- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
181

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig, Frederik Lange - Grundtvig, Johan Diderik Nicolai Blicher - Grundtvig, Ludvig August - Grundtvig, Nicolai Frederik Severin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de ortodoks-lutherske ell. Indremissionsfolkene
derovre. Han har digtet fl. Salmer og
Fædrelandssange, udgav »Troens Ord« [Kbhvn 1898).
1901 overtog han af »Kirkeligt Samfund af
1898« Hvervet som Rejsepræst i Danmark, men
en Nervesygdom standsede denne Virksomhed
og afbrød hans Studier og lagde ham tilsidst i
Graven.
L. M.

Grundtvig, Johan Diderik Nicolai
Blicher
, dansk Arkivmand, f. 14. Apr. 1822,
d. 25. Marts 1907, var ældste Søn af nedenn.
N. F. S. G. Efter at han 1848 havde taget teol.
Embedseksamen, meldte han sig s. A., da
Krigen udbrød, som Frivillig, blev 1848 Løjtnant
og Aaret efter Premierløjtnant (afskediget af
Krigstjenesten 1863 som Kaptajn). Efter
Krigen kastede han sig over hist. Studier og
ansattes 1860 i Indenrigsministeriets Arkiv. Da
Kongerigets Arkiv Aaret efter oprettedes, blev
han Fuldmægtig i dette og faktisk Chef for
dettes 2. Afdeling (Rentekammerafdelingen).
1874 blev han Kontorchef for hele Kongerigets
Arkiv. Han indlagde sig som saadan ikke ringe
Fortjeneste ved at bringe en foreløbig Ordning
i Stand af de store Arkivmasser, der fra de
civile Ministerier afleveredes til Arkivet. Han
var ogsaa litterært virksom. 1871 udgav han
»Bidrag til Grevefejdens Historie«, der fyldte
et helt Bd af »Danske Magasin« (4. Rk., 3. Bd);
desuden offentliggjorde han fl. Afh. i
Tidsskrifter, deriblandt en større Afh. om »Magnus
Beringskjold« (»Hist. Tidsskr.«, 5. Rk., 1. Bd, 1879).
Under hans Ledelse udgaves ogsaa
»Meddelelser fra Rentekammerarkivet« (Hæfte 1—5,
1872—78). En Tid deltog han i det politiske Liv og
var Medlem af Folketinget 1858—61 og 1864—66.
Kongerigets Arkivs Henlæggelse under
Gehejmearkivaren efter Gehejmearkivar Wegener’s
Afgang 1882 førte til, at G. 1884 traadte ud af
Arkivets Tjeneste.
L. L.

Grundtvig, Ludvig August, dansk
Retslærd, f. i Nakskov 18. Decbr 1868, d. i
Kbhvn 28. Apr. 1913, Student 1887, cand. juris
1893, Assistent i Justitsministeriet 1899, 1902
midlertidig Docent ved Univ., s. A. Dr. juris
med Afhandlingen »Konossementet. En søretlig
Studie. I. Retten iflg. Konossementet«, 1903 efter
Konkurrence Prof. ved Univ. Som Retsdyrker
stod G. i første Række. Han var den fødte
Lærer baade for Begynderen og den mere
fremmelige, en klar og skarpsindig Tænker, logisk
og stringent, men tillige sikrest og bedst
arbejdende med det Stof, det praktiske Rets- og
Handelsliv tilførte ham; rent teoretiske
Abstraktioner og tom Spekulation laa ham fjernt.
Helt igennem præget af hans sjældne juridiske
Evner er hans i øvrigt ikke omfattende
litterære Produktion. Foruden en Del Anmeldelser,
Tidsskrift-Afh., Art. i Salmonsens
Konversationsleksikon o. l. skrev han »Kortfattet Lærebog i
Handels- og Vekselret« (1901, 5. Oplag ved V.
Thorup 1915), Konkurrenceafhandlingen »Om
Reklamation i Formueretsforhold med særligt
Hensyn til Køb og Salg« (1903), »Kort
Fremstilling af Forfatterretten efter L. 29. Marts 1904
og Bernerkonventionen« (1905, 2. Udg. ved K.
Glahn 1918), og »Kort Fremstilling af den
danske Søret til Brug ved Forelæsninger« (1907).
1905 besørgede han 2. Udg. af C. Torp’s »Dansk
Tingsret«. En indgaaende og fyldig Kommentar
til Købeloven gav han i »Lov om Køb af 6. Apr.
1906 med Forklaringer og alfabetisk Register«
(1906). Et af ham planlagt Arbejde »De nordiske
Sølove med Domsreferat og Fagregister« (1914)
saa først Dagens Lys efter hans Død. Ogsaa i
legislativt Arbejde tog G. virksom Del — 1900
Sekretær i Udvalget til Udarbejdelse af
Forslag til Lov om Aktieselskaber, 1901 Sekretær i,
1903 Medlem af den skandinaviske
Civillovkommission, 1909 Medlem af et nyt
Aktielovs-Udvalg —, ligesom han som Danmarks
Repræsentant deltog i internationale Konferencer ang.
Veksel- og Søret. I den danske Handelsstand
var han højt skattet. I en Aarrække virkede
han som Sekretær for
»Provinshandelsforeningernes Fællesudvalg«. (Litt.: H.
Munch-Petersen
i »Ugeskrift for Retsvæsen« 1913,
B. S. 145—47; Frantz Dahl i »Tidsskrift for
Retsvidenskab« XXVI [1913], S. 270—73;
Samme i »Zeitschr. für das gesamte Handels- und
Konkursrecht« LXXIV [1913], S. 541—42; Jul.
Lassen
i »Festskrift udg. af Kbhvn’s Univ.
i Anledning af Univ.’s Aarsfest Novbr 1913«
[1913], S. 84—87; F. S. (tang) i »Norsk
Retstidende« [1913], S. 369—71).
Fz. D.

Grundtvig, Nicolai Frederik
Severin
, dansk Præst, Videnskabsmand og
Digter, f. 8. Septbr 1783, d. 2. Septbr 1872. G.
stammede fra en Slægt af Præster; Faderen Johan
G. var ved
Sønnens Fødsel
Præst i Udby
ved
Vordingborg; Moderen,
Cathrine Marie,
f. Bang (en
Søster til
Steffens’ Moder),
var en djærv
og højsindet
Natur. G.
voksede op i et
troende Hjem.
Han røbede
tidlig en
usædvanlig Kærlighed
til Historien;
som 8—9 Aars
Dreng havde
han læst Suhm’s Udtog af Danmarks
Historie, Lyskander’s »De danske Kongers
Slægtebog«, Holberg’s Kirkehistorie m. m. Hans gl.
Barnepige førte ham ind i Sagnenes og
Eventyrenes, i Poesiens Verden. Her møder vi
straks de tre herskende Kræfter i hans Natur:
Kristendom, Historie og Poesi. Fra Foraaret
1792 til Efteraaret 1798 opholdt han sig i
Thyregod ved Vejle, hvor Præsten forberedte ham
til at blive optaget i Aarhus Latinskole. I
Præstegaarden paa Heden levede han i Beg.
et frisk Barndomsliv sammen med Bønderne
og Bierne, Huitfeldt’s Krønike, Holberg’s
Komedier og Tusind og een Nat. Men saa kom
»Lømmelaarene« og med dem Tabet af det
barnlige, levende Forhold til Kristendom og
Historie. Det blev ikke bedre i Aarhus

N. F. S. Grundtvig.
N. F. S. Grundtvig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0197.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free