Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Groningen - Groningerkvæg - Gronov, Johann Friedrich og Jacob - Groom - Groombridge, Stephen - Groos, Karl - Groot - Groot, Guillaume de - Groot, Jan Jakob Maria de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Jernbaner og Dampsporveje. Agerbruget
er den vigtigste Næringsvej; der dyrkes Byg,
Havre, Hvede og Hør, og i de sandede Egne
mod S. har Kartoffelavlen stor Bet. Kvægavlen
og Mejeridriften staar højt. Ved Kysten lever
en stor Fiskerbefolkning. Prov. er delt i 3
Distrikter, Appingedam, G. og Winschoten.
Hovedstaden af s. N. ligger ved
Foreningen af Bækkene Hunse og Aa, som er gjorte
sejlbare for større Skibe og er forbundne ved
Kanaler med Dollart-Bugten og Zuider-Søen.
Fra G. fører Jernbanelinier til Harlingen,
Meppel og Delfzijl. (1916) 86227 Indb. G. er
regelmæssig bygget, har brede Gader og smukke
Pladser, deriblandt »det store Torv«, der er et
af de største i hele Holland. En Grav omgiver
den gl. By og skiller den fra Forstæderne. Mod
N. ligger smukke Haver og Promenader og en
bot. Have. Bl. dens Bygninger kan nævnes den
reformerte St-Martini-Kirke, ved Torvet, i got.
Stil, den kat. Broederkerk, Raadhuset og
Universitetsbygningen. Univ., der er grundet 1614,
har 5 Fakulteter (teol., jur., med., filos. og
litterært), over 50 Prof. og Docenter og c. 600
Studenter; hertil er knyttet et Bibliotek (160000
Bd), et Observatorium, en bot. Have og et
naturhistorisk Mus. Endvidere findes en
Navigationsskole, et Gymnasium, et Seminarium og et
Døvstummeinstitut. Industrien omfatter
Sukkerraffinaderi, Møbel- og Spejlfabrikation, Linned-
og Bomuldsvæveri, Bogtrykkeri m. m. Der
drives en meget betydelig Handel, især med Korn,
Kvæg, Tømmer og Tørv. G. er et vigtigt
Centrum for Jernbane- og Kanaltrafikken og er den
betydeligste By i den nordlige Del af
Nederlandene. — G. nævnes allerede i 11. Aarh. og
stod dengang under Biskoppen af Utrecht. Den
opblomstrende By søgte at frigøre sig for det
biskoppelige Aag, hvilket ogsaa efterhaanden
lykkedes. 1284 blev G. Medlem af
Hanseforbundet, og 1440 solgte Biskoppen af Utrecht sine
Rettigheder over G. og Omegn til Byen, Kejser
Maximilian I tildelte Albert af Sachsen G.; men
Byen foretrak da at stille sig under Edzard af
Østerfrieslands Beskyttelse (1506) og kom 1515
under Karl af Geldern. Karl V underkastede sig
dog Byen 1536, og G. led meget under 16.
Aarh.’s Krige. Morits af Nassau erobrede G.
fra Spanierne 1594. 1672 søgte Biskoppen af
Münster forgæves at indtage Byen.
Franskmændene holdt G. besat 1795—1814. 1874 vedtoges
det at sløjfe Fæstningsværkerne.
G. Ht.
Groningerkvæg [’gro.nəŋər-], se
Kvægracer.
Gronov (lat. Gronovius), 1) Johann
Friedrich, berømt Filolog, f. 1611 i Hamburg, d.
1671 i Leyden, studerede ved tyske og holl.
Univ., blev 1642 Prof. i Historie og Veltalenhed
i Deventer (Holland), 1659 i Græsk i Leyden
og snart efter Universitetsbibliotekar smst. Han
har udg. talrige lat. Forf.: Livius, Tacitus,
Seneca, Gellius o. a., samt forfattet Observationum
libri IV (Deventer 1652; ny Udg. af Frotscher,
Leipzig 1831) og Lectiones Plautinæ
(Amsterdam 1640). G. havde sin Styrke i
Behandlingen af de lat. Prosaforfattere, saavel i kritisk
og grammatisk Henseende som i den reale
Fortolkning. (Litt.: Luc. Müller, »Gesch. d.
klass. Philol. in den Niederlanden« [Leipzig
1869]).
2) Jacob, ovenn.’s Søn, f. i Deventer 1645,
d. i Leyden 1716, studerede i Deventer og
Leyden, besøgte Oxford og Cambridge, var en Tid
Prof. i Pisa, og blev 1679 Prof. i klassisk
Filologi i Leyden. Han har udg. Polyb, Herodot,
Cicero o. a. og samlet Skrifterne om gr.
Antikviteter i sin Thesaurus antiquitatum
Græcarum (13 Bd, Leyden 1697—1702). I Bet. staar
han langt tilbage for Faderen.
A. B. D.
Groom [gru.m], (eng.), Rideknægt, Tjener;
tillige Titel paa fl. høje eng. Hofembedsmænd:
G. of the chamber, G. of the robes.
Groombridge [’gru.mbridз], Stephen, f.
7. Jan. 1755 i Goudhurst (Kent), d. 30. Marts
1832 i Blackheath, var opr. Lærredshandler i
London, men trak sig 1815 tilbage fra
Forretningslivet, bosatte sig i Blackheath, hvor han
havde indrettet sig et privat Observatorium,
og helligede Resten af sit Liv til Astronomi og
Musik. I Astronomien har han vundet sig et
Navn ved sin Catalogue of circumpolar stars
(udg. af Airy, 1838), der er bearbejdet paa ny
af F. W. Dyson og W. G. Thackeray (New
reduction af G.’s circumpolar catalogue [1905]).
Selv har han publiceret Universal tables for
the reduction of fixed stars (Mem. R. Astr.
Soc., I, 1822), foruden enkelte mindre
Observationsrækker.
J. Fr. S.
Groos [gro.s], Karl, tysk Psykolog, f. 10.
Decbr 1861 i Heidelberg, Prof. i Filosofi i Basel
1898, ved Univ. i Giessen 1901 og fra 1911 i
Tübingen, har særlig behandlet Legens Psykologi i de
to Værker »Die Spiele der Tiere« 1896, 2. Udg.
1907, og »Die Spiele des Menschen« 1899. Efter
G. er Legen et Udslag af Dyrets ell. Barnets
Instinkter. Individet kan ikke æde og sove hele
Døgnet igennem; i de ledige Timer føler det
Trang til Virksomhed, men det kan ikke
udføre andre Bevægelser end dem, paa hvilke det
instinktivt er anlagt, og Legen bliver saaledes
en Genpart af de Handlinger, der skal udføres
under virkelige Forhold. Hos det unge Dyr
finder paa denne Maade en Indøvelse Sted af
disse forsk. Bevægelser, hvilket senere kommer
til Nytte under Kampen for Tilværelsen. Hos
Barnet er Legen dog tillige en bevidst
Efterligning af mange Slags Beskæftigelser i det
menneskelige Samfund. Til Legen henregner G.
ogsaa den æstetiske Virksomhed, som han
særlig har behandlet i »Einleitung in die Ästhctik«
1892, 2. Udg. 1901. Desuden har han skrevet en
god Fremstilling af Børnepsykologien »Das
Seelenleben des Kindes« 1903, 4. Udg. 1913.
Alfr. L.
Groot [gro.t], d. s. s. Grotius.
Groot [gro.t], Guillaume de, belg.
Billedhugger, f. 1839 i Bryssel. Han har udfoldet
en betydelig Virksomhed i dekorativ Retning:
de otte Statuer i forgyldt Bronze paa det kgl.
Slot i Bryssel, »Kunstens Genius« paa
Kunstmus. smst.; med »Industrien« (Tournais
Banegaard 1881) brød han Vej for det sociale
Arbejderbillede; i Mus. i Bryssel Bronzestatuen
»Arbejdet«.
A. Hk.
Groot [gro.t], Jan Jakob Maria de,
holl. Sinolog, f. 1854 i Schiedam. Studerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
