Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grouchy, Emanuel - Grouse - Grousset, Pascal - Grouvelle, Philippe Antoine - Groux, Charles Corneille Auguste de - grov - Grove
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dannede Escadron sacré. Da Napoleon ikke vilde
betro ham et Infanterikorps, traadte han 1813
ud af Tjenesten, meldte sig imidlertid igen 1814
og udmærkede sig som Rytterfører særlig ved
Vauchamps, Etoges og Craonne, hvor han for 3.
Gang saaredes alvorlig. Ved Napoleon’s
Tilbagekomst fra Elba gik han straks over til
denne, udnævntes til Marskal og Chef for det
samlede Rytteri. Efter Slaget ved Ligny 16.
Juni 1815 fulgte han efter Ordre med 36000
Mand Preusserne til Wawre og blev staaende
over for den af Preusserne efterladte mindre
Styrke, som han slog, men greb ikke ind i
Slaget ved Waterloo, hvorfra han kunde høre
Kanontordenen. Napoleon har bebrejdet G.
dette haardt og tillagt ham Skylden for
Nederlaget. Efter Napoleon’s Tronfrasigelse lod
G. Napoleon II udraabe til Kejser, samlede med
stor Energi Resterne af Hæren og trak sig med
45000 Mand tilbage til Omegnen af Paris. Her
kom han i Strid med Davout, under hvem han
ikke vilde tjene, og landsforvistes. G. gik nu
til Amerika, men fik 1819 Tilladelse til at vende
tilbage til Frankrig. 1831 udnævnte Ludvig
Filip ham til maréchal honoraire, en halv
Anerkendelse af hans Marskalværdighed, og 1832 til
Pair af Frankrig. Hans Sønnesøn har
offentliggjort Mémoires du maréchal G. [Paris
1873—75), hvori G. begrunder sit Forhold ved
Waterloo, hvilket han allerede havde forsøgt i
Observations sur la relation de la campagne
de 1815 publiées par le général Gourgaud
(Philadelphia og Paris 1819).
B. P. B.
Grouse [gra^us], Navn paa den skotske Form
af Dalrypen. Fuglen er søgt indført i
Danmark, og Navnet er bibeholdt her.
O. H.
Grousset [gru’sæ], Pascal, fr. Journalist
og Revolutionsmand, f. 1844, begyndte
tidlig en litterær Virksomhed og sluttede sig 1869
til H. Rochefort’s ny Dagblad Marseillaise. Hans
Udfordring til Prins Pierre Bonaparte Jan. 1870
førte til Overbringeren V. Noir’s Drab og
paadrog ham selv 2 Maaneders Fængsel. Efter
Kejserdømmets Fald 4. Septbr overtog han
Bladets Ledelse; havde vigtig Del i at
fremkalde Kommunens Oprør 18. Marts 1871 og
valgtes til dens styrende Raad, samt blev dettes
Udenrigsminister. Da Oprøret var
undertvunget, søgte han at flygte fra Paris i
Kvindedragt, men blev fanget og i Septbr dømt til
Deportation. Juni 1872 førtes han til
Ny-Caledonien, men flygtede herfra sammen med
Rochefort 20. Marts 1875 og undkom til England.
Her udgav han under Navnet Philippe Daryl
fl. Skildringer om eng. Forhold; blev først
amnesteret 188 og vendte hjem til Frankrig. Han
skrev, til Dels under lavede Forfatternavne, en
Række Skildringer af Skole- og Universitetsliv
i fremmede Lande og en Mængde Skr for
Ungdommen. 1892 blev han Redaktør af et
socialistisk Blad og 1893 valgt til Deputeretkamret,
hvor han dog ikke opnaaede at spille nogen
Rolle.
E. E.
Grouvelle [gru’væl], Philippe
Antoine, fr. Revolutionsmand og Diplomat, f. i
Paris 1758, d. i Varennes 30. Decbr 1806. Han
begyndte som Skønlitterat i de traditionelle
Spor og blev Sekretær hos Prinsen af Condé,
men sluttede sig ivrigt til Revolutionen ved
dens Udbrud, afskedigedes derfor og blev
Medredaktør af det dygtige Agitations- og
Oplysningsblad La Feuille villageoise. Efter
Kongedømmets Fald blev han Sekretær for det
udøvende Raad og maatte i Embeds Medfør
oplæse Dødsdommen for Ludvig XVI. 1793
udnævntes han til Republikkens Gesandt i
Danmark. »Kongemorderen« var ilde set af de
fjendtlige Magters Diplomater, og den danske
Regering gik først 1796 ind paa at anerkende
ham officielt og give ham Adgang til
Majestæten; men hans Forhold til A. P. Bernstorff var
i Virkeligheden godt, og han kunde berette
hjem om overvejende fr. Sympatier i Kbhvn.
Han færdedes i toneangivende Kredse, han
traadte i Forhold til Rahbek og P. A. Heiberg;
hans stilfulde Kavalervæsen og Aand
beundredes; en ung Dame af Aristokratiet tog sig af
Dage for hans Skyld, og han og en Kreds af
ligesindede Landsmænd bidrog meget til at
sætte Præg paa disse Aars Hovedstadsliv (smlg.
Fru Gyllembourg’s Novelle »To Tidsaldre«).
Efter A. P. Bernstorff’s Død og under
Direktorieregeringens Nedgangstid blev hans Stilling
ikke saa god, og 1800 hjemkaldtes han af
Førstekonsulen. Han blev nu Medlem af dennes
lovgivende Raad og genoptog sin litterære
Virksomhed. Af hans senere Arbejder har en
Udgave af Mme. de Sévignés Breve vundet
Anerkendelse. (Litt.: »Grandmama’s Bekiendelser«
[Kbhvn 1906]; Rémusat, Un Sansculotte à la
Cour de Danemark [i Revue de Paris 1912, IV];
R. Nielsen, »P. A. G.« [i «Vor Fortid«, 1. Bd,
1917]).
P. L. M.
Groux [gru], Charles Corneille
Auguste de, belg. Genremaler, f. 1825 i Comines
(Flandern), d. 30. Marts 1870. G. arbejdede
paa Akademiet i Bryssel under Navez, men
sluttede sig i Malemaade afgørende til Courbet.
Efter Emne er han Fattigdommens Maler; han
skildrer med megen Sympati, men tungt og
mørkt, de Fattiges Kaar; har malet meget
populære belgiske Folkelivsbilleder. Bekendte
Værker: »Spadsereturen« (1855), »Bordbønnen«
(Mus. i Bryssel), »Drukkenbolten«,
»Dødssengen« etc. samt Historiemalerier.
A. Hk.
grov (paa fr. gros, eng. great), typogr.
Betegnelse for Skriftbilleder, der i Højden fylder
usædvanlig meget af Typelegemerne (f. Eks. g.
Korpus = stor Korpus).
E. S-r.
Grove, gl Slægt, hvis Stamfader,
Fyrforvalter over Danmarks Strømme Jens
Pedersen G. (1584—1639), indlagde sig megen
Fortjeneste af vort Fyrvæsen. I Helsingørs Skt
Olai Kirke hænger et anseligt Epitafium over
ham, Hustruer og Børn. Han var Fader til
Peder Jensen G. til Nellerup og Anholt
(1615—73), der ligeledes med stor Dygtighed
virkede som Fyrforvalter, til Oberstløjtnant af
Artilleriet og Kommandant paa Frederikssten,
Anders Jensen G. (1623—77), der i sin
Ungdom tjente i Karl I’s Hær og under Kbhvn’s
Belejring kommanderede som Stykmajor, samt
til Sognepræst i Esbønderup og Nøddebo Axel
Jensen G. (1624—76). Kopist ved Politiretten
i Kbhvn Andreas Christian G.’s (c.
1675—1762) utvivlsomme Slægtskab med de nævnte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
