- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
198

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grytten - Grützmacher, Friedrich Wilhelm Ludwig - Grützner, Eduard - Grytø - Gräb, Karl Georg Anton - Græcisme - Grædekoner - Grädener, Karl - Græerne - Gräf, Gustav

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Den norske Turistforenings Aarbog« 1882 og
1883]; B. Dahl, »Molde og Romsdalen«, en
Rejsehaandbog [Kria 1892]).
(J. F. W. H.). M. H.

Grützmacher [’grøtsmakər], Friedrich
Wilhelm Ludwig
, tysk Violoncellist, f.
1. Marts 1832 i Dessau, hvor hans Fader var
Kammermusikus, d. 23. Febr 1903 i Dresden,
Elev af Drechsler i Violoncel og Schneider i
Komposition, blev 1849 første Violoncellist i
Gewandhaus-Orkestret og Lærer ved
Konservatoriet i Leipzig, 1860 kgl. Koncertmester og
Kammervirtuos i Dresden. 1867—68 foretog G.
Kunstrejser i England og Skandinavien, 1880
optraadte han i Musikforeningen i Kbhvn. G.
var ikke blot en af de mest fremragende
Virtuoser paa sit Instrument, men ogsaa en anset
og produktiv Komponist og en udmærket Lærer.
Han har udg. fl. Studieværker, en Cello-Koncert,
en Koncert-Ouverture, Kammermusikværker,
Klaverstykker og Sange, ligesom ogsaa kritiske
Udgaver og Bearbejdelser af ældre Mesteres
Værker. — Hans Broder Leopold G.,
ligeledes Violoncellist, f. 4. Septbr 1835 i Dessau, d.
26. Febr 1900 i Weimar, var ansat i Kapellerne
i Leipzig, Schwerin, Prag og Meiningen og
siden 1876 første Cellist i Hofkapellet i Weimar.
S. L.

Grützner [’grøtsnər], Eduard, tysk
Genremaler, f. 26. Maj 1846 i Grosskarlowitz
(Schlesien). Han kom 1864 til München og blev her
Elev af Piloty. Hans første større Arbejde var
en Suite dekorative Oliebilleder (»Kunsterne«)
for Hirschberg’s Hus. 1839 begynder den lange
Rk. humoristiske Værker, der har gjort hans
Navn saa bekendt, først Shakespeare-Billederne
med Falstaff som Hovedperson (fra »Henrik
IV«: »Rekrutmønstring«, »Falstaff i Fru
Hurtig’s Knejpe«, fra »De lystige Koner i Windsor«
etc.), derefter en Mængde Munkebilleder med
gemytlige laskede Munke i alskens pudsige
Situationer (»Vinprøve«, »Klosterbryggerset«,
»Lystig Lekture«, »Barberingen«, »Keglebanen
i Klosteret« [1893] etc.); endelig har han malet
en Del komiske Billeder fra Jægerlivet og i den
senere Tid forsøgt sin Humor ogsaa paa andre
Felter (»Kunstvennen i Raritetskabinettet« o.
s. v.). En Del af hans Værker saml. i fotogr.
Gengivelse i »Studienblätter« (1889) og
»G.-Album« (München 1892). Billeder af G. i
Dresdens, Leipzigs, Frankfurts Mus. etc. (Litt.: F.
v. Ostini
, »G.« [Bielefeld 1902]).
A. Hk.

Grytø, Handelssted i Stegen Præstegæld i
Nordland Fylke, ligger paa Grytøvær S. f.
Vestfjorden; det er et meget betydeligt
Handelssted, der i fl. Generationer har tilhørt den
Schønning’ske Familie, og har en overmaade
heldig Beliggenhed lige i Leden. Den gode, men
vanskelig tilgængelige Havn er i den senere
Tid bleven godt opvardet og oplyst, men
samtidig ogsaa grundere.
(J. F. W. H.). M. H.

Gräb [græ.b], Karl Georg Anton, tysk
Arkitekturmaler, f. 18. Marts 1816 i Berlin, d. 8.
Apr. 1884 smst. G., Elev af Svigerfaderen Gerst,
dyrkede Dekorationsfaget, oplærtes paa Akad.
i Arkitektur- og Landskabsgenren, blev 1851
Hofmaler og 1855 Prof. ved Berlins Akad. Han
hører til Tysklands betydeligste
Arkitekturmalere og har fornemmelig malet gotisk
Bygningskunst (Interiører), i Olie og Vandfarve, med
dygtigt malerisk Foredrag, der udpenslende gør
Rede for alle Enkeltheder, men samtidig
sikkert fastholder den perspektiviske Helhed og
samler alle Detailler i fint Clairobscur:
»Korsgang i Domkirken i Regensburg« (1853), »Kor
i Halberstadt Domkirke« (1854, den Ravené’ske
Samling i Berlin, som ogsaa ejer »Fontana
Medina i Napoli«), »Scaliger’nes Grave i Verona«
(1859), »Mansfeld’s Grave i Andreas-Kirken i
Eisleben« (1860), »Koret i Skt Georg i Tübingen«,
»Synagoge i Prag« (1876) o. m. fl. Til Berlins
Mus. malede han Vægbillederne »Det gl. Athen«
og »Olympia« (1850’erne); fra samme Tid smukke
Akvarelprospekter fra Potsdam m. v. for den
kgl. Familie. Sønnen Paul G. (1842—92)
uddannede sig efter Faderen som Arkitekturmaler
og udførte senere fine arkitektoniske Interiører.
A. Hk.

Græcisme, Overførelse af gr. Ordform ell.
Konstruktion til et andet Sprog, særlig Latin; i
den rom. Litteraturs Blomstringsperiode, da
græske Vendinger ofte anvendtes i
Konversations- og Skriftsprog, er G. et alm. Fænomen.
Græcisere, have Forkærlighed for
græske Vendinger og Former.
K. H.

Grædekoner, Kvinder, der mod Betaling e.
l. paa en lydelig og fremtrædende Maade, enten
sammen med en Afdøds Slægt og Venner ell.
alene, paa deres Vegne, giver Sorgen over
Dødsfaldet til Kende ved Græden, Hylen eller
ved at synge Klagesange. G. anvendes hos fl.
primitive Folk ved Begravelsesceremonier (se
Ligfærd). Paa ægyptiske Mindesmærker ser
man ofte i Grave et saa stort Antal Kvinder
afbildede klagende (f. Eks. paa en Gravvæg i
Ny Carlsberg Glyptotek), at de næppe alle nar
været Slægtninge og Venner, men at der
rimeligvis maa have været G. iblandt dem. Hos
Israelitterne omtales ogsaa G. (Jerem. 9. 17).
G. anvendes ogsaa hos Grækere og Romere, som
det bl. a. ses af fl. Billeder fra Oldtiden. I den
kristne Kirke, hvor en anden
Betragtningsmaade af Døden gjordes gældende end i
Hedenskabet, forbødes derimod Anvendelsen af G.
V. S.

Grädener [’græ.dənər], Karl, tysk Komponist
(1812—83), var Cellist, og virkede en Tid i
Helsingfors, senere i Wien og Hamburg. Han gjorde
sig navnlig bekendt ved værdifulde
Klaverstykker, der sluttede sig nær til Rob. Schumann’s
i mindre Stil komponerede (»Fliegende Blätter«,
»Phantastische Studien und Traumereien«,
»Fliegende Blätchen« m. fl.), men har i øvrigt
ogsaa skrevet Symfonier, Kammermusik og
Sange. — Hans Søn Hermann G., f. d. 8.
Maj 1844 i Kiel, Lektor i Musikteori ved
Wiens Univ., er ogsaa en talentfuld Komponist
(Violinkoncert, Klaverkoncert, Kammermusik,
Soli- og Korværker m. m.).
W. B.

Græerne, d. s. s. Graierne.

Gräf [græ.f], Gustav, tysk Maler, f. 14.
Decbr 1821 i Königsberg, d. 6. Jan. 1895 i
Berlin. G. fik sin Uddannelse i Düsseldorf under T.
Hildebrandt og W. Schadow, og derefter paa
Studierejser bl. a. til Paris; fra 1852 slog han
sig ned i Berlin. Han malede først akademisk
holdte Historiebilleder. Hans større dekorative

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0214.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free