- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
153

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Groshandel - Groshavari - Grosnyj - Gross, Charles - Gross, Ferdinand - Gross, Hans - Grossbeeren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Detailhandelen, men har ligesom denne en
Tendens til at specialisere sig inden for
Brancherne, f. Eks. Udskilning af Kaffe, Te o. l. fra
Kolonial, og ligeledes har G. den samme
Tendens som Detailhandelen til inden for sin
Varegren at føre det størst mulige Assortiment af
Varer for at kunne tilfredsstille ethvert Krav,
men vil dog fortrinsvis søge at fremme Salget
af de Varer (Artikler), der enten er dækkede
ved Firmaets Eneforhandling ell.
indregistrerede Mærker, ell. hvorom Konkurrencen ikke
er saa skarp.

For at drive G. her i Landet kræves
Borgerskab som Grosserer ell., uden for Kjøbenhavn,
Borgerskab som Købmand, der giver Ret til
Handel i stort som smaat af næsten alle Slags
Varer, medens Grosserer-Borgerskab giver Ret
til at sælge alle Slags Varer i Partier, der ikke
er under visse Minima (som for en stor Del
Varers Vedk. er angivet paa en i Næringsloven
tilføjet Liste) ell. — hvad der har større
praktisk Bet. — hvis Salgsbeløb ikke er under 40
Kr, men i begge Tilfælde til enhver.
Derimod er der ingen Mindstegrænse ved
Grossistens Salg til (andre) Handelsberettigede.
Ch. V. N.

Groshavari. Et af Navnene paa et søretligt
Begreb, der betegner Opofrelser
(Beskadigelser, Udgifter), gjorte til Søs for at frelse Skib
ell. Ladning fra en Fare, som truer dem begge.
Efter alle Landes Søret er det Skipperens Ret
og Pligt at foretage saadanne Opofrelser. Det
opofrede godtgøres delvis af det reddede, idet
Tabet skal fordeles ligelig paa de truede
Værdier, altsaa saavel paa det opofrede som paa
det reddede (nordisk Sølov § 187). Se nærmere
under Havari.
V. B.

Grosnyj [’gråsni], Grosnia, By i
Ciskaukasien, Prov. Terek, NØ. f. Vladikavkas ved
Floden Sunsha ved Hovedjernbanen fra det
europ. Rusland til Baku. 7000 Indb.
Raffinaderier af Petroleum fra Kilder i Omegnen.
M. V.

Gross [grås], Charles, nordamerikansk
Historiker, f. 10. Febr 1857, fra 1888 Prof. i
Historie ved Harvard Universitetet. G. har
særlig studeret Englands økonomiske Historie
i Middelalderen og skrevet fl. værdifulde Skr
herom. Særlig kendte er dog hans bibliografiske
Arbejder, af hvilke The sources and literature
of english history from the earliest times to
about 1485
(1900) anses for uundværligt ved et
grundigt Studium af Englands Middelalders
Historie.

Gross [gro.s], Ferdinand, østerr.
Journalist og Forf., f. i Wien 8. Apr. 1849, d. smst.
21. Decbr 1900. Han forsøgte sig allerede i 15
Aars Alderen som Journalist og vandt 1877, ved
den af Litt. Zentralbureau i Berlin udskrevne
Konkurrence for den bedste Feuilleton, Prisen
med »Litterarische Zukunftsmusik«. 1879 blev
han ansat som Feuilletonredaktør ved
»Frankfurter Zeitung«, men vendte 1881 tilbage til
Wien og blev en halv Snes Aar senere knyttet
til »Wiener Fremdenblatt«. Han har udg. sine
mindre Skitser og Studier i forsk. Samlinger
som »Kleine Münze«, »Heut und Gestern«, »Aus
der Bücherei«, fremdeles foreligger fra hans
Haand »Goethes Werther in Frankreich« (1888),
»Gedichte« (1880), og »Lieder aus dem Gebirge«
(1885). Sammen med Max Nordau skrev G.
Lystspillet »Die neuen Journalisten«. Han var
baade i bunden og ubunden Stil en ægte Wiener
og kauserede med Lune og Vid over Dagens
Foreteelser.
C. B-s.

Gross [gro.s], Hans, østerr. Kriminalist,
f. 26. Decbr 1847 i Graz, d. smst. 9. Decbr 1915,
virkede først som Retsembedsmand, indtil han
1894 blev Prof. i Czernowitz, 1902 i Prag, 1905
i Graz. Sine rige Erfaringer fra det praktiske
Retsliv nedlagde G. i en anselig Rk. Skr, af
hvilke særlig »Handbuch für
Untersuchungsrichter als System der Kriminalistik«, I—II
(6. Opl. 1914) er en sand Guldgrube for Justits-
og Politiembedsmænd — overs. paa Dansk i
forkortet Gengivelse af Vitus Ingerslev (1899).
Foruden at udg. »Entwurf einer
Rechts-Entwicklung« (1873), »Encyklopädie der
Kriminalistik« (1900), »Der Raritätenbetrug« (1901),
»Erforschung des Sachverhaltes strafbarer
Handlungen« (1902, 4. Opl. 1918), »Lehrbuch für den
Ausforschungsdienst der k. k. Gensdarmerie«
(1905), »Kriminalistische Stellung und Tätigkeit
des Arztes« (1908), Bøger om Forbrydersprog
o. l., forsøgte G. — uden Held i øvrigt — at
løse den vanskelige Opgave at skrive en
»Criminalpsychologie« (1898, 2. Opl. 1907). Hans
»Gesammelte kriminalistische Aufsätze« udkom
i 2 Bd 1902 og 1908. Fra 1899 udgav G.
»Archiv für Kriminal-Anthropologie und
Kriminalistik«, der efter hans Død er omdøbt til »H. G.’s
Archiv für Kriminalogie«. Det første
videnskabelige Kriminalmuseum blev 1894 stiftet af
G. i Graz og ledes nu som det »k. k. krim.
Universitetsinstitut« af Prof. Adolf Lenz. (Litt.:
Adolf Lenz i »Zeitschrift für die gesamte
Strafrechtswissenschaft« XXXVII, S. 595—604;
F. G. Strafella og H. Zafita i »Archiv für
Kriminal-Anthropologie«, LXV, S. I—V; Frantz
Dahl
i »Tidsskr. f. Retsvidenskab«, XXIX, S.
189—90; Hakon Jørgensen i »Nordisk
Tidsskr. f. Strafferet«, IV, S. 146—51).
Fz. D.

Grossbeeren [gro.s’be.rən], Landsby og
Riddergods i det preuss. Regeringsdistrikt
Potsdam 20 km S. f. Berlin, er kendt p. Gr. a. den
Sejr, som de Allierede her vandt over
Franskmændene 23. Aug. 1813. Efter
Vaabenstilstandens Ophør 17. Aug. beordredes Marskal
Oudinot til med en Styrke paa c. 75000 Mand at
føre et Angreb mod Berlin. Den fr. Hær
sammensattes af 4., 7. og 12. Korps under henh.
Bertrand, Reynier og Oudinot samt af 3.
Kavalerikorps under Hertugen af Padua. Til
Dækning af Berlin stod en Styrke paa c. 100000
Mand under Bernadotte, bestaaende af 3. og 4.
Preuss. Korps under Bülow og Tauenzien, 3
russ. Korps under Voronzov, Vitzingerode og
Tschernytschev samt 22000 Svenskere. Oudinot
lejrede den 20. ved Luckenwalde, rykkede frem
den 21. og overskred den 22. under heftige
Kampe Nuthe, medens Bernadotte indtog en
Stilling foran Berlin med Russerne paa højre,
Preusserne paa venstre Fløj og Svenskerne i
Centrum. Den 23. dirigerede Oudinot 4. Korps
mod Blankenfelde med Ordre til at føre en
henholdende Kamp mod Tauenzien’s Korps. 7.
Korps dirigeredes mod G., der var besat af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free