- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
178

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundrettigheder - Grundrids - Grundrids ell. Tracé - Grundsav - Grundset - Grundskatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ejendomsrettens Ukrænkelighed, Forenings- og
Forsamlingsfrihed, fri og lige Adgang til Erhverv,
Lighed for Loven, Religions- og Pressefrihed
o. s. fr.
(C. V. N.). K. B.

G. betegner i Folkeretten visse af Staternes
fundamentale Rettigheder, som antages at følge
af selve Folkerettens Væsen. Hertil henregnes
Statens Ret til at anerkendes som ligeberettiget
Medlem af Folkeretssamfundet og til som Følge
heraf at være beskyttet mod Krænkelser og
Indblanding fra fremmede Staters Side,
undertiden ogsaa Staternes Ret til indbyrdes
Handelssamkvem. Som navnlig det sidste Eks. viser,
er Grænsen for, hvad man skal henregne til G.,
meget flydende, og mange Forf. forkaster
derfor hele Begrebet som værdiløst. Praktisk Bet.
vilde Begrebet have, hvis G. i Lighed med de
enkelte Staters Grundlove i særlig Grad var
unddragne Forandring, men dette vilde atter
forudsætte en Organisation af
Folkeretssamfundet, som endnu ikke bestaar.
N. C.

Grundrids betegner et Billede paa en
vandret Plan ell. et vandret Snit, analogt med
Standrids, et Billede paa en lodret Plan. I
Stedet for G. bruges ofte Betegnelserne
Plantegning ell. blot Plan.
A. O-d.

Grundrids ell. Tracé (i
Befæstningskunsten) er Projektionen paa en horisontal Plan
— Konstruktionsplanen — af et Værk med alle
dets Linier og Konstruktioner. I G. angives
Ildlinien, som betegner Skytternes ell. Skytsets
Standplads, ved en stærkt optrukken Linie.
Ved de fornødne Højdetal (Coter) i Forbindelse
med Tegnene + og ÷ angives Liniers og
Punkters Beliggenhed i Forhold til
Konstruktionsplanen, der i Snittene betegnes med Højdetallet
± 0.
Sch. P.

Grundsav, se Save.

Grundset Markedsplads ligger i Elverum i
Herred paa den store Gaard G.’s Grund;
Gaarden selv ligger paa Glommens højre Bred
omtrent 5 km N. f. Elverum Station, medens
Markedet afholdes paa den venstre Bred lige over
for Stationen, hvor der har dannet sig en hel
lille By, Elverum’s leir. Markedet holdes
i 5 Dage i Begyndelsen af Marts Maaned og
havde tidligere en meget stor Bet. for
Omsætningen, det var især besøgt af mange Svenske.
(Litt.: H. Meltzer, »G. Marked« [1852, i
Forf.’s »Smaabilleder af Folkelivet«, 6. Opl., S.
137—260]).
(J. F. W. H.). M. H.

Grundskatter. Medens de kommunale
Grundskatter paa Landet paa Hartkornet i
Følge Lov af 15. Maj 1903 efterhaanden vil
blive afløst af Ejendomsskyld, er de
kommunale Grundskatter i Byerne hidtil bevaret
uforandret, dog at der i mange Byer ved Siden af
disse bestaar en Ejendomsskyld.

I Kbhvn bestaar de gl. endnu bestaaende
Grundskatter af flg.:

1) Arealskatten, der væsentlig er
indrettet efter det ved den nu ophævede
Statsbygningsafgift angivne Mønster, idet den
udmaales efter Etagernes Flademaal uden noget
Hensyn til Ejendommens Beliggenhed, dog med
Fritagelse for Lejligheder med under 64
Kv.-Alen. Dette er den betydeligste af de kbhvn’ske
Ejendomsskatter og udgjorde 1917—18 4434000 Kr.

2) Grundskatten. I Modsætning til det
foreg. Tilfælde indgaar derimod Grundenes
Værdi som delvis bestemmende Moment i
Grundskatten, hvis Oprindelse maa søges
tilbage til Midten af 18. Aarh. Efter en
Forordning af 1756 blev der nemlig beregnet en
Grundskatsportion for hver 80 Rdl. af Grundenes
daværende Værdi, i 1812 blev hertil føjet en
Skatteportion for hver 5000 Kr af
Bygningernes Assurancesum. Da Byggeriet uden for
Voldene i Beg. af 1850’erne begyndte at tage Fart,
blev Grundskatten i 1857 udvidet til udenbys
Ejendomme og endelig reguleret ved Lov af 19.
Febr 1861, i Henh. til hvilken for en bebygget
udenbys Ejendom beregnedes en
Grundtakstportion for hver 5000 Rdl. og for en ubebygget
Grund en Portion for hver 3000 Rdl. af
Ejendommens Værdi. Ved samme Lov er Afgiften
pr Grundtakstportion fastslaaet til 15 2/3 Kr
inden for og 18 2/3 Kr. uden for Voldgrænsen.
Denne Skat indbragte i 1917—18 2109000 Kr.

Som mindre, kommunale Ejendomsskatter kan
nævnes Brolægningsskatten (i 1917—18 104000
Kr), Skat af Friboliger (c. 3000 Kr) og Bidrag
til Udgifterne ved Brandvæsenet, der beregnes
efter Ejendommenes Forsikringssummer og
udredes af Brandforsikringsselskaberne (566000
Kr). Desuden opkræves en kommunal
Ejendomsskyld, der 1917—18 indbragte 1505000 Kr.
Tilsammen udgjorde Ejendomsskatterne 8721000
Kr mod Indkomstskat 39419000 Kr.

I Frederiksberg Kommune opkrævedes
Ejendomsskatterne i H. t. en i L. 29. Decbr 1857
given Bemyndigelse efter Grundtakster efter
samme Regler, som gjaldt for Kbhvn’s udenbys
Grunde, og der var opstillet visse Regler for
Fordelingen af det hele Skattebeløb mellem
Ejendomsskatter og personlige Skatter. Efter
L. 29. Apr. 1913 er denne Ligning efter
Grundtakster erstattet med en Ejendomsskyld, 5,65
‰ af den Værdi, til hvilken Ejendommene til
enhver Tid er vurderede i H. t. L. 15. Maj
1903 om Ejendomsskyld. I 1916—17 indbragte
Grundskatten 1452000 Kr, Ejendomsskylden
128000 Kr, andre Ejendomsskatter 132000 Kr
(tilsammen 1712000 Kr mod 4164000 Kr i
personlige Skatter).

I Kbhvn’s Borgerrepræsentation er i 1919
fremsat Forslag til en gennemgribende Reform
af Hovedstadens kommunale Ejendomsskatter,
hvis Tyngdepunkt derefter skulde komme til at
ligge i en Beskatning af Grundenes Værdi, der
ved Ejendomsskyldvurderingen er ansat
særskilt. Herefter vilde Skatten stige for
Ejendomme, hvis Grunde er meget værdifulde
(Strøggaderne i den indre By), medens den
ikke vilde blive forøget for Ejendomme i de
ydre Kvarterer, der væsentlig anvendes til
Beboelse. Desuden foreslaas den fremtidige
Grundværdistigning inddraget under Beskatning,
saaledes at den bestemmes ved periodiske
Vurderinger.

I Købstæderne bestaar der af kommunale
Ejendomsskatter dels en Grundskat, der hviler
paa en Hartkornsansættelse, dog saaledes, at
bebyggede Grunde altid regnes til højeste
Takst, dels en Husskat, paalignet Bygninger
efter Assuranceværdien. I Byens Vedtægt kan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free