Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grund (Antagelse) - Grund (Areal) - Grund (Søv.) - Grund, Johann Gottfried - Grundakkord - Grundarfjórdr - Grundbas - Grundbegreber - Grundbesiddelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grund. Ved G. forstaas et ell. andet, der
kan tjene til logisk Støtte for en Antagelse.
Undertiden forstaar man ved G. noget saadant,
der er tilstrækkeligt til at gøre en Antagelse
logisk berettiget ell. forsvarlig. Ofte forveksles
Aarsag og G.
Edg. R.
Grund. Det Areal, hvorpaa et Bygningsværk
opføres, kaldes dettes G.; foruden selve
Arealet betegnes ogsaa Jordens Beskaffenhed ved
Ordet G., man har god G. ell. slet G. at bygge
paa. Herfra er Ordet gaaet over til at betegne
selve Bygningsværkets Fundament; at lægge
G. bet. at lægge Fundament; et Fundament af
Granitsten ell. Beton kaldes ofte
Kampestens-G., Beton-G.
(C. Ph. T.). J. M.-P.
Grund (Søv.), 1) en Forhøjning i
Havbunden. G. kan være landfast ell. landløs;
i første Tilfælde danner den en Forlængelse
af Strandbredden under Vandet og kaldes da
ogsaa Hage, Rev ell. Røse, de to sidste
Betegnelser bruges særlig, hvis der er Sten
paa den. Landløse G. med ringe Udstrækning
benævnes ogsaa Bo, Pulle, Plade eller
Røn; har den Udstrækning over et større
Areal, men samtidig kun ringe Højde over den
omgivende Havbund, kaldes den ogsaa Flak.
Betegnelsen Sand (Rødsand, Avesand o. fl.)
anvendes ogsaa om G., hvor Havbunden er
sandet. En G. betegnes ofte med et Navn, der
enten er en Særbetegnelse for den, f. Eks.
Middelgrunden, Lysegrunden, ell.
skriver sig fra det nærliggende Land (Læsø
Østerrev, Sjællands Rev, Vresens
Puller), ell. fra den Person, der har
opdaget ell. opmaalt den (Rothe’s G. Paludan’s
Flak). Hvis et Skib med større Dybgaaende,
end der er Vand paa en G., kommer ind paa
denne, siges det at røre, tage, løbe paa
ell. støde paa G. Hvis Skibet forsætlig
bringes ind paa en G., sættes det paa G.
Naar det staar paa G., søges det bragt
flot (fri af G.) ved at hale det af G. med
et andet Skib ell. ved Varpankre. Undertiden
kan det ved indtrædende Højvande flyde af
G. Et Skib siges at løbe en vis Fart over G.
H. E.
Grund, Johann Gottfried, dansk
Billedhugger, f. i Meissen 28. Apr. 1733, d. i
Kbhvn 20. Septbr 1796. Han var Lærling af
Adam i Berlin og kom 1757 til Kbhvn, hvor
han 1761 blev Hofbilledhugger, men ogsaa
arbejdede for kgl. Regning baade som
Stenhugger og Stukkatør. G. var en lidet betydelig
Kunstner, om end ikke blottet for sundt
naturligt Blik og Evne til at forstaa det typiske i
Figuren; han har udført Sandstensfigurerne i
Nordmandsdalen ved Fredensborg, den store
Søjle i samme Dal og to smaa Sandstensbørn i
Lunden ved nævnte Slot. I Petri Kirkes
Gravkapel er der 4 mægtige Marmorsarkofager (i
Stamperne’s og Wiberne’s Kapeller) af G. Hans
kolossale Argus-Gruppe i Fredensborg o. a. af
hans Værker er for længst gaaet til Grunde.
S. M.
Grundakkord kaldes en Akkord, i hvilken
de enkelte Toner ligger tertsvis over hinanden,
i Forholdet Terts, Kvint, Septim, None
(Treklangen, Firklangen o. s. v.), altsaa Akkorden
i dens opr. Beliggenhed, hvor Grundtonen
ogsaa er Bastonen ɔ: den dybeste Tone i
Akkorden.
S. L.
Grundarfjórdr [’grundarfjo.rðr], se
Grønne Fjord.
Grundbas, d. s. s. Fundamentalbas, se Bas.
Grundbegreber er, hvor der gives
Definitioner, de Begreber, der i den Forstand er
første Begreber, at de, med den valgte
Fremgangsmaade, er Forudsætninger for en Række
andre. Undertiden forstaas ved G. de
elementære Kundskaber paa et Omraade.
Edg. R.
Grundbesiddelse. P. Gr. a. Jordens Bet.
som en af de væsentligste Faktorer i det
økonomiske Liv har Lovgivningen til alle Tider,
især dog i tidligere Tid, hvor Jorden betød
næsten alt, opstillet et helt Sæt af særlige
Retsregler knyttende sig til G. i Modsætning til
den blotte Besiddelse af Løsøre. Ved
ejendommelige familie-, arve- samt tingsretlige
Bestemmelser søgte man saaledes at bevare Jorden
muligst udelt inden for Familien. Ejerne af
større G. — i Reglen dog kun, naar de tillige
var af Adel —, særlig Ejerne af Len og
komplette Sædegaarde, var der fremdeles tillagt en
Række jorddrotlige Privilegier af stor Bet., som
Hals- og Haandsret, Birkeret, Kaldsret, Jagtret
paa Fællig o. s. v., ja endog en vis selvstændig
Domsmyndighed (Patrimonialjurisdiktion) over
de til Godset hørende.
Nu er G.’s Bet. ikke længere i samme Grad
den alt dominerende, og den store G.
betragtes heller ikke længere ensidig som født
Hersker over den mindre. Ved Grl. af 5. Juni
1849 i Forbindelse med fl. i de deromkring
liggende Aar givne Love sløjfedes derfor samtlige
jorddrotlige Privilegier. Samme Grl.’s § 98,
gentagen i den reviderede Grl.’s § 93, og den
nugældende Grl.’s § 91, forbød dernæst al
Oprettelse for Fremtiden af Len, Stamhuse og
Fideikommisgodser og stillede yderligere en Lov
i Udsigt, hvorved endog de nu bestaaende
skulde gaa over til sædvanlig fri Ejendom. Endelig
har 19. Aarh.’s Udstykningslovgivning tillige
haft som Maal særlig at værne om og bevare
den mindre Selvejendom (Frd. 3. Decbr 1819
og L. 9. Marts 1872 § 2). Men skønt saaledes
Betragtningen af G. i meget har skiftet
Karakter, knytter sig endnu mange særlige Retsregler
til G. Da den i Grl. bebudede L. om
Ophævelsen af de bestaaende Len og Stamhuse hidtil
ikke er givet, — et Lovforslag derom er dog
for Tiden (Juli 1919) under Behandling paa
Rigsdagen — gælder saaledes endnu de
ejendommelige Successionsregler tillige med de
dertil knyttede særlige tingsretlige Bestemmelser
til Beskyttelse af Slægtens Ret til de nævnte
G., ligesom den særlige Testationsret for
Selvejerbønder og Sædegaardsejere iflg. Arveloven
21. Maj 1845 §§ 26 og 27 endnu staar i Kraft.
Derimod maa de fleste af de formelt endnu
ikke ophævede familieretlige Regler i Lovbogens
5. Bog 3. Kap. — der ligeledes sigtede til at
værne Slægtens Ret til Jorden — vistnok nu
betragtes som antikverede. Og den fortrinlige
Indflydelse, som den store G. faktisk tidligere
gav ved Valg til Landstinget efter Grl. 1866 §
37 og ved Amtsraadsvalgene, er nu bortfaldet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
