Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundemann, Reinhold - grunde op - grundere - Grunderemaskiner - Grundfarve - Grundfarver - Grundfjeld - Grundflade - Grundfladebaand - Grundfladetavle - Grundfodring - Grundfond - Grundfondshypotek - Grundforbedringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1900 udg, han »Jahrbuch der vereinigten
nordostdeutschen Missionskonferenzen«. G. var en
personlig Ven af Gustav Warneck og
Medudgiver af »Allgemeine Missions-Zeitschrift« (fra
1874), hvor han skrev en Rk. værdifulde
Afhandlinger, Desuden har han udg. en Mængde
Skr, der viser ham ikke blot som en Mester i
anskuelig, folkelig Fortælling om Missionen
(»Vater Christliebs Abendunterhaltungen über
die Heidenmission«, I—III [1891—96], overs. af
N. B. Hindhede i »Smaaskrifter, udg. af det
danske Missionsselskab« Nr 4, 9, 12 [1893—97],
G. Warneck und R. G.: »Missionsstunden«, II, 2
[1888], 3 [1899]), men ogsaa som en af den
moderne Missionsvidenskabs Banebrydere, særlig
som en fremragende Missionsgeograf og
-Statistiker (»Allgem. Missions-Atlas«, I—IV [1867—71],
»Neuer Missions-Atlas« [1896], [2. Udg. 1903],
»Zur Statistik d. evang. Mission« [1886], »Kleine
Missions-Geographie und -Statistik« [1901]).
Desuden udg. han 2. (fuldstændig omarbejdede)
Udg. af Burkhardt’s »Kleine
Missions-Bibliotek«, I—IV (1876—81), og som en Fortsættelse
af dette Værk skrev han »Die Entwickelung der
evangelischen Mission im letzten Jahrzehnt«
(1890). 1890—91 foretog han en Rejse til Indien,
der gav Anledning til Skriftet »Missions-Studien
und Kritiken« (1894, forkortet dansk. Overs.
ved Fr. Nygaard, 1896); hertil sluttede sig
senere »Missions-Studien und Kritiken, Zweite
Reihe« (1898) og »Unsres heimatliches
Missionsleben« (1916). Særlig i disse tre Skrifter tager
G. med Styrke Ordet for en nøgtern
Opfattelse af Missionen og dens Resultater i
Modsætning til en tidligere Tids idealiserende og
anekdotemæssige Fremstilling, ligesom han
bestemmer det som Missionens Maal at »kristne
Folkene«, ved at oprette Folkekirker, hvad der
atter kræver, at man ikke paanøder de Indfødte
europæiske Former, men saa vidt muligt
lemper sig efter deres nationale og sociale
Ordninger. Som en velfortjent Paaskønnelse af sit
Forfatterskab blev G. i 1885 udnævnt til
Æresdoktor i Teologi af Universitetet i Berlin.
L. B-n.
grunde op (Søv.), betyder, at Vandstanden
(Vandets Dybde) aftager. Det kan enten g.
jævnt op ell. g. hurtigt, pludseligt
op; grundet Farvand er et Farvand,
opfyldt af Grunde.
H. E.
grundere, forsyne en Flade med en Farve,
som er egnet og bestemt til at gøre Grunden
modtagelig for en ny Farve, der anbringes oven
paa Grunderingsfarven (f. Eks.
Kridt-Grunderingen, der har spillet en væsentlig Rolle i
ældre Maleris Teknik), for Lakering o. l.
A. Hk.
Grunderemaskiner, se Foncermaskiner.
Grundfarve (zool.) betegner hos Dyr med
Farvetegning (plettede, stribede o. s. v.) den
fremherskende Farve i Modsætning til
Pletternes, Stribernes Farve.
R. Hg.
Grundfarver kaldes de Farver, hvoraf alle
andre kan frembringes ved Blanding; men
Bestemmelsen af G. bliver forsk. alt efter den
Bet., hvori Ordet Farve tages. Hvis man
saaledes, som Malerne, ved Farve forstaar
Farvestoffer, saa bliver rødt, gult og blaat G.; fra
et videnskabeligt, fysiologisk Standpunkt vil
man derimod komme til rødt, grønt og violet
som G., fordi man ved Blanding af disse
Farvestraaler tilnærmelsssvis kan frembringe alle
andre Farvetoner (se Farvesystem).
Alfr. L.
Grundfjeld, d. s. s. arkæisk Gruppe.
Grundflade (mat.), se Prisme,
Pyramide, Cylinder, Kegle. G. bruges ogsaa
ved andre Legemer om en vandret, plan Del af
Begrænsningen, paa hvilken Legemet hviler.
Chr. C.
Grundfladebaand kaldes i Skovbruget et
Maalebaand, paa hvilket man kan aflæse Arealet
af Stammens Tværsnit, idet man lægger
Baandet vandret rundt om Stammen i Brysthøjde.
Da Tværsnittet næsten altid afviger noget fra en
Cirkel, og da enhver Ujævnhed, som Barkskæl,
Mos og Lav, virker i samme Retning, maa man
formindske det fundne Tal noget, forsk. for de
forsk. Træarter, Aldre og Voksesteder, for at
faa det rette Tværsnitsareal.
C. V. P.
Grundfladetavle kaldes en skematisk
Opstilling af Tal, som for et givet Længdemaal,
Diameter ell. Kvadratside, giver det tilsvarende
Cirkel- ell. Kvadratareal. En G. bruges jævnligt
ved Træmaaling.
C. V. P.
Grundfodring, se Lystfiskeri.
Grundfond, den Kapital, der danner det
faste økonomiske Grundlag for et Foretagende af
en hvilken som helst Art. I Aktieselskaber er
G. i Alm. lig med Aktiekapitalen, men Ordet
bruges i meget forsk. Bet. I de sv. Enskilda
Banker er G. den Del af Aktiekapitalen, der
ejes af de solidarisk hæftende Aktionærer.
(E. M.). C. Th.
Grundfondshypotek, en Kapital, bestaaende
af offentlige Papirer og Prioritetsobligationer,
der af de svenske Enskilda Banker deponeres i
en offentlig Kasse til Sikkerhed for
Seddeludstedelsen.
(E. M.). C. Th.
Grundforbedringer, paa Landbrugets
Omraade Foranstaltninger, der for en længere
Aarrække betinger en fuldkomnere og for
Brugeren mere rentabel Udnyttelse af de givne
naturlige Vilkaar. Der maa i Henhold hertil
skelnes mellem G. og saadanne aarlig
tilbagevendende Foretagender, der udgør Led i den
regelmæssige Drift af Ejendommen. Med
Landbrugets nuv. høje Udvikling er det dog ofte
vanskeligt at trække en bestemt Grænse
herimellem. Til G. maa bl. a. henregnes følgende
Foranstaltninger, for saa vidt som de virkelig
betegner en varig direkte ell. indirekte
Forbedring i Driften: Ejendommens Opmaaling
og Kortlægning, Regulering af
Fugtighedsforholdene — Dræning, Vanding o. s. v. —,
Planerings- og lignende Jordarbejder, Opdyrkning
af Heder, Moser, Kær og Overdrev, Rydning af
Sten, Skov og Krat, Inddæmnings- og
Udtørringsarbejder, Anlæg af Transportveje, af Hegn
og Læplantninger, Mergling ell. Kalkning og
Dybdebearbejdning af Jorderne, Indførelse af
værdifuldere Kulturplanter og Husdyr,
Opførelse af Gødningshuse og Ajlebeholdere,
Forbedring af Avlsbygningerne og Inventariet,
Foranstaltninger, der betinger en fordelagtigere
Anvendelse af Bedriftens umiddelbare
Produktion o. s. v.
K. H-n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
