Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grip, Johan Anton Wolff - Gripenberg - Gripenstedt, Johan August og Johan Theodor - Grípisspá
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grip, Johan Anton Wolff, norsk
Diplomat, f. i Bergen 10. Apr. 1844, Student 1862,
cand. jur. 1866. Han ansattes 1868 i
Udenrigsdepartementet i Sthlm, blev 1872
Legationssekretær i Washington og kom senere til
Legationerne i Berlin, Madrid og Wien. Aug. 1882
blev han sendt som særlig Afsending til
Hawaii i Anledning af Klager over de norske og
sv. Udvandreres Stilling paa Øerne der. Fra
denne Rejse udgav han sine
Dagbogsoptegnelser »Rundt om Jorden« (1884). Apr. 1884
udnævntes han til de forenede Rigers Minister i
Madrid, Marts 1889 til Envoyé og
Generalkonsul for de forenede Riger i Washington. Ved
Unionens Opløsning 1905 gik G. over i sv.
Tjeneste, bibeholdt Stillingen som Sveriges
befuldmægtigede Minister i Washington, men
udtraadte 1906 af det sv. Diplomati.
(J. B. H.). K. F.
Gripenberg [’gri.pənbærj], en fra Sverige
stammende finsk Adelsslægt, hvis tidligere Led
udmærkede sig ved krigersk Dygtighed. Af de
senere skal nævnes: 1) Odert Henrik
(1788—1848), Skolemand. G. begyndte 1834 at
udgive Landets første pædagogiske Tidsskrift
»Veckoblad för uppfostran och undervisning«
samt aabnede 1835 en Skole i Helsingfors, som
ud fra Pestalozzi’s Ideer m. H. t. Plan og
Metode blev banebrydende for den moderne
Pædagogik i Finland (se Finland,
»Undervisning«). 2) Johan Ulrik Sebastian
(1795—1869), foreg.’s Broder, Landmand,
Embedsmand. G. prøvede moderne
Landbrugsmetoder paa sit Gods og overtog 1840 den af ham
ordnede første højere Landbrugsskole i
Mustiala. Han var 1860—66 Chef for den
nyoprettede Landbrugsafdeling i Senatet samt deltog
som aktiv Politiker i mange vigtige
Udvalgsarbejder. 3) Oskar Ferdinand (f. 1838),
Militær i russ. Tjeneste. G. tog Del i Kampen
i Polen 1863—64 og udmærkede sig i
Turkestan 1866—68. Sit Ry som Hærfører vandt han
i den tyrk. Krig 1877—78, hvor han tillige viste
sit personlige Mod. G. blev General for
Infanteriet 1901 samt 1904 Overgeneral for 2.
mandsjuriske Armé. Han prøvede paa ved
Offensiv (den russ.-jap. Krig) at naa en heldig
Afgørelse, men blev ladt uden Hjælp af
Kuropatkin, blev derfor slaaet ved Sandepu Jan.
1905 og trak sig forbitret tilbage. 4) Odert
Sebastian (f. 1850), Arkitekt, Søn af G. 2),
har haft mange høje Embeder paa Teknikkens
og Arkitekturens Omraade og har været med
til at præge det moderne Helsingfors. 5)
Alexander Lennart (f. 1852), Statsmand. G.
har i Landdagen taget vigtig Del i Løsningen
af tekn. Spørgsmaal samt Militær- og
Arbejderlovgivning. Han har i den indre Politik været
liberal, udpræget mæglende mellem Partierne,
og i Forhold til Rusland har han altid
opfordret til tillidsfuld Modstand mod Ulovlighed. 6)
Alexandra (1857—1913), Datter af G. 2), en
af Kvindebevægelsens mest fremtrædende
Repræsentanter, som ved sin fine Dannelse og sin
Sprogkundskab fik stor international Indflydelse.
G.’s Hovedværk er: »Reformarbetet till
förbättrande af kvinnans ställning« (1893—1903).
7) Bertel Johan Sebastian (f. 1878),
foreg.’s Brodersøn, Tidens ypperste Digter paa
Svensk i Finland. G. har udg. flg,
Digtsamlinger: »Dikter« (1903), »Vida vägar« (1904),
»Gallergrinden« (1905), »Rosenstaden« (1907), »Svarta
sonetter« (1908), »Drifsnö« og »Vid mörkrets
portor« (1909), »Det brinnande landet« (1910),
»Aftnar i Tavastland« (1911), »Skuggspel« (1912),
»Spillror« (1917) samt en Del udmærkede
Oversættelser.
Eva M.
Gripenstedt [’gri.pənstæt], 1) Johan
August, sv. Friherre og Statsmand, f. i Holsten
11. Aug. 1813, d. i Sthlm 13. Juli 1874. G., som
1827 blev Student, valgte først den milit. Bane,
men tog Afsked 1846, fra hvilken Tid han
næsten udelukkende dyrkede Politikken. Sin
politiske Virksomhed begyndte han allerede ved
Rigsdagen 1840—41, da han gjorde sig
bemærket ved sine frisindede Anskuelser og
udmærkede Talegaver og i Beg. af Rigsdagen blev
valgt ind i Finansudvalget. Mod Rigsdagens
Slutn. valgtes G. ind i Grundlovsudvalget, som
skulde udarbejde Forslag til en ny
Rigsdagsordning. I Rigsdagen 1844—45 fik han Plads i
Bankudvalget, og ved Rigsdagens Beg. 1847
udsaas han til Medlem af Finansudvalget og
»Talmanskonferensen« (Præsidentkollegiet). 17. Apr.
1848 kaldtes den kun 35 Aar gl. fhv. Løjtnant
til konsultativ Statsraad i det da dannede
liberale Ministerium og fortsatte som saadan i det
efterfølgende konservative Ministerium;
1856—66 var han Finansminister. 1867—73 var han
Medlem af Andet Kammer og ophøjedes 1860
i Friherrestanden. Som Finansminister
indlagde han sig betydelige Fortjenester af Sveriges
økonomiske Udvikling og virkede med Held for
Frihandelsprincipperrces Sejr i Sverige. Paa
Rigsdagen 1856—58 afskaffedes det saakaldte
Differentialsystem i Handelslovgivningen, og en
ny Toldtakst vedtoges, i hvilken alle Ind- og
Udførselsforbud var bortfaldne. Endvidere
mærkes Frd. af 1864 om udvidet Næringsfrihed og
Rentens Frigivelse samt Handelstraktaten med
Frankrig (1866). G. har overordentlig stor
Fortjeneste af de sv. Statsbaners Anlæggelse,
Udviklingen af de private Banker og
Simplificeringen af Grundskatterne. Næst Louis de Geer
selv virkede han mere end nogen anden
folden ny Rigsdagsordning og den ny Grundlov.
Han kaldtes nok ikke uden Grund dette
Ministeriums Sjæl. 1863 bekæmpede han meget
kraftigt Karl XV’s Planer om Alliance med
Danmark. Som Rigsdagstaler var han en af sin
Tids ypperste ved sin Skarpsindighed og
Fyndighed, sin knusende Logik og sin betagende
Veltalenhed. G. har bl. a. udg. »Tal,
anföranden och uppsatser« (1872).
2) Johan Theodor, ovenn.’s Søn, f. 16.
Septbr 1851, d. 29. Juli 1918, gik først ligesom
Faderen den milit. Vej, hvor han naaede til
at blive Ritmester ved Livdragonerne.
1891—1918 var han et fremragende Medlem af Første
Kammers Højreparti. I sin lange Rigsdagstid
fik han Sæde i adskillige Udvalg og sad under
Unionskrisen 1905 i det hemmelige Udvalg. Han
var i politisk Anskuelse en næsten diametral
Modsætning til sin liberale, frihandelsvenlige
Fader.
A. M. D.
Grípisspá [’gri.pispa.], et af de yngste Digte
i den ældre Edda, fra c. 1200. Dets Indhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
