Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grimaldi - Grimaldi, Bernardino - Grimaldi, Francesco Maria - Grimaldi, Giovanni Francesco - Grimani, Breviarium - Grimasse - Grime
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Peronne 1641 kom Monaco under fr.
Overhøjhed, og da G. havde mistet deres Besiddelser
i Milano og Neapel, som inddroges af
Spanierne, godtgjorde Ludvig XIV Familien dens Tab
ved at forlene den med Hertugdømmet
Valentinois og Markisatet Baux. Selv paastod G., at
de nedstammede fra den 714 myrdede
Grimvald, Majordomus i Neustrien, men det første
paaviselige Medlem, nemlig Ærkebisp Teobaldo
af Milano (869), levede dog først omtr. et Par
Aarh. senere. Mandslinien af Dynastiet G. i
Monaco uddøde 1731 med Antonio G., men
dennes Svigersøn Jacques François Leonard de
Goyon-Matignon, Greve af Torigny, arvede
baade Navnet og Fyrstendømmet, hvor hans
Efterkommere endnu hersker. Bl. Familiens
øvrige Medlemmer kan nævnes Ranieri G.,
der for første Gang førte en genuesisk
Krigsflaade ud i Atlanterhavet; som Admiral i
Tjeneste hos Kong Filip den Smukke af Frankrig
besejrede han 1304 de flanderske Stæder.
Antonio G. gjorde sig berømt ved at overvinde
den katatoniske Flaade ved Meloria (1332),
efter at han først havde hærget Kataloniens
Kyster som Tak for et Overfald paa Ligurien.
1353 led han derimod et skændigt Nederlag
mod Venetianerne ved Loiera, efter hvilket
Genua gav sig under Milanos Tyran Giovanni
Visconti. Domenico G., Biskop af Savona,
deltog som Kommandant over den pavelige
Flaade i det store Slag ved Lepanto (1571), hvor
Tyrkerne bukkede under for Spaniens,
Venezias og Pavestatens forenede Magt. Han døde
(1592) som Kardinal og pavelig Vicelegat i
Venaissin, i hvilken Stilling han gik haardt
frem mod de Reformerte.
Geronimo G. (1597—1685) var Nuntius i
Tyskland og Frankrig, blev Kardinal 1643 og
1655 Ærkebiskop i Aix, hvor han arbejdede
ivrigt for at højne Præstestanden og oprettede
et Præsteseminarium og et Hospital.
(M. M.). J. L.
Grimaldi, Bernardino, ital. Statsmand
(1841—97), vandt tidlig Ry som Sagfører og
valgtes 1876 til Deputeretkamret, hvor han
hørte til Venstre. Allerede 1878 blev han
Generalsekretær i Ministeriet for de offentlige
Arbejder og var Juli—Novbr 1880 Finansminister;
Marts 1884—Decbr 1888 Handels- og
Landbrugsminister og derefter i 3 Maaneder
Finansminister. Han overtog paa ny denne Post
Decbr 1890, dog kun for en kort Tid, fordi han
vakte Misstemning mod sig ved sin
uforbeholdne Fremstilling af Finansernes slette Tilstand,
og endelig var han Juli 1892—Decbr 1893
Minister for Skatkamret.
E. E.
Grimaldi, Francesco Maria, italiensk
Matematiker og Fysiker (1618—63). G. var
Jesuit og Lærer i Matematik ved Ordenskollegiet
i Bologna. Efter hans Død udkom hans
Hovedværk Physicomathesis de Lumine, Coloribus et
Iride etc. (2 Bd, 1665). Heri omtales hans
Opdagelse af Lysets Bøjning, og der gøres et
første Forsøg paa en Bølgeteori for Lyset.
K. S. K.
Grimaldi, Giovanni Francesco, kaldet
il Bolognese, ital. Landskabsmaler og
Raderer, f. 1606 i Bologna, d. 1680 i Rom. Han
var Elev af Carracci’erne, var først Figurmaler,
men blev snart en af Førerne for den
bolognesiske Landskabsskole, optog Tizian’s store
Syn paa den landskabelige Skønhed og sluttede
sig nøje til Ann. Carracci. I Rom blev han
sysselsat af Innocens X i Vatikanet og paa Monte
Cavallo; i Paris, hvortil han rejste 1648,
udførte han landskabelige Fresker til Mazarin’s
Palads (nu i Nationalbiblioteket) og dekorative
Værker til Louvre for Ludvig XIV; ogsaa efter
Hjemkomsten til Rom blev hans Kunst taget i
Brug af Paverne. I Louvre ses bl. a. et
Hovedværk, »Landskab med Kvinder, der vasker
Tøj«; mange i Rom; andre i Privatsamlinger i
England. G. har udført over et halvt Hundrede
smukke Landskabsraderinger med god
Staffage.
A. Hk.
Grimani, Breviarium (Codex), et
Pragtværk med 110 Miniaturbilleder fra 16. Aarh.’s
Beg. (24 Kalenderblade, 18 mindre, 19 større
Miniaturer i Teksten, desuden 49 store
Miniaturer uden Tekst) i Markus-Kirkens Bibliotek
i Venezia, opkaldt efter Kardinalen, Patriark
af Venezia, Dom. G. (1460—1532), der i sin Tid
har købt det. Af Billederne har især de store
Fremstillinger af Maanederne Interesse, baade
kunstnerisk og i endnu højere Grad
kulturhistorisk, p. Gr. a. deres Skildring af
nederlandsk Liv i Aarets Løb og den Sans for
Naturen, den landskabelige Skønhed, som de
lægger for Dagen. En større Del er paavirket af
Hertugen af Berry’s berømte »Très riches
heures«. B. G. er vist blevet til i et
Illuminator-Værksted i Gent ell. Brügge (G. Horenboet’s
ell. G. David’s); medens nogle er ret tarvelige,
er andre Mesterværker af første Rang; i nogle
mener man at kunne genkende G. David’s
Haand. 1904—10 udkom en stor Pragtudgave
i 12 Bd ved S. Morpurgo, Direktør for S. Marco
Bibliotek.
A. Hk.
Grimasse (fr. grimace [gri’mas]),
Ansigtsfordrejelse; overdrevent Minespil; grimassere,
vrænge Ansigter.
Grime. Stald- og Rejse-G. er af Læder ell.
Hamp. Læder-G. bestaar i Alm. af
Hovedstykke, Kæbestykker, Næsebaand og Pandebaand,
men praktisk er det, særlig over for Heste, der
vil smøge G. af, at lade Hovedstykke og
Pandebaand falde bort og fæste
Kæbestykkerne til Kæberemmen (Halsremmen). Ved
Hampe-G. er Hovedstykke, Kæbestykker og Næsebaand
vævede i eet; Pandebaandet mangler i Reglen,
og Kæberemmen er enten en smal Læderrem
ell. erstattes ved tarveligere G. simpelt hen af
et Stykke Sejlgarn. G.-Tøjlen, hvorved Hesten
bindes, er enten en Jernkæde, et Stykke Reb
ell. en bred, stærk Læderrem. Denne sidste er
navnlig hensigtsmæssig, dersom Hesten har den
Uvane at »faa Foden i G.-Tøjlen« ɔ: træder
over Tøjlen og med Benet bliver hængende i
den. Man bøder almindeligst paa denne Uvane
ved at binde en Klods til Enden af G.-Tøjlen,
efter at den er trukket gennem Ringen,
hvortil Hesten bindes. Klodsen trækker da ved sin
Vægt Tøjlen stram, i hvilken Højde Hesten
end holder sit Hoved.
Bl. G. kan nævnes Ride-G., hvis væsentligste
Bestanddel er et Næsebaand, der bæres oppe
af en Rem over Hestens Nakke. Ride-G.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
