Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Griffenfeld, Peder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
over Teologien og deltog tidlig i Univ.’s
Disputationer og Deklamationer. En Tid opholdt
han sig i sin Slægtning, den lærde Biskop
Jesper Brochmand’s Hus. 1650 tog han
Baccalaureigraden, men forlod saa i nogen Tid
Teologien for at dyrke anat. og
naturvidenskabelige Studier, der netop dengang havde en
særlig fremragende Repræsentant ved Univ. i
Thomas Bartholin. Senere vendte han dog igen
tilbage til det teol. Studium og tog sin
Attestats kort efter Nytaar 1653. Han kastede sig
nu over filologiske og hist. Studier og var
stærkt optaget af det rige, nationale,
videnskabelige Liv, der i disse Aar rørte sig i
Danmark. Han var baade ved Slægtskabs- og
Venskabsbaand knyttet til fl. af Førerne for
denne Bevægelse; saaledes var selve
Hovedmanden for den, Ole Worm, gift med hans
Moster.
Til en fuldstændig videnskabelig Uddannelse
hørte paa den Tid et længere Ophold ved
Udlandets Dannelsesanstalter. G.’s Fader var død
1650, men havde efterladt Enken en
indbringende Forretning og en Del Formue. G. kunde
derfor selv bekoste Rejsen og behøvede ikke
at rejse som en fattig Studerende, men kunde
leve og optræde som Kavaler. Man ved ikke
bestemt, naar han rejste ud, men rimeligvis
har det været 1654, da Univ. i Kbhvn maatte
lukkes formedelst Pesten. Rejsen gik først til
Holland, hvor han immatrikuleredes ved Univ.
i Leyden 1655. Her opholdt han sig i 2 Aar,
studerende Medicin og siden Filologi, særlig
østerlandske Sprog, og gik derefter 1657 til
England, hvor han lod sig immatrikulere ved
Univ. i Oxford. Opholdet her strakte sig over
3 Aar og var af stor Bet. for G., ikke blot m.
H. t. hans videnskabelige, men ogsaa m. H. t.
hans politiske Uddannelse. Han var i det
stærkt royalistiske Oxford Vidne til de store
Omvæltninger, der da fandt Sted i England,
den store Protektors Død, Sønnens kortvarige
Regimente og Stilarternes Tilbagekomst. Under
Indtrykket af disse Begivenheder vendte han
sig fra Studiet af Oldtiden til Studiet af sin
egen Tid, hvortil ogsaa den livlige Diskussion,
der i disse Aar førtes i England om den bedste
Ordning af Statsstyrelsen, uvilkaarligt maatte
føre ham. 1660 gik han til Frankrig og fik her
Lejlighed til at se det absolutte Kongedømme
i dets mest glimrende Skikkelse. Herfra gik
Rejsen til Spanien og Italien, men Opholdet i
disse Lande synes nærmest kun at have haft
Fornøjelser til Formaal. Over Tyskland vendte
han tilbage til Kbhvn i Juli Maaned 1662.
Han fandt her meget forandret. Danmark
havde i de Aar, han havde tilbragt i Udlandet,
gennemgaaet en skæbnesvanger Krise. Den
ulykkelige Krig med Sverige havde bragt
Landet lige til Afgrundens Rand og vist det hidtil
herskende Regeringssystems store
Skrøbeligheder. Dette i Forbindelse med den stærke
absolutistiske Strømning, der fra Frankrig
bredte sig til det øvrige Europa, havde ført til
Adelens Fald og Enevældens Indførelse. Der
laa nu et stort Arbejde for med at rejse Riget
fra dets dybe Fald, og under den stærke
Misstemning mod Adelen maatte Kongedømmet
se sig om efter andre Medhjælpere ved
Reorganisationen. For en Mand med G.’s Begavelse
og Uddannelse aabnede der sig her store
Udsigter. Han stod bestemt paa det absolutte
Kongedømmes Side, og en Virksomhed i
Statens Tjeneste tiltalte ham mere end
videnskabelig Syssel. Efter sin Hjemkomst var han
kommet i Forbindelse med Kansleren Peder
Reedtz, og vistnok paa dennes Anbefaling
ansattes han Maj 1663 som Kongens Bibliotekar
og Arkivar. I denne halvt videnskabelige
Stilling kom G.’s Forbindelser med udenlandske
Lærde ham til god Nytte ved Anskaffelse af
Bøger. Af stor Bet. for ham blev det, at han
nu kom i nær Berøring med Kongen, der i høj
Grad yndede Videnskaberne og holdt meget af
at opholde sig i Biblioteket og samtale med sin
Bibliotekar. G. droges dog snart over i den
egl. Statstjenesten 1665 udnævntes han til
Kongens Kammersekretær (ɔ: Kabinetssekretær),
og Aaret efter indordnedes han ligefrem i
»Danske Kancelli«, hvor han fik en med
Oversekretær Erik Krag omtr. sideordnet Plads.
1668 udnævntes han til Kancelliraad og Aaret
efter til Assessor i Statskollegiet og Højesteret,
medens han tillige stadig vedblev at fungere
som Arkivar og Kammersekretær. I disse Aar
overdroges ham tillige et meget vigtigt Hverv,
Udarbejdelsen af Kongeloven, Rigets
fremtidige Grundlov. G. indtog saaledes allerede i
Frederik III’s sidste Tid en anset Stilling i
Statens Tjeneste, og den borgerlig fødte Mand
færdedes alle Vegne i de adelige Kredse og
betragtedes overalt som Ligemand. Som
Kavaler førte han ogsaa en Kavalers Liv,
krydrende sine ledige Timer med forsk.
Elskovsforbindelser med adelige Damer.
Tronskiftet 1670 formindskede ikke G.’s
Indnydelse; tværtimod steg han nu med stor
Hurtighed til Statens højeste Embeder og
Værdigheder. Da Frederik III’s almægtige Yndling
Gabel, til hvem G. ellers tidligere havde sluttet
sig, kort efter faldt for en Koalition mellem
Kongens naturlige Halvbroder Ulrik Frederik
Gyldenløve, Frederik Ahlefeldt og G., blev det
disse 3, der fik Hovedindflydelsen paa Statens
Styrelse. Da hverken Gyldenløve ell. Ahlefeldt
trods deres store Evner og Indsigter rigtig
egnede sig for det daglige administrative
Arbejde og desuden ofte var fraværende fra
Kbhvn, blev det G., der kom til at trække
største Parten af Læsset, men rigtignok
derved ogsaa fik Hovedparten af Indflydelsen.
Foreløbig blev han ikke Medlem af det Maj
1670 oprettede Gehejmekonseil, men gennem
sine Stillinger som Kammersekretær,
Oversekretær i Kancelliet og Sekretær i
Gehejmekonseilet udøvede han stor Indflydelse, i den
første Tid dog væsentlig kun paa den indre
Styrelse. Det var kun naturligt, at en saa højt
betroet Mand fik sin Part i de sociale
Gunstbevisninger, Kongen kunde tildele sine
Undersaatter. Han var efterhaanden blevet en rig
Mand. Selv havde han nogen Formue fra
Faderen, og hans Embeder gav ham baade paa
lovlig og desværre ogsaa ulovlig Vis betydelige
Indtægter. Ved sit Giftermaal 1670 med
Præsident Hans Nansen’s Sønnedatter Karen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
