- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
195

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grün, Karl - Grünau - Grünberg - Gründer - Gründerbank - Grüne, Johan Peter Martin - Grünenwald, Jakob - Grüner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

baade af Baden og Bayern. Han drog saa til
Köln, hvor han holdt Forelæsninger over Litt.
og Kunst og skrev »Friedrich Schiller als
Mensch, Geschichtschreiber, Denker und
Dichter« (1844). 1844—48 levede G. derpaa i Paris,
fra hvilken Tid hans to Arbejder »Die soziale
Bewegung in Frankreich und Belgien« og »Über
Goethe vom menschlichen Standpunkt«
stammer. Aaret 1848 kaldte ham tilbage til
Tyskland. Som tilhørende yderste Venstre traadte
han ind i den preuss. Nationalforsamling, og
1849 valgtes han ind i det preuss. 2. Kammer.
Da dette var blevet opløst, ramtes G. af den
Anklage, »intellektuelt« at have deltaget i
Opstanden i Pfalz. 8 Maaneder sad han i
Varetægtsarrest for saa at blive frikendt. Han
levede nu en Tid i Belgien og Italien, blev
senere Lærer ved den højere Handels- og
Haandværkerskole i Frankfurt a. M. og bosatte
sig 1870 i Wien. Han udgav 1860 »Louis
Napoleon Bonaparte, die Sphinx auf dem
französischen Kaiserthron«, senere fulgte bl. a.
»Kulturgeschichte des 17. Jahrhunderts« og
endvidere »Ludwig Feuerbach in seinem
Briefwechsel und Nachlass«.
C. B-s.

Grünau [’gry.na^u], Landsby i den preuss.
Prov. Brandenburg, Regeringsdistrikt Potsdam,
ved Wendische Spree og ved Jernbanen
Berlin—Königswusterhausen, er et yndet
Sommerudflugtssted for Berlinerne og har nogen Industri
(kem. Fabrikker, Metalstøberi). (1910) 3004
Indb.
G. Ht.

Grünberg [’gry.nbærk], By i preuss. Prov.
Schlesien, i Regeringsdistriktet Liegnitz, ved
Jernbanelinien Reppen—Glogau—Breslau. (1910)
23168 Indb., hvoraf c. 3000 Katolikker. Der
findes Uldspinderi og betydelig Klædefabrikation,
samt Maskinfabrikation, Frugt- og Vindyrkning.
Særlig fabrikeres den saakaldte
Grünberger-Champagne. I Nærheden findes Brunkulsgruber.
G. hørte tidligere til Fyrstendømmet Glogau. I
de omliggende Flækker findes Vindyrkning, der
c. 1150 blev indført i denne Egn.
G. Ht.

Gründer [’grøndər] (tysk, Stifter af
Aktieforetagender). Bruges særlig om dem, der uden
Hensyn til Foretagendernes Rentabilitet
beskæftiger sig med at starte Aktieselskaber for at
inkassere den med Stiftelsen forbundne Indtægt.
(E. M.). C. Th.

Gründerbank [’grøndər-], en Bank, der har
det Formaal at stifte Aktieselskaber (smlg.
Crédit mobilier). Ordet bruges med samme Bet.
som Gründer.
(E. M.). C. Th.

Grüne [’gry.nə], Johan Peter Martin,
dansk Journalist, f. 21. Marts 1805, d. 19. Febr
1878, var Søn af en fattig tysk Skrædder i Kbhvn,
og opr. selv Kunstdrejersvend. Ved at vandre
paa sit Haandværk rejste han 1825—33 i
Tyskland, Schweiz og Italien og samlede sig mange
Kundskaber. Efter sin Hjemkomst 1834 blev
han Medarbejder ved »Kjøbenhavnsposten« og
Apr. 1839 Redaktør af dette Blad indtil dets
Ophør 1859. Opr. var han grebet af den
nymodens Radikalisme, men hans Uvillie imod de
nationale Bevægelser fremkaldte et Omslag, og
hans Iver for Helstaten drev ham efterhaanden
over til en ligefrem Forherligelse af
Reaktionen og Legitimismen. Under den orientalske
Krig tog han aabent Parti for Rusland. De
samme Grundsætninger kom endnu stærkere til
Orde i Ugebladet »Kronen«, som han udgav
1862—67. I sin Polemik var han skarp og
bitter, men hans personlige Færd var altid
hæderlig.
E. E.

Grünenwald [’gry.nənvalt], Jakob, tysk
Historie- og Genremaler, f. 30. Septbr 1822 i
Stuttgart, d. 1. Oktbr 1896 smst., hvor han fra
1875 virkede som Prof. ved Kunstskolen. Han
uddannedes paa sin Fødebys Kunstskole og
lagde sig efter det religiøse Maleri; efter at
han 1853 var flyttet til München, malede han
mest sympatetisk-hyggelige Skildringer fra
Folkelivet: »Brudeparret hos Bedstemoderen«,
»Hagelbygen« (Mus. i Stuttgart) o. l. Af større
dekorative Værker har han bl. a. skabt Fresken
»Slaget ved Sendling« til Münchens
Nationalmuseum.
A. Hk.

Grüner, Navn paa fl. Slægter, der
blomstrede i de tre nordiske Riger. Møntmester i
Kbhvn, senere i Kria Peter G. (d. 1650)
efterfulgtes i Embedet af Sønnen Frederik
G.
(d. 1674). Denne blev Fader til Etatsraad
Johan Diderik G. (1661—1712), der var
Amtmand i Sorø, dansk Resident i Sthlm og
sidst Forstander for Sorø Skole, og som 23.
Decbr 1693 optoges i den danske Adel med flg.
Vaaben: en af tre grønne Kløverblade ledsaget,
med en Krone belagt rød Bjælke i Guld, paa
Hjelmen en halv Guld Løve. Hans Søn,
General af Infanteriet, Kammerherre og Hvid
Ridder Gustav G. (1688—1763), kæmpede i
sin Ungdom paa mange fremmede Valpladser,
bl. a. ved Malplaquet; i fl. Slag blev han
saaret. Senere udmærkede han sig, da Akershus
1716 belejredes. Under Fredsforhandlingerne
sendtes han gentagne Gange i særlig Mission til
Sthlm, hvortil han gik som Gesandt 1740.
Under det da i Sverige opstaaede
Tronfølgespørgsmaal virkede han med stor Energi for en
Forening af de tre nordiske Lande. Hjemvendt
tjente han fra 1743 atter i Hæren, blev s. A.
Overgeneraladjutant og 1759 kommanderende
General over den norske Hær. Paa den fynske
Herregaard Margaard, som han fik med sin
anden Hustru, opførte han den nuv. smukke
Hovedbygning. Da han kun havde Døtre,
uddøde den adelige Linie med ham. En uægte
Søn af Etatsraaden, sv. Oberstløjtnant Johan
G.
, blev 6. Apr. 1720 adlet i Sverige; hans
Efterslægt er uddød. Ovenn. Møntmester F. G.’s
yngste Søns Linie blomstrer stadig i Norge. Til
den hørte de to Brødre, Generalmajor
Frederik G. (1728—97) og Oberst, Kommandant
i Fredriksslad, Kammerherre Jacob G.
(1743—1805), der var Kavaller hos Prins Carl af
Hessen. — En anden norsk Slægt G.
nedstammer fra Møntmester F. G.’s Datter.

Den danske Slægt G. føres tilbage til
residerende Kapellan ved Skt Hans Kirke i Odense
Elias G. (1690—1750). Dennes Sønnesøn,
Sognepræst til Ørslev og Solbjerg Elias G.
(1754—1818), blev Fader til Medlem af
Videnskabernes Selskab, Prokurator, Justitsraad
Thomas Ludvig G. til Rønnebæksholm
(1782—1844) — bl. hvis Sønner kan nævnes
Hofjægermester Christian Emil G. til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0211.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free