- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
143

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Griqua - Griqualand - Gris (se Svin) - Gris (Kortspil) - Grisaille - Grisar, Albert - Grisebaaerne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Griqua [’gri.kwa], sydafrikansk Folkeslag,
hovedsagelig en Blanding af Hottentotter og
Hollændere, men isprængt med Buskmands- og
Kaffer-Elementer. Navnet er optaget efter en
lille Hottentot-Stamme, Grigriqua, ved Afrikas
Vestkyst S. f. Oranje-Floden. Ved 1810 drog
denne, der allerede da var stærkt blandet, imod
Ø. under Ledelse af deres fremragende Fører
Adam Kok og sluttede sig til en langt talrigere
Blandingsbefolkning, »Bastaards«, ved Oranjes
sydlige Bred. I Forening overskred de Floden,
fordrev de der omstrejfende Buskmænd og tog
Navnet G. De udfoldede nu omkr. 1825 en ikke
uanselig Magt. Imidlertid indtraadte der en
Spaltning mellem G. V. og G. Ø. f. Vaal-Floden
under Ledelse af henh. Waterboer og Kok. Hos
de først nævnte indtraf en Forfaldstid efter c.
1850, foraarsaget ved Tørke, Kvægsygdomme og
Drukkenskab; samtidig trængte de Hvide frem,
og efter Diamantfundet ved Kimberley 1867
overtog England efter fredelig Overenskomst
Landet (saakaldet G.-Land West). Den anden
Gruppe opgav ligeledes frivilligt sit Land, da
Oranje-Staten oprettedes, og drog 1861—63
videre mod Ø. til det saakaldte G.-Land East ved
Natal, hvor Egnen var affolket ved Kaffernes
Plyndringer. Ogsaa dette Land blev 1876
overtaget af England. G. taler et fordærvet
Hollandsk, er Kristne og næsten helt europæiserede.
Det vigtigste Erhverv er Kvægavl. (Litt.: G.
Fritsch, »Die Eingeborenen Sud-Afrikas«
[Breslau 1872]; G. W. Stow, The native races
of South Afrika
, 3. Udg. [London 1910]).
K. B.-S.

Griqualand [’gri.kwa£and], Vest-G. og
Øst-G., to Distrikter i Kaplandets nordlige og
østlige Del, der har faaet Navn efter de derboende
Griquas. Vest-G. ligger N. f. Oranje-Floden
paa begge Sider af Vaals Udløb og er c. 45000
km2. Det for en stor Del af tørre Stepper
bestaaende Land fik først Interesse for
Europæerne, da man 1867 fandt Diamanter i Egnen
Ø. f. Vaal, hvor nu den vigtige Mineby
Kimberley ligger. 1871 søgte Griqua-Høvdingen
Waterboer at faa sit Land ind under
Englændernes Protektorat, og 1881 indlemmedes det
officielt under Navnet G. West i Kaplandet.
Hovedstaden er Griqua-Town. 1862
vandrede en Del Griquaer under Adam Kok over
Drage-Bjergene og nedsatte sig i den Del af
Kaffraria, der nu benævnes Øst-G. (East-G.),
som 1876 inkorporeredes i Kaplandet og nu er
c. 19700 km2 med (1911) 249000 Indb., hvoraf c.
8000 Hvide, Resten overvejende Kaffere og
Basutoer, der ernærer sig ved Kvægavl. Det
frugtbare og skovrige Land egner sig dog ogsaa til
Agerbrug og er rigt paa Tømmer og Kobber.
Hovedstaden er Kokstad.
C. A.

Gris, se Svin.

Gris, at spille G., Navn paa et gl. folkeligt
Kortspil, der under forsk. Former kendes
Landet over. (Litt.: Feilberg, »Jysk Ordbog«
I, 487).
G. K-n.

Grisaille [gri’za.j], se Camaîeu.

Grisar [gri’za.r], Albert, belgisk Musiker
(1808—69), flygtede fra sin Lære hos en
liverpoolsk Handelsmand for i Paris at studere
Kompositionslære under Reicha. 1833 optraadte han
i Bryssel som Komponist med en Opera, der
skaffede ham et Stipendium, for hvilket han
paa ny drog til Paris for at studere videre.
Han forblev nu i Paris og Omegn til sin Død —
bortset fra en Studierejse til Italien — og fik
en Række Arbejder opført paa Opéra-comique
og Théâtre lyrique. Hos Pariserne stod G., der
foruden en Del ufuldendte Operaer efterlod sig
talrige Romancer, i megen Yndest; men han
hører dog ikke til Opéra-comique’s betydeligere
Navne.
W. B.

Grisebaaerne, nogle Undervandsbaaer i
Kattegat mellem den norske Øgruppe Hvaler

Situationsplan over Grisebaaerne.
Situationsplan over Grisebaaerne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free