Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grimm, Jakob Ludwig Karl og Wilhelm Karl - Grimm, Ludwig Emil - Grimma - Grimmelshausen, Hans Jakob Christoffel von - Grimmia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilbageerobre Skaane. 1848 udgav han sin »Gesch.
der deutschen Sprache« (2. Opl. 1853), et
meget vigtigt Værk; ogsaa her forfægter han
Anneksionslæren mod Danmark, og han kræver
endog hele Jylland p. Gr. a. Jydernes
»Tyskhed« anno 445. J. G. anmeldte ogsaa rosende
allerforrest i »Allg. Monatsschrift für Litt.«, I,
1, den 1857 udkomne tyske Overs. af den norske
Historiker P. A. Munch’s Indlæg for
Pangermanismen (hvori Oversætteren delvis forfalsker
tendensiøst). Brødrenes sidste Storværk, som
de rastløst arbejdede paa til deres Død, er
»Deutsches Wörterbuch« (1854 ff.), der siden
fortsættes af fremragende Sprogmænd efter en
stærkt udvidet Skala og nu er naaet til ind i
Zu (Bd 16); dog er Værket efter Sto kun
fragmentarisk, og der mangler endnu en Del af
Bogstavet G. Brødrenes Liv og Studier fulgtes
nøje ad, især siden 1829, og de supplerede
hinanden til en sjælden rig og frugtbar Enhed.
Ogsaa med nordiske Fagfæller som Rask stod
de i levende Vekselvirkning. Adskillige af
deres Resultater er naturligvis nu forældede, f.
Eks. J. G.’s stift fastholdte Identificering af
Goter og thrakiske Geter. Paafaldende mange
af deres Værker bruges dog endnu som
Kildeskrifter og Haandbøger i stadig ny Udgaver.
Og grundlæggende har de været for Studiet
paa forbausende mange Felter. J. G. fik
Hædersnavnet »den tyske Filologis Oldmester«.
Desværre for Danmark var J. G. ikke mindst
grundlæggende i sin fanatiske Nationalisme;
hans Autoritet har givet de altyske
Vranglærdomme om Jydernes Nationalitet en
skæbnesvanger Vægt. (Litt.: J. G.’s Selvbiografi i
»Kleine Schriften«; W. Scherer, »J. G.« [2.
Opl., Berlin 1885]; W. G.’s Selvbiografi i hans
»Werke, gesammelt von G. Hinrichs«
[1881—87]; »Briefwechsel der Gebr. G. mit nordischen
Gelehrten, herausgeg. von E. Schmidt« [Berlin
1886]; J. Worsaae, »Jyllands Danskhed, en
Protest mod J. G.’s nye tyske »Folkeret«« [Kbhvn
1850; ogsaa paa Tysk]; G. Schütte, »Om
Racenavnet og Racetanken« [Tidsskr. »Norden«,
1905, 103 ff.]; »Altyske Anneksionslærdomme«
[Kbhvn 1909]; »Af Tyskhedens Saga« [Kbhvn
1913]).
G. S-e.
Grimm [grem], Ludwig Emil, tysk
Maler og Raderer, f. 1790 i Steinau (ved Hanau),
d. 4. Apr. 1863 i Kassel, Broder til J. og W. G.,
lærte Raderer- og Kobberstikkerkunst under K.
Hess i München, deltog i Frihedskrigen,
virkede derefter i München og blev 1832 Prof. ved
Kassers Akademi. Han malede religiøse
Billeder (Selvportræt 1815), og adskillige
Portrætter, bl. a. af Digteren C. Brentano, og udførte
et Par Hundrede gode raderede Blade; 1840
udgav han en Samling af sine Raderinger: »Die
Märchenerzählerin« (med Suppl. 1854). (Litt.:
L. E. G., »Erinnerungen aus meinem Leben«
[Leipzig 1911]).
A. Hk.
Grimma [’grema], By i Sachsen, i
Kreishauptmannschaft Leipzig, Hovedstad i
Amtshauptmannschaft G., 31 km SØ. f. Leipzig ved
Jernbanen Döbeln—Dresden, ligger smukt ved
venstre Bred af Mulde. (1910) 11441 Indb. Der
findes et kgl. Slot, der nu er Sæde for
Øvrigheden, et Seminarium, en Realskole, en
Handelsskole og en Bryggeriskole. Særlig kendt er
G.’s Fyrsteskole, Moldanum illustre
(Gymnasium med Alumnat), oprettet 1550 i et fordums
Augustinerkloster, men siden 1892 anbragt i en
prægtig Bygning. Industrien omfatter Farveri,
Jernstøberi og Papirfabrikation. G. besøges
meget af Landliggere p. Gr. a. sine nærliggende
smukke Skovanlæg. Mod SØ. findes Ruiner af
Cistercienserklostret Nimhschen, i hvilket
Katharina von Bora var Nonne. G. er af sorbisk
Oprindelse, nævnes allerede 1203.
G. Ht.
Grimmelshausen [’greməlsha^uzən], Hans
Jakob Christoffel von, tysk
Romanforfatter, f. i Gelnhausen i Hessen-Kassel c. 1625,
d. i Renchen i Baden 17. Aug. 1676. Han, der
var Søn af protestantiske Forældre, blev
vistnok allerede tidlig forældreløs og under
Trediveaarskrigens Rædsler bortført af Soldater,
saa han ganske ung kom til at deltage i Krigen.
Hans Dannelse var som en Følge heraf kun
mangelfuld, og han maatte i en senere Alder
ved Selvstudium møjsommelig søge at erstatte
det manglende, ligesom han foretog
Udenlandsrejser til Paris og Amsterdam. I Midten af
1660’erne blev han Byfoged i Renchen og gik
her over til Katolicismen. Allerede forinden
havde han begyndt sin Forfattervirksomhed
under mærkelige Anagrammer af sit Navn.
Hans modneste, betydeligste og mest
levekraftige Værk, der bevarer hans Navn, er
Romanen »Der abenteuerliche Simplicissimus«, der
udkom 1668 i 5 Bøger, derpaa 1669 i 6 Bøger.
Dette Værk er det 17. Aarhundredes
ypperste tyske Roman. Den rummer malende og
realistiske Billeder af 30-Aarskrigens Eventyr
og Rædsler, som han selv havde oplevet dem,
ofte ogsaa Optrin af digterisk Skønhed og
Farverighed. Livet i Lejrene, ved Hofferne, hos
Zigeunerne veksler i denne mærkelig friske og
livfuldt fortalte Roman, der giver et Indtryk
baade af Forf.’s egen eventyrlystne
Personlighed og af Opløsningen i alle Livets Forhold
og Tidens Overtro og Vildskab. I Renchen blev
dér 1879 rejst et Mindesmærke for denne
Digter, der staar som en af
Foregangsmændene i tysk Prosadigtning. Hans Værker er
i vore Dage udgivne bl. a. af Kurz og Bobertag.
(Litt.: Erich Schmidt,
»Charakteristiken« [Berlin 1886]; Antoine, Étude sur le
Simplicissimus de G. [Paris 1882]).
C. B-s.
Grimmia Ehrh. (Graamos), Slægt af de
topfrugtede Bladmosser. De fleste Arter vokser
i tætte, hvælvede Smaapuder paa Sten og
Klipper, andre danner tykke løse Puder paa Jord og
Klipper. Puderne ell. Tuerne bestaar af
grenede, sjældnere ugrenede, undertiden meget
tæt og kort grenede, oftest oprette Planter,
med ovale til ovalt-lancetdannede Blade, der
i Reglen ender med en kortere ell. længere,
hvidlig, haarlignende Spids, som betinger
Tuernes graalige ell. hvidlige Udseende. Frugten,
som bæres af en kortere ell. længere, i yngre
Tilstand undertiden nedadkrummet Børste,
veksler hos de forsk. Arter fra tyk ægformet
til lang og smal, næsten cylindrisk, er glat ell.
furet, med affaldende Laag og enkelt, rødt ell.
gulligt Peristom, hvis Tænder kan være
spaltede i fl. lange haarformede Afsnit ell. mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
