Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundhøvl - Grundjern - Grundled - Grundling - Grundlinie - Grundlister - Grundlov - Grundlovsforhør - Grundmasse - Grundmur - Grundord - Grundparenkym - Grundplan - Grundrente - Grundrettigheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grundhøvl, se Høvle.
Grundjern, d. s. s. Grundhøvl.
Grundled (tidl. Grundord) er i
Grammatikken den danske Benævnelse paa
Subjekt.
P. K. T.
Grundling, se Karpefisk.
Grundlinie (mat.). Naar man i et
Parallelogram ell. en Trekant har nedfældet Højden paa
en Side, kaldes denne G.
Chr. C.
Grundlister kaldes iflg. Retsplejeloven af
11. Apr. 1916, Kap. 7, de Fortegnelser, som
udarbejdes for at danne Grundlaget for
Udvælgelsen af Nævninger. G. affattes dels for Kbhvn,
dels for hver af de øvrige Byer, dels for hver
Sogneraadskreds. Paa G. opføres et nærmere
fastsat Antal Folketingsvælgere, som anses
særlig egnede til Nævningehvervet (i Kbhvn 1200
samt 200 Suppleanter, i de øvrige Distrikter i
Forhold til Indbyggertallet). G. udarbejdes af
et for 4 Aar ad Gangen nedsat Udvalg, som
sammensættes dels af judicielle dels af
kommunale Myndigheder. Paa Grundlag af G. affattes
atter for hver Nævningekreds de saakaldte
Aarslister, hvoraf Nævningerne for det enkelte
Ting og den enkelte Retssag senere udtages ved
Lodtrækning.
K. Hch.
Grundlov. Ved G. ell. Fundamentallov kan
i videre Forstand forstaas enhver vigtigere,
grundlæggende Lov, særlig dog en saadan, der
ordner et Lands ell. en Institutions Forfatning,
ligegyldigt i øvrigt, om den formelt i højere
Grad end andre Love er beskyttet mod
Forandring ell. ej. Derfor kan der tales om G. selv
i England, uagtet de Love, man her kalder G.,
f. Eks. Magna Charta af 1215 og Act of
Settlement af 1701 kun er alm., endda forlængst
antikverede Love. Ligeledes bærer Italiens
Forfatning Navn af Grundlov, skønt den formelt
kan ændres som en alm. Lov. I samme Forstand
talte Nationalbankens Oktroi af 1818 om, at
denne Oktroi skulde være Nationalbankens
G. Naar alle saadanne Bestemmelser betegnes
som G., er det, fordi det forudsættes, at de bør
agtes som helligere end andre Love.
I snævrere og egl. Forstand forstaar man
dog ved G. kun en saadan Lov, der ogsaa
formelt i højere Grad er beskyttet mod
Forandring end andre Love. Det kan ske derved, at
Loven, f. Eks. Kongeloven af 14. Novbr 1665,
udtrykkelig erklærer sig uforanderlig — hvilket
dog faktisk aldrig vil beskytte den mod at blive
forandret — ell. derved, at den bestemmer, at
den kun kan ændres paa særlig vanskelig
Maade, f. Eks. ved kvalificeret Flertal, gentagen
Vedtagelse efter Opløsning af Rigsdagen eller
ved Folkeafstemning, se Forfatningslov.
G. 5. Juni 1915 er ligesom tidligere G. 5. Juni
1849 og G. 28. Juli 1866 G. saavel i materiel
som i formel Forstand. Om Maaden for dens
Ændring, se Danmark, S. 563.
K. B.
Grundlovsforhør. Den, der anholdes som
sigtet for Lovovertrædelse, skal iflg.
Grundlovens § 78 inden 24 Timer stilles for en
Dommer, som ved en Retskendelse har at afgøre,
om den Sigtede skal fængsles. Kendelsen skal
ledsages af Grunde og afsiges inden 3 Dage.
Den af Dommeren saaledes anstillede
Undersøgelse kaldes i Retssproget sædvanlig for G.
Herved har Loven tilsigtet at byde Borgerne et
forfatningsmæssigt Værn mod vilkaarlige
Arrestationer, idet man har villet lægge Afgørelsen
af, om Fængsel skal anvendes, i Hænderne paa
Domsmagten som en af den udøvende Magt
uafhængig Autoritet, for at opnaa en
selvstændig judiciel Bedømmelse af Sigtelsens
Holdbarhed. Under den hidtil her i Landet gældende
Retspleje har G. dog langtfra faaet den
tiltænkte fundamentale Bet., dels fordi den
dømmende Myndighed i Alm. ikke er personelt
adskilt fra Politimyndigheden, dels fordi Retten,
hvor den — som f. Eks. i Kbhvn — er gjort
uafhængig af Anklagemyndigheden, i Reglen
nøjes med at holde G. paa Grundlag af Politiets
Rapport om Sagen og først bagefter anstiller
selvstændig Undersøgelse af Sigtelsen ved
Afhøring af Vidner og Tilvejebringelse af andet
Bevismateriale. Den nye Lov om Retspleje af
11. Apr. 1916, der principielt adskiller Politi-
og Retsvæsen, giver i § 777 mere skærpede
Regler for Afsigelsen af Fængselskendelser
under G.
K. Hch.
Grundmasse, se Porfyr.
Grundmur er i Modsætning til Bindingsværk
en Mur, der bestaar af Mursten ell. naturlige
Sten.
C. B-r.
Grundord, se Grundled.
Grundparenkym kaldes i den bot. Histologi
det Parenkym, som i Stængelen ell. Roden
udfylder Rummet mellem Overhuden og
Ledningsstrengene. Uden for disse kaldes det
Barken, i Organets Akse Marven. I den
urteagtige, overjordiske Stængel er det grønt og
assimilatorisk; samme Egenskab har Barken i
de træagtige Stængler. I underjordiske
Organer er det blegt og ofte (i Ammeorganer)
næringsfyldt.
V. A. P.
Grundplan kaldes Planen af en Bygning ɔ:
et vandret Snit, som viser os alle lodrette Mure
og Skillerum i samme Højde i Forhold til
Horisonten, saaledes at man faar et Billede af
Fordelingen af Bygningens forsk. Rum i
Forhold til hverandre.
(E. S.). C. B-r.
Grundrente, se Jordrente.
Grundrettigheder bruges, for saa vidt man
ikke undtagelsesvis derved tænker paa de
Raadigheder nærmest af agrarisk Natur, der kan
være forbundne med Besiddelsen af en fast
Ejendom, saasom Jagtret, Fiskeret o. desl., i
sædvanlig Tale om de Beføjelser, som efter den
moderne, konstitutionelle Statsrets Opfattelse
maa anses for — Haand i Haand selvfølgelig
med de tilsvarende Pligter — at tilkomme alle
Statsborgere i et frit Land, hvad enten dets
Forfatning er monarkisk ell. republikansk. Det
var paa disse Rettigheder, man bl. a. tog Sigte
i de nordamerikanske Unionsstaters
Uafhængighedserklæring af 4. Juli 1776 lige over for
England, og senere under Benævnelsen: »Menneske-
og Borgerrettigheder« i den berømte Erklæring
af 26. Aug. 1789 ved den store Revolutions
Begyndelse. Derfra er disse Bestemmelser vandret
over i de allerfleste Forfatninger, deriblandt
ogsaa i den danske Grundlov, hvor det især er
Afsnit VIII, der omhandler disse Rettigheder,
til hvilke maa henregnes Personers Beskyttelse
mod uberettiget Fængsling, Boligens og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
