og Orkester. 1888
optraadte han under begejstret Tilslutning i
London, s. A. ved Musikfesterne i Birmingham og
Kbhvn, Høsten 1889 dirigerede han hos Colonne
i Paris og dirigerede senere efter Indbydelse
sine Værker i London, Paris, Leipzig, München,
Amsterdam, Kbhvn og 1896 og 1897 i Wien,
ligesom han i dette Tidsrum næsten hvert Aar
optraadte i Musikforeningen i Kria, hvor han
i omfattedes med den største Sympati og
Interesse.

Ingen nordisk Musiker repræsenterer som G.
i det specifik nordiske Element i Musikken, og
ved sin betydelige og originale Personligheds
kunstneriske og poetiske Kraft har han opnaaet,
hvad der ikke lykkedes N. W. Gade o. a.,
nemlig at skaffe den nordiske og spec. norske Musik
ikke blot Gehør, men Borgerret i den
europæiske Kunst. Han er bevægelig og graciøs som
faa, med stærk udpræget Sans for Rytmik og
Klang, og Motiverne er i al deres Knaphed af
en sjælden Stemningsfylde. For udpræget
nationale Komponister er der altid en Fare for
at forfalde til Manér, ligesom det melodiske
Element let faar en vis Ensformighed, og G. er
heller ikke gaaet fri for dette; men genial som
han var, har han hjulpet paa det ved en hel Rk.
ny Erobringer i Form og Indhold, og navnlig
har han fuldkommengjort og udvidet det
harmoniske Apparat saaledes, at han er en af vor
Tids rigeste og mest ejendommelige
Harmonivirtuoser. Hans Evne til slaaende musikalsk
Karakteristik og hans dramatiske Kraft er,
som den aabenbarer sig, f. Eks. i
Peer-Gynt-Suiterne, Olav Trygvason, Bergliot og
Sigurd-Jorsalfar-Suiten, ejendommelig og mesterlig.

Ogsaa som Forfatter paa det musikkritiske
Omraade optraadte G. i forsk. norske,
danske og tyske Tidsskrifter med Bidrag, som
vidner om ikke alm. litterær Fremstillingsevne.
Navnlig fremhæves en Rk. interessante »Breve
fra Bayreuth« i »Bergenposten« (1876, Nr
192—204) og hans Essay om »Robert Schumann«
i »Nyt Tidsskrift«, 2. R., II (1893—94).

G. modtog mange Udmærkelser. 1872 blev
han Medlem af det kongelige svenske
Musikakademi, 1883 korresponderende Medlem af
Musikakademiet i Leyden, 1890 af det franske
académie des beaux-arts, 1893 kreeret til Dr.
ved Universitetet i Cambridge.

Sin Formue testamenterede G. til Bedste for
Bergens Musikliv, spec. for Oprettelse af et fast
Orkester.

G. ægtede 1867 Nina Hagerup, f. 24.
Novbr 1845 paa Haukeland ved Bergen, fra sit
8. Aar opdraget i Kbhvn, hvor hun lærte at
synge af Karl Helsted, og hvor hun forblev
hele sin Ungdom. Under sin Mands Ophold i
Kria deltog Fru G. hyppig i Koncertlivet, og
senere fulgte hun ham paa Koncertrejserne, og
saavel i Udl. som hjemme har hun tolket hans
Sange. Uden at være begavet med særlig store
Stemmemidler har hun med sit ægte
musikalske Naturel og sin fine Opfatning været en
fortræffelig Fortolker af saavel Schumann’s som
navnlig G.’s Sange. (Litt.: A. Grønvold,
»Norske Musikere«; J. de Yong i »De
Tijdspiegel« [Haag 1881]; E. Glosson, E. G. et
la musique scandinave
[Bryssel 1892]; »Bibl.
univ. et Revue Suisse« 1897, II).
I. H.

Grieg [gri.g], James A., norsk Zoolog, f.
i Bergen 2. Oktbr 1861, blev Student 1882, stud.
derpaa først Medicin og senere Zoologi og blev
fra 1886 ansat som Konservator ved Bergens
Museums zoologiske Afdeling. Han har gentagne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free