- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
150

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Groot, Jan Jakob Maria de - Groote, Gerrit de - Groote Eylandt - Groot River - Gropenbrad - Gropius, Karl Wilhelm - Gropius, Martin Karl Philip - Gros (Betegnelse for forsk. Silketaft) - Gros (Talmaal) - Gros (Mønt) - Gros (milit.) - Gros, Antoine Jean

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tidlig kin. Sprog og Litt. Opholdt sig gentagne
Gange i Kina og var en Tid i den holl.
Regerings Tjeneste som Tolk i Hollandsk-Indien.
Afløste 1904 G. Schlegel som Prof. i Kinesisk
ved Univ. i Leyden, men modtog 1911 den
nyoprettede Lærestol i Kinesisk ved Berlins Univ.
G. anses for en af de bedste Kendere af
Østasiens Folk og Kulturer. Hans Hovedarbejde
er det store, grundige og lærde Værk The
Religions System of China
(6 Bd, 1892—1910),
hvori han alsidigt behandler Kinas religiøse
Forhold fra den ældste Tid lige til Nutiden,
navnlig alt vedrørende Gravskikke,
Forfædredyrkelse, Aande- og Sjæletro, Feng-shui m. m.
Buddhismen i Kina har han behandlet i det
grundlæggende Arbejde Le Code de Mahâyand
en Chine
(1893) og de forsk. Sekter i
Sectarianism and relig. Persecution in China (2 Bd,
1903—04); endvidere »Universimus. Die
Grundlage der Religion und Ethik, des Staatswesens
und der Wissenschaften Chinas« (1918). Mere
populære er The Religion of the Chinese og
Universism. A key to the study of Taoism and
Confucianism
(begge 1912) samt »Die Religionen
der Chinesen« (1906) i »Kultur der Gegenwart«.
F. de F.

Groote [gro.t] (Groot), Gerrit (Gerhardt
ell. Geert) de, nederl. Mystiker og
Bodsprædikant, f. i Deventer 1340, d. smst. 1384. G.
studerede i Paris, var Lærer i Köln og havde
Præbender i Aachen og Utrecht; under dette
førte han et ret verdsligt Liv, men ved en
Sygdom og ved Paavirkning af
Karteuserprioren i Munnikhuizen blev han omvendt (1374).
Han opgav sine Præbender, bortgav sin
betydelige Fædrenearv og levede i Deventer og
Munnikhuizen for at faa Magt over sine
Lidenskaber og for lærde Studier. En Tid stod han
i Forbindelse med Johan Ruysbrock. Efter at
være blevet diakonviet 1379 rejste han rundt i
Nederlandene som Bodsprædikant og forkyndte
levende Kristendom, indtil det 1383 blev ham
forbudt at prædike. G. appellerede til Paven,
men han døde under Arbejdet med at pleje
Pestsyge, inden han endnu fik Svar. Sammen
med Florens Radewijnzzoon stiftede han
»Brødrene af Fælleslivet«. Thomas a
Kempis
Vita Gerardi anses for fremdeles at være
den bedste Levnedsskildring af G.
L. M.

Groote Eylandt [’gro.tə-’æ^i£ant], en
Nordaustralien tilhørende Ø i Carpentaria-Bugten,
4000 km2, omgivet af Skær, bjergfuld og
ubeboet. Mellem den og Fastlandet ligger Øerne
Bickerton, Woodah o. a.
M. V.

Groot River [’gro.t-’rivər], se
Oranje-Flod.

Gropenbrad, gl Benævnelse for Oksekød.

Gropius, Karl Wilhelm, tysk
Dekorationsmaler, f. 4. Apr. 1793 i Braunschweig, d.
20. Febr 1870 i Berlin. Med Daguerre’s
Diorama i Paris som Mønster aabnede han 1827
et Diorama i Berlin, ansattes her som
Dekoratør og Inspektør ved det kgl. Teater og blev
Banebryder i denne Art Dekorationsmaleri for
Berlins Kunst (Dekorationsskitserne til
Schiller’s »Wilhelm Tell« m. v.); i sine vittige
Tegninger og Karikaturer gav han det specielle
berlinske Vid et betegnende Udtryk. 1822
Medlem af Kunstakademiet. Ogsaa Sønnen Paul
G.
(1821—88) var en anset Dekorationsmaler.
A. Hk.

Gropius, Martin Karl Philip, tysk
Arkitekt, ovenn.’s Fætter, f. i Berlin 1824, d.
smst. 1880. Han studerede under Schinkel og
Bötticher og blev Fører for den
klassisk-akademiske Retning i moderne tysk Bygningskunst.
Efter forsk. Rejser i Grækenland og Italien
bosatte han sig i Berlin, hvor han fra 1865
arbejdede sammen med Schmieden. Hans
Hovedværker, mest Murstensbygninger i ital.
Renaissanceformer, Univ. i Kiel (1876),
Kunstgewerbemus. i Berlin (1881), samt talrige
Hospitaler, Villaer og Privathuse.
(E. S.). C. A. J.

Gros [gro], med forsk. Tilføjelser, saasom
G. de Naples, G. de Tours, G. des Indes o. s. v.,
Betegnelse for forsk. tætte, svære Slags
Silketaft.

Gros [grås] (tysk Gross, fr. grosse, eng.
gross, ital. grossa, sp. gruesa, port. groza),
Talmaal = 12 Dusin = 144 Stkr. I England
forekommer ogsaa et »stort G.« = 12 G.
(N. J. B.). Th. O.

Gros [gro], fr. Guldmønt af høj Finhed (g.
royal
), fra 1285 til 1322 = 15 Kr 46 Øre. G.,
forsk. fr. Sølvmønter i den senere Middelalder,
hvoraf g. à la fleur de lys og g. à la couronne
var smukt prægede, af en Værdi, der varierer
mellem 10 og 60 Øre.
(N. J. B.). Th. O.

Gros [grås, fr. gro] (milit.), kaldes
Hovedmassen af en til March, Sikringstjeneste eller
Fægtning formeret Hærafdeling. Paa
Marcher danner saaledes den ved Avantgarden
ell. Arrièregarden sikrede Hovedstyrke G.
Under Sikringstjenesten benævnes ogsaa
de største Led, der eventuelt gennem Kampen
dækker det egl. G. (Hovedstyrken), undertiden
Sikringsdelenes G. Under Fægtning har G.
den Opgave at gennemføre Kampen, eventuelt
støttet af Reserven. Om G.’s Styrke i Forhold
til den hele Styrke kan intet bestemt siges p.
Gr. a. Forholdenes Forskellighed. Den øverste
Fører maa ved Bestemmelsen af Styrken have
fri Hænder, da han har Ansvaret for G.’s
Anvendelse.
B. P. B.

Gros [gro], Antoine Jean, Baron, fr.
Historiemaler, f. 16. Marts 1771 i Paris, d. 26.
Juni 1835 i Bas-Meudon. G. var Elev af David;
Revolutionens Rædsler drev ham (1793) til
Italien, hvor han under store Afsavn hutlede sig
igennem, bl. a. ved at male Miniaturer;
Bekendtskabet med Josefine, Bonaparte’s Hustru,
i Genua 1796 bragte ham snart i Berøring med
Bonaparte, hvem han forherligede i »Sejren
ved Arcole«, der skabte ham Heltens Gunst og
en stor kunstnerisk Sejr. Hans Kunst var fra
nu af knyttet nøje til den senere Kejsers
Bedrifter, og som ingen anden forstod han, i
Skildringen af disse, at tolke den patriotiske
Følelse i dens høje Flugt. 1801 var han atter i
Paris. Medens han paa Halvvejen maatte
opgive det kolossale Billede »Slaget ved Nazareth«
(Skitsen i Mus. i Nantes), som han efter en
sejrrig Konkurrence havde faaet Bestilling paa,
men hvis Forherligelse af Junot var Napoleon
en Torn i Øjet, fik han Erstatning i Bestillingen
paa »Napoleon hos de Pestsyge i Jaffa 1799«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:32:52 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free