- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
134

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grime - Grime - Grimegarn - Grimelund, Andreas - Grimelund, Johannes Martin - Grimhild - Grimkell - Grim loddenkind - Grimm, Friedrich Melchior - Grimm, Hermann

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

anvendes i Forbindelse med den alm. Ridetrense
for at hindre Hesten i at spærre Munden op
og derved vanskeliggøre Bidets rette Virkning.
Om Krybbebidergrime s. d.
(C. G. B.). O. P.

Grime, se Fiskeredskaber, S. 152.

Grimegarn, d. s. s. Toggergarn, se
Fiskeredskaber, S. 152.

Grimelund, Andreas, norsk Biskop, f.
26. Jan. 1812, d. 3. Jan. 1896, Student 1829,
cand. theol. 1835, derefter 9 Aar Gaardbruger,
hvorefter han fik Præstekald. 1852 blev G.
Bestyrer af det praktisk-teologiske Seminarium,
hvor han udøvede en mægtig Indflydelse paa
sine Disciple, efter hvis Opfordring han udgav
sine »Forelæsninger over praktisk Theologi«
(1856, ny Udg. 1884). 1856 fik han Gjerpen
Sognekald, hvor han virkede utrættelig mod
den Lammers’ske Bevægelse. 1861 blev han
Biskop i Trondhjems Stift, hvor han paany kom
i Berøring med stærke religiøse og politiske
Bevægelser (Grundtvigianismen), men han
hævdede ogsaa her sin høje Anseelse som
fremragende biskoppelig Tilsynsmand. 1883 tog han
Afsked, men vedblev at deltage i det kirkelige
Reformarbejde. Skr bl. a.: »Ordinationstaler«
(1885), »Søndagens Historie« (1887), »Om
Skriftemaal og Nadvere« (1891).
(J. B. H.). K. F.

Grimelund, Johannes Martin, norsk
Maler, ovenn.’s Søn, f. 15. Marts 1842 i Aker,
d. 25. Oktbr 1917 i Garche, Frankrig. 1860 blev
han Student og 1866 cand. theol., og var derpaa
en Tid Lærer, men brød saa overtvært for
udelukkende at ofre sig for Malerkunsten.
Undder Eckersberg’s og senere under Gude’s
Vejledning studerede han en kort Tid først i Kria,
senere i Düsseldorf og Karlsruhe. 1876 drog
han saa til Paris, hvor han siden blev boende
lige til sin Død. Han kom her under
Indflydelse af yngre fr. Malerkunst, der førte en
lysere Tone ind i hans Arbejder, som trods en
vis prosaisk Tørhed næsten altid virker vel
afstemt i koloristisk Henseende. I Paris
udstillede han ofte og vandt adskillig Anerkendelse.
Sine Motiver hentede han gerne fra de større
europ. Havnebyer; Billeder fra Antwerpens
Havn findes saaledes i Kunstmuseet i Kria og
i Bergens Billedgaleri. Ogsaa i
Trondhjems-Galeriet er han repræsenteret, ligesaa i fl. fr.
Museer. Foruden sine Havnebilleder har han
ogsaa udført en Række Studier og Billeder med
Motiver fra Norge, som han ofte besøgte. 1918
holdtes i Kria en Udstilling af hans efterladte
Arbejder.
(Fr. O.). E. L-w.

Grimhild, 1) i de nordiske Völsungsagn
Navnet paa Gunnar’s og hans Brødres
(Gjukungernes) Moder, ved hvis List Sigurd
Faavnesbane lokkes til at ægte hendes Datter
Gudrun, og som senere faar Gudrun gift med Atle.
2) I tyske Völsungsagn er hun Sigurd’s
Ægtefælle og hævner hans Drab paa sine Brødre
ved at lokke dem til Atle’s Gaard. (De tyske
Navneformer er Kriemhilt. Siegfried og Etzel).
Penne tyske Form af Sagnene indvandrede
ogsaa i Middelalderen; den omtales hos Sakse og
haves i en Folkevise og i den hvenske
Krønike
.
(A. O.). H. El.

Grimkell, Hirdbiskop hos Kong Olav
Haraldsson, var af eng. Herkomst og kom til
Norge med Kong Olav 1014 ell. 1015. G. var
utvivlsomt Olav’s vigtigste Medarbejder ved
Grundlæggelsen af en norsk Kirkeforfatning, rejste
senere som hans Gesandt til Ærkebispen af
Bremen og fulgte ham ved Flugten 1029 til
Sverige, men vendte snart tilbage igen til
Oplandene. Efter Olav’s Fald paa Stiklestad
virkede han ivrig for Kongens Hellighed og
fremtvang til Slut (3. Aug. 1031), at Olav’s Kiste
blev aabnet i Nidaros, hvad der igen førte til,
at Biskop, Konge og Folk dømte ham hellig.
G. nævnes sidste Gang 1046, ved
Overenskomsten mellem Magnus den Gode og Harald
Haardraade.
Edv. B.

Grim loddenkind, norsk Sagnhelt, boende
paa Øen Ravnesta paa Helgeland, Søn af Ketil
Hæng; Hovedperson i en eventyrlig Saga, der
forklarer hans lodne Kind af den halvt
troldeagtige Fødsel. Sagaen blev skrevet paa Island
i 14. Aarh. og er vistnok en af de ældste
Omskabelsesdigtninger. Som hist. Person synes han
at tilhøre 9. Aarh.
(A. O.). H. El.

Grimm [grim], Friedrich Melchior,
fr. (tysk-født) Skribent og Kritiker, f. 25. Decbr
1723 i Regensburg, d. 19. Decbr 1807 i Gotha.
Han blev Magister ved Universitetet i Leipzig,
men gik 25 Aar gl. til Paris, hvor han snart
skaffede sig fast og indbringende Virksomhed
som Hovmester for nogle adelige Børn. Skønt
hans første Optræden i denne Stad fandtes
klodset og ubehjælpsom, blev han meget
hurtig afslebet, og det lykkedes ham at komme i
Bekendtskab med Diderot og Rousseau og
gennem dem 1749 med Mme. d’Épinay og andre af
den Tids Skønaander. G. var et lyst Hoved, der
forenede grundig Lærdom med skarp kritisk
Sans og vandt udmærket Herredømme over
det franske Sprog: 1753 optog han en
Virksomhed, der var begyndt af Abbe Raynal, og
sendte indtil 1773 hver 14. Dag haandskrevne
Beretninger om Politik, Kunst, Litteratur og
Skandale fra Paris til en stadig udvidet Kreds
af fremmede Hoffer: det polske, toscanske,
preussiske, til Hertuginde Louise af Gotha,
Landgrevinde Karoline af Hessen og Katharina
II, paa hvem han fik megen Indflydelse.
Korrespondancen er blevet en kulturhist.
Hovedkilde for Eftertiden — i Samtiden var
Modtagerne forpligtede til Hemmeligholdelse. Hans
Kritik er som Regel sand og træffende, men
ofte skarp og spottende. Han foretog adskillige
diplomatiske Rejser; Katharina modtog ham
1773 og 76 i Rusland og gjorde ham til
Statsraad med Obersts Rang og til Storkors af
Wladimir-Ordenen; han udnævntes desuden til
tysk Rigsbaron og til Minister i Paris for Gotha.
Da Revolutionen udbrød, bosatte han sig i
Gotha, og hele hans Formue konfiskeredes. I
Direktoriets Tid gjorde Katharina ham 1795 til
sin Gesandt i Hamburg, men Sygdom og Tabet
af et Øje tvang ham til at søge sin Afsked. Hans
Corr. litt., philos. et crit. udgaves første Gang
(i høj Grad mangelfuld) 1812—14, i fuldstændig
Udgave ved Tourneux (16 Bd, Paris 1878—82).
(Litt.: Schérer, M. G. [Paris 1887];
Georges, »F. M. G.« [Hannover 1904]).
(F. J. M.). P. L. M.

Grimm [grem], Hermann, tysk Forf., Søn
af nedenn. W. K. G., f. i Kassel 6. Jan. 1828, d.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free