- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
199

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gräf, Gustav - Gräfe, Albrecht von - Gräfe, Alfred Karl - Gräfe, Carl Ferdinand von - Gräfe, Heinrich

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Arbejder er stærkt paavirkede af Kaulbach
(efter hvis Udkast han ogsaa malede i Kuppelsalen
i Berlins ny Mus.), fire stereokromiske Billeder
fra Hercules- og Theseus-Myten i Altes Mus.’s
Porticus og Freskerne »Solon« m. v. for
Königsbergs Univ. (1868—70) etc. Mere personl. Kunst
ydede han i sine smukt følte Genrebilleder fra
Frihedskrigen, f. Eks. »Fædrelandskærlighed i
1813« (ɔ: Ferdinande v. Schmettau giver sit
afskaarne Haar; Berlins Nationalgal. 1862), og i
Portrætfaget. Her var han meget søgt;
Dameverdenens Elegance i Snit og Trit gav han med
stor Virtuositet; hans Portræt af Feltmarskal v.
Roon i Berlins Nationalgal. (1882). Hans nøgne
Kvindeskikkelser »Felicie« (udstillet 1879) og
»Märchen« (1880) m. fl. vakte ved deres
Fremkomst betydelig Opsigt.
A. Hk.

Gräfe [’græ.fə], Albrecht von, tysk
Øjenlæge, Søn af nedenn. C. F. G., f. 22. Maj 1828
i Berlin, d. smst. 20. Juli 1870. G. studerede i
Berlin og blev Doktor der 1847 med Afh. De
bromo ejusque præparatis
. Han tog
Statseksamen 1848 og begav sig udenlands uden at have
i Sinde at studere nogen bestemt Del af
Medicinen. Arlt i Prag fik ham til at interessere sig
for Øjensygdommene, som han derefter
studerede hos Jäger, Desmarres, Bowman o. fl. Af
endnu større Bet. for hele G.’s Udvikling blev,
at han i London traf Hollænderen Donders, til
hvem han hele Livet igennem var stærkt
knyttet. 1850 vendte G. tilbage til Berlin, og aabnede
en, snart berømt, Øjenklinik, og i G.’s Haand
blev det af Helmholtz 1851 opfundne
Oftalmoskop et Instrument, der paa alle Omraader
udvidede den oftalmologiske Diagnostik. 1852
blev G. Privatdocent (Afh. Über die Wirkung
der Augenmuskeln«), og s. A. holdt han et
opsigtsvækkende Foredrag om Helbredelse af
Skelen ved Operation, hvad man tidl. ikke
havde troet muligt. G. udnævntes 1857 til
ekstraordinær, 1866 til ordinær Prof. Naar G. regnes
bl. de største Oftalmologer, er det med fuld Ret.
Han viste, at den ved Hjernelidelser
indtrædende Blindhed skyldes en Betændelse (ikke en
Lammelse) af Synsnerven, han paaviste
Stase-Papillen som Tegn paa Hjernesvulster, og han
erkendte den pludselig indtrædende Blindhed
som værende foraarsaget af en Trombose i
Nethindens centrale Pulsaare. Mange Mennesker
reddedes fra Blindhed ved hans Indførelse af
det perifere Linearsnit ved Stæroperation, i
Modsætning til det tidligere Lapsnit, men alt
dette er i Bet. for intet at regne imod hans
Anvendelse af Iridektomi ved Glaukom,
hvorved denne Lidelse bringes til at standse og ofte
til at helbredes. G. grundlagde »Archiv für
Ophthalmologie« (1854) og skrev bl. a. »Ueber
die Iridectomie bei Iritis«, »Ueber das
Gesichtsfeld bei Amblyopie«, »Schielen und
Schielenoperation, »Ueber Morbus Basedowi«, »Die
Iridectomie bei Glaucom«, »Über Embolie der
Arteria centralis retinæ«, »Neuritis optica nach
Cerebralkrankheiten« o. s. v. o. s. v. — Der
rejstes 1882 et Mindesmærke for G. i Charitéhaven
i Berlin. — G. var gift med en dansk Dame,
Komtesse Knuth, der oprettede et Legat for
det kgl. danske Blindeinstitut, der bærer G.’s
Navn.
J. S. J.

Gräfe [’græ’fə], Alfred Karl, tysk
Øjenlæge, foreg.’s Fætter, f. 23. Novbr 1830 i
Martinskirchen ved Mühlberg an der Elbe, d. 12.
Apr. 1899 i Weimar. G. studered« ved tyske og
østerr. Univ. og blev Doktor i Halle 1854 (Afh.
canaliculorum lacrymalium natura). Han var
Assistent hos Fætteren Albrecht von G.
(1855—58), og habiliterede sig som Privatdocent 1858,
oprettede en Øjenklinik og blev 1864 ekstraord.,
1873—92 ord. Prof. G.’s Hovedarbejde er den
med Sämisch udgivne »Handbuch der
gesammten Augenheilkunde« (1874—80, 3. Opl. 1912),
men desuden talrige mindre Afh., af hvilke
»Ueber Cysticercus-Extraction aus den tiefsten
Theilen des Auges, mit Construction eines
Lokalisations-Ophthalmoskops«, vakte Opsigt, ikke
blot p. Gr. a. det ny Instrument, men ogsaa
fordi Øjet kunde bevares til Trods for den
indgribende Operation.
J. S. J.

Gräfe [’grä.fə], Carl Ferdinand von,
tysk Kirurg, f. 8. Marts 1787 i Varszava, d. 4.
Juli 1840 i Hannover. G. studerede ved fl. tyske
Univ., blev Dr. med. et chir. i Leipzig 1807 og
ansattes som Livlæge hos Hertug Alexis af
Anhalt-Bernburg. 1810 kaldtes han til Prof. og
Direktør for det oftalmologisk-kirurgiske Institut
ved det nyoprettede Univ. i Berlin, men 1813
udnævntes han til Generalkirurg ved det milit.
Sanitetsvæsen i Berlin, 1815 ledede han
Lazaretterne paa Krigsskuepladsen i Vesttyskland og
organiserede her for første Gang
Reservelazaretter. 1822 underlagdes de militærmedicinske
Uddannelsesanstalter ham. 1826 opnaaede han
russ. Adel, der senere anerkendtes i Tyskland.
G. var meget kendt som Kirurg og Øjenlæge,
kaldtes 1833 til det eng. Hof, og døde i
Hannover, hvorhen han var kaldt for at operere
Kronprinsen. Om end G.’s største Indsats falder paa
Militærkirurgien, har han dog ogsaa paa andre
Omraader udrettet meget. Hans Arbejde »Die
epidemische contagiöse Augenblennorrhoë
Ägyptens in den europäischen Befreiungsheeren«
(1823) er grundlæggende for Studiet af denne
Øjensygdom. G. var den første, der erkendte
Angiektasiernes Natur (1808). Han indførte
Sammensyning af den spaltede Gane, angav en
Metode til Rhinoplastik og til delvis Fjernelse af
Underkæben og indførte Knusningen af
Blæresten i Tyskland. Hans vigtigste Arbejder er:
»Angiektasie« (1808), »Normen für die Ablösung
grösserer Gliedmassen« (1812), »Rhinoplastik«
(1815), »Die Gaumennaht« (1820).
J. S. J.

Gräfe [’græ.fə], Heinrich, tysk
Skolemand, f. 3. Marts 1802 i Buttstädt i Thüringen,
d. 22. Juli 1868 i Bremen. G. studerede i Jena
ved Siden af de teol. Discipliner Matematik og
Filosofi, blev 1823 ansat som Medhjælper ved
Kirken og Gymnasiet i Weimar, hvorfra han
1825 gik som Rektor til Jena, hvor han
udfoldede en betydelig organisatorisk Virksomhed. I
denne Periode udgav G. mat. og naturhistoriske
Skolebøger samt Tidsskriftet »Die deutsche
Schule«, der blev forbudt i Preussen og
Østerrig og ophørte at udgaa efter et Par Aars
Forløb; fremdeles »Das Rechtsverhältnis der
Volksschule von innen und aussen« (1829) og »Archiv
für das praktische Volksschulwesen« (8 Bd,
1828—35). 1840 blev G. ekstraord. Prof. i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free