- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
190

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundvand - Grundværdistigning - Grundvæv - Gruner, Wilhelm Heinrich Ludwig - Grunert, Johann August - Grunewald - Grunker - Grunnet, Niels Pedersen - Grunsky, Karl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Reglen meget ringe. Grundvandstanden er heller
ikke konstant, thi hverken Nedbøren,
Fordampningen ell. Planternes Forbrug af Vand er
konstant, og som Følge heraf maa
Grundvandstanden være underkastet Variationer. G. faar
gennemgaaende sin laveste Stand om
Eftersommeren og sin højeste om Foraaret. Da Afløbet kun
sker meget langsomt, maa man paa Steder,
hvor den høje Stand er til Ulempe, skaffe det
lettere Afløb. Grundvandstanden maa saaledes
for Enge under Kultur nødig være højere end
0,3—0,5 m under Jordoverfladen, for Ager
0,6—1,0 m, og for Frugttræer 1,25. Afløbet sker ved
Grøfter ell. Dræn (se Dræning), evt.
Pumpning. G.’s Stigen og Falden er ogsaa skadelig i
sanitær Henseende, navnlig i Byer, hvor den
øvre Jordskorpe er stærkt forurenet; ved G.’s
Falden suges Luft ned i den fugtige Jord, og de
organiske Stoffer gærer; ved G.’s Stigen
trykkes den med Kim befængte Luft, den saakaldte
Grundluft, ud af Jorden; det er derfor af stor
hygiejnisk Bet., at G. holdes paa omtr. samme
Stand ved en rationelt gennemført Dræning.

G. er p. Gr. a. den Filtration, det har
gennemgaaet i Jordlagene, i Reglen frit for
opslemmede Stoffer, ligesom det, naar det kommer fra
større Dybder, ogsaa er frit for Kim, men
derimod indeholder det en stor Mængde opløste
Salte, navnlig kulsure Salte af Kalk, Magnesia,
Jern o. s. v., hidrørende fra de Lag, G. har
været i Berøring med; G. er derfor i Reglen
haardt Vand. Da en Del af de kulsure
Salte er opløste som Følge af G.’s
Kulsyreindhold, udskilles de ved G.’s Fremtræden i Luften,
og paa denne Maade afsættes kulsurt Kalk som
Kalksinter (Kildekalk) ved enkelte Kilder; G.’s
Indhold af kulsur Jernforilte bevirker paa lgn.
Maade en Udskilning af Jernokker. Vand fra
artesiske Brønde, der indeholder større
Mængder af saadanne kulsure Salte, maa, før det kan
bruges til Drikkevand, luftes for at de omtalte
Stoffer kan udskilles før Filtreringen. Det maa
endnu kun omtales, at alle Mineralkilder
skylder G.’s opløste Mineralsalte deres Smag og
øvrige Egenskaber.

G.’s Temperatur afhænger af den Dybde, i
hvilken det vandførende Lag ligger under
Jordens Overflade; ligger det i en Dybde af 15—20
m, vil Vandets Temperatur meget nær være
ens hele Aaret og lig Stedets Middeltemperatur,
og for hver 30 m, Laget ligger dybere, vil
Temperaturen vokse c. 1°.
(C. Ph. T.). J. M.-P.

Grundværdistigning, se
Værdistigning.

Grundvæv, d. s. s. Grundparenkym.

Gruner, Wilhelm Heinrich Ludwig,
tysk Tegner og Kobberstikker, f. i Dresden 24.
Febr 1801, d. smst. 27. Febr 1882, uddannedes
af Kobberstikker E. G. Krüger i Dresden,
1826—36 af Longhi og Anderloni i Milano, hvor han
udførte sine første Blade: »Spanske Hyrder«
efter Velasquez, »Giulio Medici« efter Rafael og
»S. Hieronymus« efter Guercino. 1837—41
levede han i Rom og udførte »Planeterne« efter
Rafael fra S. Maria del Popolo (11 Blade), fl.
Blade efter Overbeck, Mantegna’s »Christus ved
Søjlen«, og Rafael’s Pax vobiscum (i Brescia).
1841 rejste G. til England, hvor han udgav
Værket: The fresco decorations and stuccoes of
churches and places in Italy during the XV
and XVI centuries
(1844) samt en Rk. Stik som:
»Den sovende Ridder« og »Christus i
Getsemane« efter Rafael. Først fra 1857 tog han til
Stadighed Bolig i Dresden, blev Prof. ved
Akademiet og Direktør for Kobberstiksamlingen og
udførte endnu saavel mange enkelte Blade som
Stik for adskillige større Værker om Kunst,
saaledes til Layard’s »Ninive«, Harford’s
Illustrations of Michelangelo og Specimens of
ornamental art
(80 Blade).
S. M.

Grunert, Johann August, tysk
Matematiker, f. 7. Febr 1797 i Halle, d. i Juni 1872 i
Greifswald, ved hvis Univ. han var Prof. fra
1833. G. udmærkede sig især ved sjældent
omfattende matematiske Kundskaber. Fra 1841 var
han Udgiver af det af ham grundede Tidsskrift
»Archiv der Mathematik und Physik« (efter
ham kaldet G.’s Arkiv), og han har skrevet
adskillige matematiske Afhandlinger i dette.
Imellem hans særlig udkomne Arbejder findes flere
Lærebøger, der har opnaaet mange Oplag.
Chr. C.

Grunewald [’gru.nəvalt], Naaleskov SV. for
Berlin mellem Charlottenburg, Spandau, Havel
og Wannsee, omfatter 4555 ha og er med sine
talrige Søer, den brede Havel, sine smukke
Bakkepartier samt sin Mængde af
Forlystelsessteder et yndet Udflugtssted for Berlinerne.
Ved Indgangen til Skoven ligger Villabyen G.
Det kgl. Jagtslot G. er bygget 1542 af Kurfyrst
Joachim II.
G. Ht.

Grunker, opsparede (især: sammenpugede)
Rigdomme (»Hr. Pugerup elskede Grunker og
Guld«, Baggesen). Moth’s Ordbog (c. 1700) har
Entalsformen Grunke, lille Dynge, mest af
Penge. Ordet er rimeligvis beslægtet med
Grums.
V. D.

Grunnet, Niels Pedersen, dansk
Fripræst, f. i Nørre Bjært 19. Febr 1827, d. i Kbhvn
13. Jan. 1897. Straks efter sin Konfirmation
blev G. Lærer ved Almueskolen i Hedensted.
Da han var stærkt optagen af Tanken om
Hedningemissionen, blev han hjulpen til at komme
paa Missionsskolen i Basel, og 1854 blev han
indskreven som Student ved Univ. der. Gennem
H. C. Rørdam kom han i Forbindelse med det
danske Missionsselskab og blev af L. Helveg og
Kragballe undervist for at udsendes som
Missionær. Paa Møder, han holdt, udtalte han sig
meget skarpt om Folkekirken og gav til Kende,
at han hellere vilde blive hjemme, hvorfor han
blev afskediget af Selskabets Tjeneste. Han lod
sig 1855 præstevie i Hamburg af en
Frimenighedspræst og oprettede s. A. en Frimenighed i
Kbhvn, der byggede Martins-Kirken paa
Frederiksberg. Menigheden holder sig til de lutherske
Symboler, men forkaster Kirkens Forbindelse
med Staten. Der er nu Filialer rundt om i
Danmark.
(H. O-d.). A. Th. J.

Grunsky [’grunski], Karl, tysk Musikforf.,
f. 5. Marts 1871 i Würtemberg, tog
Doktorgraden og optraadte som Musikkritiker og
-skribent. Han har (i »Sammlung Göschen«)
forfattet en »Musikästhetik« (1907) samt »Musikgesch.
von Beethoven bis zur Gegenwart« (1908),
»Musikgesch. des 17. u. 18. Jahrhdts« (2. Opl. 1914)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free