- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
197

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grünwedel, Albert - Gryphius, Andreas - Gryphæa - Gryphæa-Kalk - Gryposis - Grütli - Grytten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for den indiske Afdeling i Museum für
Völkerkunde i Berlin. For indgaaende at studere
Forholdet mellem den buddhistiske og græske Kunst
deltog han med Dr. Georg Huth i en Rejse i
kinesisk Turkestan, hvor han især undersøgte
Oasen Turfan. Paa en anden Rejse i
Centralasien (Dr. A. v. Le Coq’s Ekspedition)
1906—07 foretog han videre betydningsfulde
Undersøgelser af Kutscha og Turfan og naaede
vigtige Resultater. Hans vigtigste Værker er:
»Das 6. Kapitel der Rūpasiddhi
(Pāli-Grammatik, Doktorafhandling 1883); »Buddhistische
Kunst in Indien« (1893, 2. Opl. 1900, paa
Engelsk 1901); »Buddhistische Studien«
(Veröffentlichungen des kön. Mus. f. Völkerkunde, 5 Bd,
1897); en ny Bearbejdelse af Dictionary of the
Lepcha-language, compiled by G. B.
Mainwaring
(1898); »Mythologie des Buddhismus in
Tibet und der Mongolei. Führer durch die
lamaistische Sammlung des Fürsten E.
Uchtomskij« (1900); »Bericht über archäologische
Arbeiten in Idikutschari und Umgebung im
Winter 1902—03« (trykt i »Abhandl. d. kön.
bayerischen Akad.« 1900); »Der Weg nach Sambhala
des dritten Gross-Lama . . . aus dem tibetischen
Original übersetzt und mit dem Texte
herausgegeben« (smst. 1915).
D. A.

Gryphius [’gry.fius], Andreas, tysk dram.
Digter, f. i Glogau 11. Oktbr 1616, d. smst. 16.
Juli 1664. Han mistede tidlig sin Fader, der
var Præst, og tilbragte en glædeløs Barndom
i sin Stiffaders Hjem. Da hans Moder ogsaa
døde, flygtede han fra Hjemmet, men maatte
dog senere atter ty tilbage til dette. Han gik i
Skole i Fraustadt, kom senere paa det ansete
Gymnasium i Danzig og blev 1636 Huslærer hos
den kejserlige Pfalzgreve Georg v. Schönborn
i Fraustadt, der »kronede« ham, der allerede
som pur ung havde begyndt at skrive Dramaer
og Digte, til Digter. Da Greven ved sin Død
havde testamenteret ham en Sum Penge, kunde
han 1638 rejse til Amsterdam og Leyden for at
studere. Han begyndte selv at holde
Forelæsninger og viste sig allerede ved disse i
Besiddelse af saa stor og omfattende Lærdom, at han
senere kom til at staa som Indbegrebet af
Tidens Viden. Hos Elzevier udgav han (1639)
»Sonn- und Feertags Sonette«, som Weltie
besørgede genoptrykte 1883. Efter hans
Hjemkomst blev der tilbudt ham Professorater baade
i Frankfurt a. d. O., Heidelberg og Upsala, men
han foretrak at blive Syndikus i Fyrstendømmet
Glogau og saaledes vie sin Fødestavn sine
Kræfter. I hans lyriske Digtning: Epigrammer,
Sonetter og Oder raader overvejende en
pessimistisk Livsanskuelse — det er, som om hans
mørke Ungdom har præget hans Digtning.
Ogsaa hans Tragediedigtning: »Leo Arminius«,
»Katharina von Georgien«, »Cardenio und
Celinde«, »Ermordete Majestät oder Carolus
Stuardus, König von Grossbritannien«, er
overvejende, af trist Kolorit og forøvrigt præget af
Tidsalderens Iagttagelse af de tre Enheder, kun
ved Figurtegningen bærende Mærket af en
original Digterpersonlighed. Hans nærmeste
Forbilleder er Seneca og Vondel.

Efter at G. som Embedsmand har bosat sig i
sin Fødeby, antager hans Digtning en lysere
Farve. Nu skriver han Farcen »Absurda comica
oder Herr. Peter Squentz« (1663, Nytryk 1877
og hos Reclam), hvori Historien om Pyramus
og Thisbe fremstilles paa en drastisk Maade,
der minder om Shakespeare’s Anvendelse af
den i »En Skærsommernatsdrøm«. Fremdeles
»Horribilicrilifax«, der er en Efterligning
af Plautus* Komedie Miles gloriosus, og som
desuden har betydelig kulturhistorisk
Interesse ved at give en Skildring af Forholdene i
Tyskland efter 30 Aars Krigen. Fra G.’s Haand
foreligger endv. en Rk. Oversættelser af
italienske, hollandske og franske Dramaer. Hans
Søn udgav 1698 hans samlede Værker i 2 Bd.
Tittmann besørgede 1870 et Udvalg af hans
dramatiske Digtninge, medens der i 29. Bd af
Kürschners »Deutsche Nationallitteratur« findes
et Udvalg baade af Dramaerne og Digtene ved
Palm. (Litt.: Hermann, »Ueber Andr. G.«
[Leipzig 1851]; Wissowa, »Beiträge zur
Kenntniss von A. G.’s Leben und Schriften«
[Glogau 1876]; Wysocki, Andr. G. et le
tragédie allemande au XVII siècle
[Paris 1893];
Manheimer, »Die Lyrik des Andr. G.«
[Berlin 1904])
C. B-s.

Gryphæa [-’fæ.a], se Østers.

Gryphæa-Kalk [-’fæ.a-], d. s. s.
Arcuatkalk.

Gryposis (gr.), kloagtig Omdannelse af
Neglene ved sygelig Vækst af disse.

Grütli Tgrøtli], se Rütli.

Grytten, Herred, Romsdals Fogderi, Møre
Fylke, (1910) 1701 Indb., dannes af den egl.
Romsdal ɔ: Raumas Dalføre fra Opland
Fylkegrænse til Fjorden, dennes Sidearm
Isfjorden med det derfra opgaaende Dalføre,
samt den lige ved Elvemundingen Syd over
gaaende Isterdal. Romsdalen er i sin hele
Længde, 46 km, en trang Fjelddal, som kun i
den nedre Del aabner sig noget og giver Plads
for en tættere Bebyggelse paa de af Elven
oplagte Terrasser; her ligger de kendte
Turiststeder Aandalsnes og Veblungsnes;
ved sidstnævnte Sted ligger Setnesmoen,
Eksercerplads for Infanteriregiment Nr 11.
Stederne har Dampskibsforbindelse med Molde.
Op over Dalen træder Fjeldsiderne nær ind
paa Elven og er saa bratte, at enhver
Bebyggelse er umulig uden for selve Dalbunden.
Gennem Dalen fører en Hovedvej, og her skal
den bredsporede Jernbane gaa. Af Arealet er
21,3 km2 Ager og Eng, 100 km2 Skov (Løv- og
Naaleskove), Resten Udmark og Snaufjeld samt
Ferskvand 36,8 km2. Der er adskillig dyrkbar,
men udyrket Jord. Den vigtigste Næringsvej er
Jordbrug (Kvægdrift), Havneforholdene er
udmærkede, men ogsaa Turisttrafikken spiller
en Rolle. Særlig kendt er foruden de ovenf.
nævnte Steder Skydsstationerne Stueflaten
og Ormeim, hvor der plejer at ligge eng. og
skotske Laksefiskere. G.’s og Voll Sparebank
oprettet 1877. Herredet dannes i gejstlig
Henseende af G. Hovedsogn og Kors
Annekssogn
, begge i Hoveddalen. Med Molde
vedligeholdes daglig Dampskibsforbindelse.
Herredets Areal er 798,9 km2. Antagen Formue
1910 Kr 1497400 Kr og Indtægt 267855 Kr (Litt.:
C. Hall, »Turistminder fra Romsdalen« [i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0213.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free