- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
174

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundbesiddelse - Grundblade - Grundbraad - Grundbyrde ell. Realbyrde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

siden Grl. 5. Juni 1915 og L. 13. Apr. 1916.
Derimod har G. endnu nogen, om end siden
Skattereformen af 1903 meget forringet Bet. i
statsforvaltningsretlig Henseende som særligt
Skatteobjekt.
K. B.

Grundblade (bot.) kaldes i Morfologien de
ved Stængelens Grund lige oven over Jorden
siddende, i Reglen noget større og lidt
anderledes formede Løvblade.
V. A. P.

Grundbraad (Søv.), Braad, der opstaar,
naar Søen under Storm vælter fra meget dybt
Vand ind over Undervands-Revler ell. Skær;
Søen kan da bryde helt ned til Grunden, selv
om der under normale Forhold er op til c. 20
m Vand over denne. Det er meget farligt for
et Skib at komme ind i G.
H. E.

Grundbyrde ell. Realbyrde kaldes i
Systemerne samt af og til i Lovgivningen
saadanne Hæftelser paa en fast Ejendom, hvorved
en Ydelsespligt — en Arbejds- ell. Afgiftspligt
— er paalagt de skiftende Ejere af en fast
Ejendom til Fordel for Grundbyrderettens Ejer.
Dog sigtes herved i Reglen kun til de ad
privatretlig Vej paalagte Hæftelser; ikke derimod til
den ved off. Skattepaalæg paa Ejendommen lagte
Ydelsespligt, medmindre Statskassens derved
stiftede Ret — saaledes som Tilfældet i vidt
Omfang har været med Tienden og
Bankhæftelsen — ved Overdragelse er gaaet over paa
private Hænder. Bortset fra de sidstnævnte
Tilfælde skyldes G.’s Stiftelse i Reglen en
Overenskomst, idet en Ejer ved Salget af sin Ejendom
har forbeholdt sig Udredelsen af visse
Arbejdspræstationer ell. en vis aarlig Afgift, mod til
Gengæld at gøre tilsvarende Afslag i
Salgssummen. Saaledes er f. Eks. mange Fæstegaarde i
Tidens Løb afhændede til Fæsteren som
Selvejendom ell. i Arvefæste med Ret til at sælge
og pantsætte mod Forbehold af Hoveri og
Landgilde (samt Rekognition ved Ejerskifte) fra
Køberens Side. Som en anden hyppig
Stiftelsesmaade kan ogsaa nævnes, at en Ejendoms
Besiddere i umindelig Tid har svaret en bestemt
aarlig Afgift, uden at dennes Oprindelse nu
længere lader sig oplyse, i hvilket Fald G. siges
at være stiftet ved Alderstidshævd.

Som Eksempler paa G. i Danmark kan
nævnes: den omtalte paa mange Selvejergaarde
hvilende Pligt til Hoveri (Ægt og Arbejde) og
det Huse paa Landet paalagte Pligtarbejde (se
Hoveri) samt den saadanne Bøndersteder
paalagte Pligt til en aarlig Afgift (Landgilde),
hvortil i Reglen knytter sig Udredelsen af
Rekognition ved Ejerskifte (Husbondhold). I
Reglen svares disse Afgifter til andre private; dog
udreder nogle Selvejergaarde, nemlig de
bornholmske, fra gl. Tid en Landgilde til Staten,
hvorved altsaa en opr. privatretlig Afgift er
gaaet over til at faa Karakteren af en
offentligretlig G., jvfr dog herved nu Lov Nr 46, 29.
Marts 1904 ang. Jordebogsafgifterne af
Bornholm. Ligeledes udreder Grundejeren, som har
indløst den en anden tidligere tilkommende
Jagtret over hans Grund, Vederlaget for
Jagtretten i Form af en aarlig, paa Ejendommen
hæftende, Afgift, se L. 25. Marts 1851 § 10.
Fremdeles kan nævnes Tienden og
Bankhæftelsen, hvor de er gaaede over i privat Eje.

Til G.’s gyldige Stiftelse ved Overenskomst
kræves Tinglæsning ved den hæftende
Ejendoms Værneting. Dette behøves derimod ikke,
hvor Paalægget opr. skyldes en offentligretlig
Akt. — i hvilket Fald Lovgivningen dog
undertiden positivt alligevel kræver Tinglæsning,
saaledes f. Eks. for Bankhæftelsens Vedk. — lige
saa lidt som Tinglæsning naturligvis kan
kræves, hvor Pligten blot skyldes Udredelse i
umindelig Tid. Ved G. skabes der for den, der til
enhver Tid er Ejer ell. Brugsbesidder af
Ejendommen, en Pligt til Erlæggelse af den
stipulerede ell. hævdvundne Ydelse, saaledes at
Ejendommen ikke kan skifte Ejer, uden at
Pligten følger med — hvilket udtrykkes ved at
sige, at G. hviler som en tinglig Hæftelse paa
Ejendommen. Derimod har Grundbyrderettens
Ejer for den enkelte forfaldne
Præstation
kun en personlig Fordringsret mod
den, der paa Forfaldstiden er Ejer, og kan
derfor kun, saa længe han er Ejer, søge Dækning
for sin Fordring i Ejendommen, medmindre en
egl. Panteret ved Lov ell. Kontrakt er knyttet
til G., — hvilket i vidt Omfang, men ikke altid
er Tilfældet. G. kan være stiftet paa bestemt
Tid, men er i Reglen stedsevarende. I sidste
Fald kan den dog naturligvis altid opløses ved
Overenskomst, hvorom maa ske Tinglæsning
ved Ejendommens Værneting. Men yderligere
har Lovgivningen i fl. Tilfælde hjemlet Ret til
ensidig at forlange G. afløst enten mod
Udredelsen af en Sum een Gang for alle ell. derved, at
G., hvor den bestaar i Pligt til Arbejde,
konverteres til en aarlig Afgift. Saaledes kan den
Afgift, der svares som Vederlag for den
indløste Jagtret, i Følge L. 25. Marts 1851 § 10
altid forlanges afløst ved Indbetaling til den
Berettigede af det 25-dobbelte Beløb. Ligesaa har
L. 4. Juli 1850 fastsat bestemte Regler for
ensidig Afløsning ell. rettere Konvertering af det
Gaarde og Huse paa Landet paahvilende Hoveri
og Pligtarbejde (se Hoveri). Betingelsesvis
kan ogsaa Afløsningen ske mod det 24-dobbelte
Beløb (L. 21. Marts 1860 § 3). I nogle Tilfælde
har Lovgivningen endog ligefrem paabudt
Afløsning af G. Saaledes skal enhver Tiende efter
L. 15. Maj 1903 afløses paa den Maade, at
Afløsningen vel skal udgøre en Kapital, der
svarer til 25 Gange et Aars Tiende, men at den
tiendepligtige Ejendoms Ejer deraf alene
udreder et Beløb, svarende til 18 Gange et Aars
Tiende, medens Resten udredes af
Statskassen.

Endelig har en Lov af 28. Septbr 1918 om
Afløsning af Grundbyrder gjort dybt
indgribende Ændringer i Reglerne om G. Herefter
skal nemlig alle G., der udredes i Korn ell.
andre Varer, paa hvilke der sættes
Kapitelstakst, fremtidigt udredes med Penge efter
Gennemsnittet af Kapitelstaksterne for Aarene
1890—1913 med Udskydelse af de to laveste og de
to højeste Takster, medens G., der udredes i
Varer, paa hvilke der ikke sættes Kapitelstakst,
fremtidigt skal udredes med en fast
Pengeydelse efter Skøn af uvildige Mænd. Efter
lignende Regler vil ogsaa Rekognition ved
Ejerskifte, som udredes i Korn ell. andre Varer,
fremtidigt være at udrede. Den saaledes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free