Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gruson, Hermann - Grusonmetal - Grusonwerk - Grut - Grut, Edmund Gottfred Hansen - Grut, Torben - Gruter, Jan - Gruyer, François Anatole og Gustave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Krudtfabrikation. De sidste statistiske
Meddelelser om Værket er fra 1913. Det optog da
44,18 ha, hvoraf de 11,51 ha var overbyggede.
Personellet udgjordes af 5235 Funktionærer og
Arbejdere. Den metallurgiske Afdeling havde
1 sur Bessemerpære paa 1 t, 3 basiske
Martinovne à 10 t, 23 Digelovne til henh. Staal, Bronze
og Messing, og smidigt Støbejern, 8 Glødeovne
og 15 Kupolovne til en daglig Produktion af
465 t.
Af Dampkedler var der 57 i alt med 3175 m2
Hedeflade, af Gasgeneratorer 4, der i Døgnet
kunde producere i alt 250000 m3 Gas til
Kraftmaskiner og Opvarmning. De elektriske Anlæg
gav 1912—13 4685000 K. W.-Timer, og der var
583 Elektromotorer, 544 Buelamper og 5884
Glødelamper. Endvidere var der 51
Kraftmaskiner paa i alt 5800 HK. og 2143
Værktøjsmaskiner. I Hammer-, Presse- og
Valseværkstederne var der 12 Damphamre med Faldvægt
fra 200 til 10000 kg, i alt 25000 kg Faldvægt,
8 Transmissionshamre med Faldvægte fra 60 til
240 kg, i alt 1000 kg, 5 hydrauliske
Smedepresser med Tryk fra 175 til 1250 t, i alt 3150
t Tryk, 7 andre hydrauliske Presser med
tilsammen 2100 t Tryk samt 91 Værktøjer til
Trykluft. Af Kraner o. a. Apparater til
Transport og Indladning var der 723 med Bærekraft
fra 20 kg til 150 t, tilsammen 3320 t Bærekraft.
Jernbanenettet med 15,4 km Spor, dels smalt,
dels normalt, betjentes af 4 Lokomotivkraner
og 399 Vogne. Daglig førtes c. 1500 Samtaler i
Telefon, og i Telegrafen modtoges og
afleveredes i Forretningsaaret 1912—13 c. 14000
Depecher. I s. A. udførtes 4100 kem. Analyser og
foretoges 3700 mek. Styrkeprøver. I d. A.
anvendtes 24000 t Raajern, 200 t Malm, 68000 t
Kul, idet Koks og Briketter omregnes til Kul,
6000 Tilslag og 510000 m3 Vand.
F. W.
Grusonmetal, haardstøbt Støbejern,
anvendes til Sporvognshjul, Projektiler, Pansere o. m.
Om dets Fremstilling og kem. Sammensætning,
se Støbejern.
Grusonwerk [’gru.zånværk], se Gruson.
Grut, Grutning, se Skraa.
Grut, Edmund Gottfred Hansen,
dansk Øjenlæge, f. 15. Jan. 1831 i Kbhvn, d.
smst. 13. Juni 1907. G. blev cand. med. 1854,
var derpaa Kandidat paa Frederiks Hospital,
hvorpaa han foretog en længere Studierejse i
Udlandet. Paa den Tid havde Oftalmologien
netop gjort et uhyre Fremskridt ved
Opfindelsen af Øjenspejlet, der i Hænderne paa Folk
som v. Gräfe, Donders og Arlt bevirkede en
stor Omvæltning i denne Specialitet. G.
studerede navnlig hos v. Gräfe, der paavirkede
ham meget stærkt, og efter sin Hjemkomst tog
han 1857 Doktorgraden ved en Afh. om
Øjenspejlet. 1859—61 var han Reservekirurg paa
Frederiks Hospital, men 1863 oprettede han sin
Øjenklinik og helligede sig fra nu af
udelukkende for Oftalmologien. Klinikken voksede
hurtigt til en meget betydelig Størrelse, og
G.’s største Bet. ligger i, at han benyttede sit
store Materiale til Undervisning af Studerende
og de unge Læger, saa at en meget stor
Mængde af de danske Læger uddannedes af ham. G.
har udmærket sig i lige høj Grad som
Diagnostiker, Operatør og Lærer. Indtil 1882 virkede
han som Privatdocent, derefter ansattes han
som midlertidig Docent ved Univ., og 1888
lykkedes det ham at faa oprettet et ordinært
Professorat i Øjensygdomme, som han derefter
beklædte til 1896. Som Forf. har han skrevet en
stor Mængde Journalartikler, væsentligst
Oversigter og Meddelelser om sin Specialitets
Udvikling, og 1888—92 var han Udgiver af
»Nordisk oftalmologisk Tidsskrift«, hvori findes en
af hans betydeligste Afh. om Skelen. 1882
antog han Familienavnet G.
G. N.
Grut, Torben, sv. Arkitekt, f. paa
Gammelstorp i Vestergötland 2. Juni 1871 af dansk
Slægt, uddannet ved tekn. Højskole og det
danske Kunstakademi 1890—98, Arkitekt i
Öfverintendentembedet fra 1906, har virket for en
national Retning i sv. Arkitektur (Medudgiver
af »Svenska Allmogehem«) og har som
Idrætsmand interesseret sig levende for
Sportsbygninger. Han har bygget Stadion og Tennishaller
i Sthlm, Paris og Bremen, Dronning Victoria’s
Villa »Solliden« ved Borgholm, Magleaas Gaard
i Danmark m. m.
C. A. J.
Gruter [’gry.tər] (lat. Gruterus), Jan,
nederlandsk Filolog og Epigrafist, f. 3. Decbr 1560 i
Antwerpen, d. 20. Septbr 1627 i Berhelden ved
Heidelberg. Da hans Fader 1567 var
Medunderskriver af Protesten imod Filip II’s tyranniske
Færd i Nederlandene, maatte G., hvis egl.
Navn var Gruytère, med sine Forældre, for at
undgaa Spaniernes Hævn, flygte til England,
hans Moders Stammeland. Han studerede
særlig Sprog og Historie, først i Cambridge, siden
i Leyden, da Byen var blevet fri for
Fremmedherredømmet, og besøgte siden andre
Universitetsbyer, i fl. af hvilke han optraadte som
Lærer. 1589 kaldtes han af Christian af
Sachsen til Prof. i Historie ved Univ. i Wittenberg;
men da denne Fyrste var død, og man forlangte
af G., at han skulde underskrive
Konkordieformelen, maatte han 1592, da han nægtede
dette, opgive sin Stilling. Men s. A. kaldtes
han til Heidelberg som Prof. i Historie; 1602
blev han tillige Bibliotekar. I Heidelberg
udgav han 1602—03 efter Opfordring af Jos.
Scaliger og med denne som Medarbejder sit
Hovedværk Inscriptiones antiquæ totius orbis
romani (2 Bd), et for sin Tid fortrinligt Værk,
der bl. a. udgaves paa ny 1707 af Grävius i
Amsterdam (4 Bd). Da Tilly i
Trediveaarskrigen indtog Heidelberg 1622, berøvede
Sejrherrerne G. hans udmærkede Privatbibliotek, og
han maatte flygte fra Byen. G. er Forf. til en
utrolig Mængde Skr og Afh., af hvilke vi
foruden nysnævnte epigrafiske Værk bør omtale
hans Florilegium ethico politicum (1610), en
Samling Ordsprog og Tankesprog fra forsk.
Sprog. (Litt.: I. van Hulst, »J. G.« [Liège
1847]; Köchly i Beretningen om
Filologforsamlingen i Heidelberg 1865).
V. S.
Gruyer [gryi’je], 1) François Anatole,
fr. Kunsthistoriker, f. 15. Oktbr 1825 i Paris,
1872 Generalinspektør for de skønne Kunster,
1875 Akademimedlem og 1881 Konservator ved
Louvre-Samlingen, har bl. a. skrevet Essai sur
les fresques de Raphaël au Vatican (2 Bd,
1858—59), Des conditions de la peinture en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
