- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
162

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grotte (Kværn) - Grotte, La - Grottesangen - Grottger, Arthur von - Grouchy, Emanuel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Salt paa Havsens Bund. Alt dette er ikke
Levninger af nogen ældgammel finsk Myte, men er
Laan fra det nordiske Kværnsagn; der er
endogsaa gode Grunde til at tro, at Sagnet ikke
før, paa sit sidste Udviklingstrin, som
Folkeeventyr, har paavirket den finske Digtning.

Sagnet om Kværnen opfattedes af de
tidligere mytologiserende Folkemindeforskere som
Levning af en ældgammel Myte, der
personificerede Havets evige Bevægelse og dets
Rigdomme, ell. ogsaa Himmelomdrejningen og
Himlens Frugtbarhed og dens Sne (Saltet), ell.
med en endnu videre Symbolik, hele
Verdensbevægelsen og dens Livskraft. For den nyere
litterære Forskerskole, der mere forsigtig
lægger Sten paa Sten og ikke griber efter de
fjernt liggende Forklaringer, før de
nærliggende ikke slaar til, viser sig derimod
Mennesker, der Slægt efter Slægt i ny poetiske
Former bygger videre paa den Tankeverden, som
deres nærmeste Forgængere har skabt. I
Kværnsagnene ligger denne Udvikling for med
sjælden Fuldstændighed; fra de første barnlige
Forklaringer af Naturindtryk kan Digtningens
Stigning følges i en sluttet Kæde af Sagnformer
(Nr 1—5), den ene fremgaaet umiddelbart af
den anden. Ganske vist omfatter en saadan ret
Linie ikke hele Udviklingens Gang;
Forestillingen om den guld- ell. hvad som helst
malende Kværn bunder videre ud i Eventyrenes
Klenodier som »Dug-dæk-dig« og Sværdet, der
selv kæmper. Der er ligeledes et
Grundslægtskab mellem Saltkværnen og Grødgryden, der
ikke kan standses uden af den, der kender de
rette Ord. Alle disse Ligheder tyder end mere
paa, at vi har en Byggen videre paa nedarvede
poetiske Træk. (Litt.: J. Krohn, »Finska lit.
historia«, 1. Bd, S. 212—26 [Helsingfors 1891];
Clouston, Popular tales and fictions, their
migrations and transformations
, 1. Bd, S.
72—122 [London 1887]; Moltke Moe,
»Lappiske Eventyr« [Kria 1887], Indledning S. XXI;
Rydberg, »Undersökningar i german.
mytologi«, 1. Bd [Sthlm 1886], S. 425 ff.; Axel
Olrik
, »Danmarks Heltedigtning«, I, S. 278
[1903]; jfr Frodefred; Guldalder;
Kværn).
(A. O.). H. El.

Grotte, La G., By paa Sicilien, Prov.
Girgenti ved Jernbanen Catania—Girgenti, med
(1911) 10400 Indb., for største Delen fattige
Arbejdere i Svovlgruberne, de største paa Sicilien.
C. A.

Grottesangen, se Grottasöngr og
Grotte.

Grottger [’gråtgər], Arthur von, polsk
Maler og Tegner, f. 11. Novbr 1837 i
Ottyniowice i Galizien, d. 13. Decbr 1867 i
Amélie-les-Bains i Pyrenæerne. Til den unge Kunstner, der
blev uddannet paa Kunstskolen i Krakov af J.
Kossak o. a., senere paa Wiens Akademi (K.
Blaas), knyttede der sig store Forventninger,
efter at han havde offentliggjort de 4
Tegningssuiter »Varszava« (1863), »Polonia«,
»Lituania« og »I Taarernes Dal« (ɔ: Krigen; i den
østerr. Kejsers Besiddelse), aandfulde Arbejder,
baarne af stærk Patriotisme og i Emner
kredsende om den sidste polske Opstand. Han
virkede med Held som Illustrator (bl. a. til Jokai’s
»Djævlebruden«, Patuzzi’s »Østerrigs Historie«),
og malede bl a. »Henrik III af Anjous Flugt fra
Polen 1574«, »Sobiesky’s Sammenkomst med
Leopold I efter Wiens Befrielse 1683« og »Bøn
før Slaget« (1864); men en tidlig Død rev ham
bort, før han endnu helt havde udfoldet sig.
Hans Søster udgav (Wien 1893 ff.) hans
Efterladenskaber. (Litt.: Biografier af F. M. Aren
[Wien 1878] og K. Kantecki [paa Polsk;
Lemberg 1879]).
A. Hk.

Grouchy [gru’∫i], Emanuel, Greve, fransk
Marskal, f. 23. Oktbr 1766 i Paris, d. 29. Maj
1847 i St Étienne. 13 Aar gl traadte han ind
i det fr. Artilleri og blev allerede 1785
Ritmester i
Livgarden. Efter eget
Ønske traadte
han imidlertid
ud af Garden
og deltog som
Chef for et
Dragonregiment i
Felttoget 1792 i
Nordhæren. S.
A. blev han
maréchal de
camp
;
indtraadte i den
Styrke, der
1793 rykkede
til Vendée, og
udmærkede sig
særlig ved
Nantes og Sorrinères. Konventets Bestemmelse om,
at ingen Adelig maatte føre Kommando,
foranledigede, at G. indtraadte i Nationalgarden som
Menig, men allerede Aaret efter fik han sin
tidligere Rang og deltog atter i Kampen i
Vendée. 1795 ansattes han som
Generalstabschef ved Vestarmeen, senere indtog han
samme Stilling ved Nordarmeen og fik som
Divisionsgeneral Kommandoen over en mod Irland
mislykket Ekspedition. I Krigen 1798—1800
kæmpede han dels under Joubert i Italien,
hvor han blev kommanderende General i
Piemont, og dels under Moreau, under hvem han
særlig udmærkede sig i Kampen ved Valence,
slog Bellegarde ved Bormida, men fangedes,
haardt saaret, ved Novi. Efter at være blevet
udvekslet mod en engelsk General
kommanderede han en Division i Graubünden og bidrog
særlig til Sejren ved Hohenlinden. Efter
Freden i Lunéville forfremmedes han til
Generalinspektør i Kavaleriet, men behandledes stadig
med Mistro af Napoleon p. Gr. a. hans
Venskab for Moreau. I Felttoget 1806—07
kæmpede han med Udmærkelse ved Eylau og
Friedland; var 1808 i Spanien, hvor han 1809 ogsaa
kæmpede under Vicekongen af Italien med
fremtrædende Dygtighed ved Overgangen over
Isando og senere i Kampen ved Raab i
Ungarn. Ved Wagram slog han det østerr. Rytteri
og tilintetgjorde en Del af Arrieregarden. 1812
kommanderede han et Kavalerikorps, med
hvilket han særlig udmærkede sig ved Borodino,
hvor han saaredes, men førte desuagtet under
Tilbagetoget den af Resterne af Rytteriet

E Grouohy.
E Grouohy.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free