Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grunsky, Karl - Grunth, Poul Jakob Cornelius - Grupello, Gabriel de - Gruppe (mat.) - Gruppe (geol.) - Gruppe (parlamentarisk) - Gruppe (Søv.) - Gruppe, Otto Friedrich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og »Musikgesch. des 19. Jahrhdts« (2. Opl. 1908)
m. fl. mindre Skr.
W. B.
Grunth, Poul Jakob Cornelius,
dansk Veterinær, f. i Rødby 11. Decbr 1878, tog
Dyrlægeeksamen 1900, praktiserede derefter i
Norge 1/2 Aar og senere i Danmark, Assistent
ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles
ambulatoriske Klinik 1901—04 og ved sammes
kirurgiske Klinik 1904—06. Gjorde sidstnævnte
Aar tillige Tjeneste som Reservedyrlæge i
Hæren med Ansættelse ved Ride- og Beslagskolen,
hvor han uddannedes i praktisk Beslagkunst
(Smedning af Hestesko og Underlægning af
Sko). Docent i Beslaglære og Forstander for
Højskolens Beslagsmedie fra 1. Septbr 1906,
Sekretær i »Den danske Dyrlægeforening« 1911
og Redaktør af Foreningens Medlemsblad 1917,
Formand for »Kreatur-Forsikrings-Foreningen
for Kongeriget Danmark« 1916. Han har
skrevet en Rk. Afh. i danske og tyske
Veterinær-Tidsskrifter, været Medarbejder ved
Landbrugets Ordbog samt udgivet »Hovens og Klovens
Pleje« (2. Udg.) og »Lærebog i Beslaglæren«
(2. Udg.). Som Lærer for de
Veterinærstuderende har G. moderniseret Undervisningen paa
videnskabeligt Grundlag samt moderniseret
Højskolens Beslagsamling og som Lærer for
Beslagsmede udvidet Undervisningen til to
Kursus aarlig. Endelig er G. Medstifter og Leder
af den 1913 oprettede Undervisning i
Beslaglære for Beslagsmede under Kbhvn’s
Smedelav samt Eksaminator i nævnte Fag ved
Lavets Beslagsmede-Svendeprøver. G. vil i
Henhold til allerede foreliggende Lov om
Oprettelsen af ny Lærerposter ved Højskolen 1922
blive udnævnt til Professor.
H. G.
Grupello [gru’pel.o], Gabriel de, belg.
Billedhugger, f. i Grammont 1644, d. 1730. G.
studerede i Antwerpen (vist under Quellinus),
derefter i Paris og blev 1674 Medlem af
Bryssels Gilde. Efter en Tid at være sysselsat for
Kurfyrst Johann Wilhelm i Tyskland (udnævnt
til Hofbilledhugger og adlet; i Düsseldorf
Rytterstatue af Kurfyrsten) vendte han hjem igen
og blev den østerr. Kejsers første Billedhugger.
G.’s Værker: Gruppen »Neptun og Thetis«
(Bryssel), »Diana«, »Narcis« m. v. viser ham
som en elegant og fantasifuld Kunstner.
A. Hk.
Gruppe (mat.). En Samling mat. Operationer
siges at danne en G., naar Anvendelsen af to
af dem efter hinanden altid giver samme
Resultat som Anvendelsen af en tredie Operation
i Samlingen. Som Eks. kan nævnes de G., der
dannes af Substitutioner (se
Substitutionsteori), af lineære Transformationer som
x1 = a1 y1 + a2 y2
X2 = b1 y1 + b2 y2,
hvor x1 x2 erstattes af y1 y2, og af
Cremonatransformationer (se Transformationer).
Den enkelte Transformation er alm. bestemt ved
Værdien for visse Parametre (i det nævnte Eks.
paa lineære Transformationer a1 a2 b1 b2). I
de endelige henh. uendelige diskrete Grupper
antager Parametrene adskilte Værdier i
endeligt henh. uendeligt, men aftælleligt
Antal; i de af Lie indførte kontinuerlige
Transformationsgrupper varierer Parametrene
kontinuerligt. En alm. Gruppeteori, hvor der ses
bort fra Operationernes særlige Bet., er udviklet
af Lie og Klein. Klein betragter forsk.
Samlinger af geometriske Elementer (Punkter, Kurver
o. s. v.), af den Beskaffenhed, at en vis G.’s
Transformationer fører hver Samlings
Elementer over i hinanden. Samlingerne kan saa
behandles under eet i Spørgsmaalet om
Egenskaber ved Elementerne, som bevares under G.’s
Transformationer, og Behandlingen falder
sammen med Bestemmelsen af disse invariante
Egenskaber.
Chr. C.
Gruppe i geol. Bet. betegner Indbegrebet af
alle de Jord- og -Stenarter, der er dannede i
samme geol. Tidsalder ell. »Æra«. Jordskorpens
ældste Stenarter udgør den arkæiske G.,
derpaa følger den palæozoiske, den
mesozoiske og den kænozoiske G. Hver
af disse G. inddeles i »Systemer« (tidligere ofte
betegnede som »Formationer«), hvis
Dannelsestidsrum betegnes som en geol. »Periode«;
Systemerne deles atter i »Etager«, dannede hver
i Løbet af een »Epoke«.
(N. V. U.). O. B. B.
Gruppe i parlamentarisk Forstand kan snart
betyde det samme som Parti, snart betyde en
mindre Del inden for et saadant. I Grl. 5. Juni
1915 1. midlertidige Bestemmelse, hvor Ordet
G. bruges, betyder det simpelthen Parti.
K. B.
Gruppe (Søv.), 1) en Underafdeling af en
Eskadre ell. Flaade, der ofte deles i G. paa
4—6 Skibe. G.-Orden er en Marchorden, i
hvilken hver G. danner en taktisk Enhed
under Kommando af en G.-Fører. Under
Eskadrechefens Kommando formeres Grupperne i
Kølvandsorden, Frontorden ell. andre taktiske
Formationer.
2) En Underafdeling af et Orlogsskibs lettere
Armering. Hver G. har en
Gruppekommandør, der leder G.’s Ild under Torpedo-
ell. Undervandsbaadsangreb. Om Natten er der
til hver G. knyttet en ell. fl. Projektører og G.’s
Kanoner beskyder kun det Maal, der belyses af
dens Projektører. Samtidig Skydning med alle
Kanonerne i en G. kaldes G.-Skydning,
undertiden G.-Bælte-Skydning.
3) et vist Antal Blink ell. Formørkelser,
G.-blink og G.-Formørkelser i et Blinkfyr,
hvor de gentages med regelmæssige
Mellemrum. G.-Blink kan saa vel være hvide som
farvede.
H. E.
Gruppe, Otto Friedrich, tysk Digter
og filos. Forf., f. 15. Apr. 1804 i Danzig, d. 7.
Jan. 1876 i Berlin. G. studerede klassiske Sprog
og Litt., siden tillige Filosofi i Berlin, men
kunde her ikke faa nogen Stilling ved Univ.,
da han var en Modstander af den dengang
eneherskende Hegel’ske Filosofi, som han
bekæmpede i Skrifterne: »Antäus; Brief wechsel über
die spekulative Philosophie« (1831) og
»Wendepunkt der Philosophie im 19. Jahrhundert«
(1834). Derimod lykkedes det ham at blive
Medarbejder af »Preussische Staatszeitung« og
fra 1835 Redaktør af dens Feuilleton. 1842 fik
han en Ansættelse i Kultusministeriet i Berlin,
1844 blev han ekstraordinær Prof. i Filosofi
ved Univ., hvor han skulde foredrage Logik
og Filosofiens Historie, særlig hos Grækerne;
1863 blev G. tillige Sekretær ved
Kunstakademiet. Af G. haves bl. a. Skr om Grækernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
