- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
145

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Griseldis - Griserin. - Grisette - Grisi, Giulia og Giuditta og Carlotta - Gris-Nez - Grison, F. - Grison (se Maar) - Grisons - Griswold - Griswold, Rufus Wilmot - Grit - Grivas, Theodorakis - Grivegnée

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

haanet og forstødt af sin Husbond hænger ved
ham med rørende Kærlighed og endelig
belønnes af ham for sin Hengivenhed. Af de mange
Behandlinger af dette Motiv er Petrarca’s »G.«
(1374) den berømteste; lidt tidligere (1353)
havde Boccaccio gjort den til sidste Novelle i
»Decamerone«. Paa Dansk haves den som
Almuebog, overs. efter Petrarca, trykt 1592 og
ofte senere, sidst i Elberling, »Danske
Folkebøger« I (1867) samt i mere folkelig Form som
Eventyr og Vise. (Litt.: »Danm. gl. Folkeviser«
[5. Bd, S. 9 ff.]; Nyerup, »Alm.
Morskabslæsning« [1816, S. 140 ff.]).
(A. O.). H. El.

Griserin. Ny-G. synes at være en Blanding
af Jodoxychinolinsulfonsyre med 6 %
tvekulsurt Natron. Det har fundet Anvendelse som
Lægemiddel mod Tuberkulose o. a.
Infektionssygdomme i Doser paa 0,2—0,5 g. Se i øvrigt
Loretin.
E. K.

Grisette [gri’zæt] (fr.), graa Dragt for unge
Kvinder af Middelstanden i Frankrig; derfra
gaaet over til at betegne en ung Pige af
tarvelig Herkomst, Sypige o. l., som optræder i
denne Dragt, lever paa egen Haand og fører et
temmelig løsagtigt Levned, saaledes G. du
quartier latin
, Studentens ell. Kunstnerens
Kæreste paa Tid. altsaa i Modsætning til Kokotten,
der tager Utugten som rent Erhverv. Særlig
Sue (Rigolette i »Paris’ Mysterier«) og P. og
H. de Kock har skildret den parisiske G., der
nu nærmest hører Fortiden til.

Grisi [’grizi], 1) Giulia (Giulietta),
italiensk dram. Sangerinde, f. 28. Juli 1811
i Milano, d. 25. Novbr 1869 i Berlin, var Datter
af en Ingeniørofficer under Napoleon; hun
modtog sin egl. Uddannelse af Giacomelli i Bologna,
debuterede her 1828 som Emma i Rossini’s
»Zelmira« og gjorde umaadelig Lykke ved sine
prægtige Stemmemidler i Forbindelse med
ypperlige dram. Evner, der yderligere støttedes
af en sjælden, næsten klassisk Legemsskønhed
og ædel Anstand. Bl. G.’s varmeste Beundrere
var Bellini, der skrev Adalgisa i »Norma« for
hende, og senere Montecchi e Capuletti for
hende og Søsteren Giuditta. 1829 kom hun til
Scala-Teatret i Milano, brød imidlertid hurtig
sin Kontrakt med dette og gik til Paris, hvor
hun med Lethed blev engageret ved Théâtre
italien
. 1832 debuterede hun i Rossini’s
Semiramis og var 1832—49 Operascenernes fejrede
Primadonna, saaledes at hun tilbragte
Vinteren i Paris, medens hun om Sommeren
optraadte i London, hvor hun en Tid lang sammen
med Rubini (senere Mario), Tamburini og
Lablache dannede et uforligneligt Operaensemble,
for hvilket Donizetti bl. a. skrev Puritanerne
og Don Pasquale. 1836 giftede G. sig med
Marquis de Melcy, og efter dette Ægteskabs
Opløsning ægtede hun 1844 Tenoristen Mario, med
hvem hun 1854 foretog en Turné i de forenede
Stater. 1859 besøgte hun Madrid, og først 1862
trak hun sig fuldstændig tilbage fra Scenen.
2) Giuditta. ovenn.’s ældre Søster, f. 28. Juli
1805 i Milano, d. 1. Maj 1840 paa sin Villa ved
Robecco i Nærheden af Lodi, var ligeledes en
betydelig dram. Sangerinde, men opgav
allerede 1833 sin sceniske Virksomhed efter at
være blevet gift med Grev Barni. 3)
Carlotta G., en Kusine til de to ovenn., f. 1819 i
Visinida i Distriktet Mantua, d. 1899, dansede
allerede 5 Aar gl paa Scala-Teatret i Milano
og delte sine Studier mellem Sangen og
Dansen, henh. under Ledelse af Mme.
Malibran-Garcia og Perrot, med hvem hun senere blev
gift. 1841 optraadte hun under Navnet Mme.
Perrot paa Renaissance-Teatret i Paris i
Balletmelodramaet Les Zingari, hvori hun baade sang
og dansede, og blev straks engageret til
Operaen; her genoptog hun sit Familienavn, under
hvilket hun blev verdensberømt, og vandt sine
første Laurbær i Balletten Griseldis.
S. L.

Gris-Nez [gri-’ne]. Forbjerg med et meget
stort Fyrtaarn i det fr. Dept Pas-de-Calais, er
51 m højt og ligger kun 32 km fra den engelske
Kyst (Dover), det Punkt i Frankrig, der er
nærmest ved England.
G. Ht.

Grison [gri’zå], F., se Ridekunst.

Grison, se Maar.

Grisons [gri’zå], se Graubünden.

Griswold [’grizwå£d ell. griz£d], By i U. S. A.,
Stat Connecticut, ligger i New London County og
har Bomulds- og Papirindustri. (1910) 4200 Indb.

Griswold [’grizwå£d ell. griz£d], Rufus
Wilmot
, nordamerikansk Forf. (1815—57),
studerede Teologi og var en Tid Baptistpræst,
men kastede sig derefter over Litt. og gjorde
sig kendt ved at udgive en Række Antologier,
som: Poets and Poetry of America (1842),
Prose-writers of America (1846). Han var Redaktør
af The international Magazine, der senere blev
slaaet sammen med Harper’s. Desuden deltog
han i Udgivelsen af det hist. Værk:
Washington and the Generals of the American
Revolution
(1847) og skrev sammen med Wallace:
Napoleon and the marshals of the Empire
(1847). Han var Edgar Poe’s litterære
Eksekutor og udgav en Biografi af ham, der blev
Genstand for ret skarpe Angreb.
I. O.

Grit, eng. Betegnelse for grovkornet,
konglomeratagtig Sandsten.
J. P. R.

Grivas [’grivas], Theodorakis, nygræsk
Hærfører og Partigænger, f. c. 1800, d. 5. Novbr
1862. Han begyndte Juni 1821 ved en Fægtning
med tyrk. Rytteri Opstanden i Vestgrækenland
og tog Del i den straks derpaa flg. Belejring
af Vrachori. Sammen med Kolokotronis holdtes
han en kort Tid fangen i Hydra 1825, indtil han
p. Gr. a. Ægypternes Angreb igen sendtes i
Kampen. Han forfremmedes til Oberst under
Præsident Kapodistrias, men anklagedes 1833
efter Præsidentens Død for Deltagelse i en
Sammensværgelse og dømtes til langvarigt
Fængsel. Han lodes imidlertid Aaret efter fri
af Minister Kolettis og sendtes mod de
arkadiske og messeniske Insurgenter. 1844 gjorde
han et Opstandsforsøg i Arkanien og blev 1847
Generalinspektør for Hæren. 1854 førte G. de
Friskarer, som faldt ind i Thessalien og Epirus,
men ledsagedes ikke af det gl. Held, trods
udvist sædvanlig Tapperhed. Han var sluttelig en
Modstander af det bayerske Dynasti og støttede
Revolutionen mod dette 1862.
B. P. B.

Grivegnée [gri’vnje]. By i den belg. Prov.
Liège, 3 km SØ. f. Liège, ved Ourthe, en
Biflod til Maas, har Kulgruber, Højovne,
Støberier og Skibsbyggerier. (1911) 12083 Indb.
G. Ht.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free