- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
144

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grisebaaerne - Grisebach, August - Grisebach, Edward - Griseldis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og de sv. Øer Koster. Her foregaar et rigt
Hummerfiske, hvilket har givet Anledning til
Stridigheder mellem norske og sv. Fiskere om
Ejendomsretten, idet Grænsetraktaten af 1661
har været forsk. fortolket. 1897 blev der
op-nævnt to norske og to sv. Kommissærer for at
afgive Forslag til Bestemmelse af Grænselinien
mellem Landene fra Idefjordens Bund og ud
til Havet; der blev dog ikke truffet nogen
endelig Afgørelse før 1904, og da kun for den
indre Dels Vedk. 14. Marts 1908 undertegnedes
en Konvention mellem Norge og Sverige om
Afgørelse ved Voldgift af Spørgsmaalet om
Sø-grænsen mellem de to Lande. Til Præsident i
Voldgiftsretten opnævntes fhv. nederlandsk
Justitsminister J. A. Loeff, de øvrige Medlemmer
var norsk Justitiarius F. V. N. Beichmann og
sv. Landshøvding, fhv. Statsraad Hj. L.
Hammarskjöld. Spørgsmaalet afgjordes ved
Voldgiftsdom, udfærdiget i Haag 23. Oktbr 1909,
hvorved blev bestemt, at Grænsen skal gaa midt
mellem det nordligste Röskären og det
sydligste Svartskær, derfra midt mellem det
nordligste Skær af Stora Drammen Skærgruppe og
Skæret Heieknub SØ. f. Heia, derfra i V. 19°
mellem G. og den sydlige Skjottegrund og
fortsætte i samme Retning, indtil den naar Havet.
M. H.

Grisebach [’gri.zəbak], August, tysk
Botaniker, f. 17. Apr. 1814 i Hannover, d. i
Göttingen 9. Maj 1879. G. viste meget tidlig stor
Kærlighed til det bot. Studium og anlagde sig
allerede som Dreng et Herbarium, senere
Grundlaget for et af Verdens største. Ved sit
toaarige Besøg i Klosterskolen i Ilfeld, hvorfra
han dimitteredes som Student, fik han Lejlighed
til i det i plantegeografisk Henseende saa
interessante Harzen at samle Kundskaber ved
Ekskursioner i denne Egn. Her lagdes
Grundvolden til den for hans senere Virksomhed saa
betydningsfulde Sammenligning mellem en Egns
Flora og Beskaffenheden af dens Jordbund og
Klima. 1832—35 studerede G. i Göttingen og
derefter i Berlin, hvor han tog den med.
Doktorgrad; samtidig hermed beskæftigede han sig
med monografiske Studier over Ensian-Fam.
Allerede dengang havde han grundig studeret
Mellemeuropas og Alpernes Flora og derved
faaet sine Ideer om de saakaldte »typiske
Planteformationer«; hans senere Arbejder om
system, og fysiognomisk-plantegeogr. Spørgsmaal
tager egl. her deres Beg. 1836 blev G.
Privatdocent i Berlin, men vendte 1837 tilbage til
Göttingen, hvor han 1839 udgav Monografien
Genera et Species Gentianearum. Efter en stor
videnskabelig Rejse til sydøstlige Egne af
Europa skrev han den udmærkede »Reise durch
Rumelien und nach Brussa« (1841), hvilket
skaffede ham Stillingen som overordentlig Prof. i
Göttingen; her kom han i Forbindelse med
Alex. v. Humboldt. Senere udgav han
Spicilegium Floræ Rumelicæ et Bithynicæ (2 Bd,
1843—44) og udnævntes (1847) til Prof. ordinarius
i Göttingen, hvor han forblev trods mange
Opfordringer fra andre Univ. (Leipzig, Berlin,
München, Petrograd). Med Schenk rejste han
1852 i Karpatherne; 1853 berejste han
Pyrenæerne og fik 1857 af den eng. Regering den
Opgave at skrive Vestindiens Flora. G. betragtede
selv den 1864 udgivne Flora of the British
West-Indian Islands
som sit Livs vigtigste
systematiske Hovedværk. G. har desuden
offentliggjort mangfoldige vigtige og store,
systematiske Arbejder, som behandler eksotiske Landes
Flora og er udarbejdede paa Basis af andres
Indsamlinger; hans Evne til ud af disse at
skildre en ham personlig ukendt, fjern Egn var
forbavsende. Han har behandlet de karaibiske
Øers, Kubas, Argentinas Flora foruden enkelte
Plantefamiliers Forhold i Brasilien, Højasien,
Panama, Centralamerika, Surinam, Rusland o.
m. a. G.’s Hovedværk er »Die Vegetation der
Erde nach ihrer klimatischen Anordnung« (2
Bd, 2. Udg. 1884). G. inddeler heri hele
Jordens Plantedække i 24 »naturlige Floraer« (den
arktiske, Middelhavsfloraen, Kapfloraen,
Steppefloraen o. s. v.); hver af disse skildres derpaa
m. H. t. sit Klima, sine Vegetationsformer, sine
»Vegetationsformationen«, sine Regioner og sine
»Vegetationscentrer« (se nærmere
Plantegeografi). Skønt mange af de her
udviklede Ideer væsentlig er videre Udviklinger af
andres, skønt mange plantegeografiske
Hovedpunkter i De Candolli’s Géographie botanique
raisonnée
er behandlede endog langt
aandrigere, end G.’s nøgterne Natur formaaede det, og
trods nogen Ensidighed vil dette Værk dog
endnu i lang Tid være af den største Værdi.
V. A. P.

Grisebach [’gri.zəbak], Edward, tysk Forf.,
ovenn.’s Søn, f. i Göttingen 9. Oktbr 1845, d. i
Berlin 22. Marts 1906. Han studerede Jura i
sin Fødeby og gik senere i diplomatisk
Tjeneste, var ansat ved de tyske Gesandtskaber i
Rom og Konstantinopel, blev saa Kansler ved
Konsulatet i Smyrna og Vicekonsul i Jassy og
fortsatte indtil 1889 sin konsulære Løbebane i
Bukarest, Petrograd, Milano og Port au Prince
paa Haïti. Resten af sine Dage levede han i
Berlin, optaget af litteraturhistoriske Studier
og Forfattervirksomhed. Allerede 1869 havde
han vakt Opmærksomhed ved sin farverige
Digtning, »Der neue Tannhäuser«, hvor han
lagde sin Beundring for Schopenhauer for
Dagen. Senere fulgte »Tannhäuser in Rom«.
Nævnes maa endvidere de ved deres skarpe Domme
mærkelige Studier »Die deutsche Literatur seit
1770« (1876) og »Das Goethische Zeitalter der
deutschen Dichtung« (1891), samt »Die treulose
Witwe« (1897), der ved at forfølge et kin.
Eventyrs Vandring gennem Verdenslitteraturen
giver et fængslende Bidrag til sammenlignende
Litteraturforskning. Som ung Bibliofil udgav G.
»Katalog der Bücher eines Bibliophilen« og
»Weltliteratur-Katalog eines Bibliophilen«.
Endvidere besørgede han Udg. af Lichtenberg’s,
Bürger’s, E. T. A. Hoffmann’s Værker samt
den ypperlige kritiske og fuldstændige Udg. af
Grabbe’s Værker (1—4, 1902). Særlig
Fortjeneste indlagde han sig ved Tekstrevisionen af
Schopenhauer’s Værker paa Grundlag af
Manuskripterne. Til Samlingen »Geisteshelden«
medvirkede han med »Schopenhauers Leben«
(1897).
C. B-s.

Griseldis, en yndet Skikkelse i
Middelalderens Novelledigtning: den trofaste Hustru, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free