- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
208

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grækenland (Hellas) - Det gamle G. - Samfundsforhold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Samfundsforhold.

Statslivet. Den Rigdom paa Ideer og
Evne til Udvikling, som er karakteristisk for
Grækerne i Litt. og Kunst, kommer ogsaa frem i
deres politiske Liv. Efter at det patriarkalske
Kongedømme var forsvundet, finder vi i de forsk.
Stater republikanske Forfatninger af
aristokratisk ell. demokratisk Farve, paa mange Steder
temporært afløste af Enevælde. Bedst kendes
Udviklingen i Hovedstaterne, Sparta og Athen;
i de mindre Stater, doriske ell. ioniske, forløb
den i det hele paa lgn. Maade, saa at den i de
første havde et mere konservativt Præg. I
Sparta blev det monarkiske Element vel
bevaret, men dets Bet. tidlig svækket, saa at
Forfatningen nærmest havde en aristokratisk
Karakter og til sidst endog udartede til et
Oligarki. I Athen ser man allerede tidlig et
demokratisk Element komme frem, og gennem en
lang Udvikling førtes Demokratiet ud i sine
yderste Konsekvenser, saa at Individerne i
højere Grad end andetsteds brugte deres Evner
til politisk Virksomhed. Denne Udvikling
frembragte adskilligt af Værdi, ogsaa for Eftertiden;
men de heftige politiske Kampe voldte store
Tab baade af Menneskeliv og Ejendom. Lgn.
uheldige Forhold fandtes mange andre Steder
i G. (f. Eks. paa Kerkyra), og i det hele
skortede det paa Evne til at skabe konstante
politiske Former. Denne Mangel træder endnu
skarpere frem i det indbyrdes Forhold mellem
Staterne, hvor den gr. Individualisme viser sig
som Partikularisme. Skønt Grækerne ved Sprog,
Religion og Kultur følte sig som een Nation i
Modsætning til Barbarerne, blev G. først ved
den Ø. fra truende Fare under Spartas
Overledelse samlet til en Slags politisk Enhed, hvori
endda betydelige Landskaber, som Boiotien,
ingen Del tog, og da Faren var ovre, brast
Enheden snart. Det Søherredømme, som derpaa
Athen grundlagde, er vel det betydeligste
Forsøg, der er gjort i G. paa at danne et
omfattende Statsforbund; men at Grundvolden ikke
var solid, og at de med Athen forbundne
Stater, hvoraf de fleste efterhaanden blev helt
afhængige, ikke var tilfredse med Athens
Regimente, viste sig i den peloponnesiske Krig, da
den ene efter den anden faldt fra. Efter
Krigens Slutn. havde Sparta igen en smuk Position
som G.’s Befrier, men manglede baade Klogskab
og Maadehold til at bevare sin ledende Stilling
ret længe; heller ikke Athens »andet«
Søherredømme ell. Thebens Hegemoni, der til Dels
omfattede Peloponnes, blev af lang Varighed.
Uden for det egl. G.’s Grænser møder vi lgn.
Fænomener: Kolonierne i Lilleasien dannede
ikke nogen Enhed imod den pers. Stormagt,
og paa Sicilien kunde kun kraftige Tyranners
Regimente gøre Ende paa den indbyrdes Splid
og beskytte Øen imod Karthago. G. selv blev
først en politisk Enhed, da det kom under
fremmed Herredømme, først Makedonernes, senere
Romernes.

Krigsvæsenet. Det gr. Krigsvæsen er
for den ældste Tids Vedk. kun kendt gennem
de arkæologiske Fund og de homeriske Digte.
Iflg. Skildringerne i disse spiller i Kampene de
paa tohjulede Stridsvogne fremfarende
Høvdinger den vigtigste Rolle; det menige Folk
kæmper til Fods og er lettere bevæbnet. Bue og
Pile synes allerede paa den Tid at være
fortrængte af Lanse og Sværd. Ridning omtales
kun som en Kunst, og Rytteri bruges ikke i
Slagene, ligesom det heller aldrig i den senere Tid
fik særlig stor Bet. Om Søslag tales der aldrig
hos Homer, og først henimod Aar 500 f. Kr.
fortrængte Triererne, Krigsskibe med 3 oven
over hinanden anbragte Rækker Aarer, den
ældre Tids simplere Fartøjer; endnu paa den
peloponnesiske Krigs Tid kunde Søslagene faa
stor Lighed med Landslag, idet deres Udfald
afhang af de paa Dækket opstillede
Sværtbevæbnede. — I den hist. Tid udvikler først
Sparta sig til en Militærmagt af Bet., og for
Landhærens Vedk. bevarede det denne Stilling
til Slutn. af 5. Aarh. Hærens Kerne dannedes af
Hoplitterne, det sværtbevæbnede Fodfolk,
bestaaende af Borgerne og Perioikerne fra
20.—60. Aar, udskrevne efter Aldersklasser af
Kongerne, senere af Eforerne; til dem sluttede sig
som letbevæbnede de langt talrigere Heloter. I
Slaget ved Platææ stillede Sparta 10000
Hoplitter og 30000 Heloter. Hoplitternes vigtigste
Dækvaaben var det gammeldags, store Skjold,
deres Angrebsvaaben Lanse- og et kort Sværd;
paa Xenofon’s Tid var de organiserede i 6
Morer à 2 Locher à 4 Pentekostyer à 2
Enomotier. Anførslen havde opr. begge Kongerne,
efter 510 kun een ad Gangen ell. en særlig
udnævnt Anfører, under dem Polemarcher,
Lochager, Pentekosterer og Enomotarcher; med
Hæren fulgte i Reglen nogle af Eforerne ell.
andre »Raadgivere«. Først under den
peloponnesiske Krig saa man sig nødsaget til at organisere
Rytteri; de saakaldte »Riddere« var derimod et
et Elitekorps til Fods. Den spartanske Hærs
Overlegenhed beroede vel mest paa den udmærkede
Indøvelse, Tropperne fik; det siges, at næsten
hele Hæren bestod af »Befalingsmænd over
Befalingsmænd«, og den gennemførte Uddannelse
af Officererne gav den en i kritiske Situationer
højst værdifuld Bevægelighed. Derimod forstod
Spartanerne sig ikke paa Belejringskunsten;
heller ikke til Søs naaede de vidt: selv i den
peloponnesiske Krig, da de tog Kampen op mod
Athen, brugte de paa Søen mest deres
Forbundsfællers Skibe. — I Athen paahvilede
Værnepligten Borgerne fra 18.—60. Aar; de to
første Aar anvendtes til Rekruttjeneste i
Landet selv, og efter det 50. Aar var man ikke
forpligtet til Krigstjeneste uden for Landets
Grænser. Ved Platææ stillede Athen 8000
Hoplitter, ved den peloponnesiske Krigs Beg. var
der 23000 Borgerhoplitter foruden de bl.
Metrikerne udskrevne; men et stort Antal var som
Garnisoner anbragte omkr. i Forbundsstæderne.
Overanførslen var i den ældste Tid hos
Polemarchen, senere hos de 10 Strateger ell.
enkelte af dem; under dem stod 10 Taxiarcher,
der hver anførte een Taxis, en Fyle’s
Kontingent, under dem igen Lochager. Rytteriet,
som dannedes af de mest Formuende, spillede
en ret vigtig Rolle; 431 bestod det, foruden af
200 ridende Bueskytter, af 1000 Mand, der
anførtes af 2 Hipparcher og 10 Fylarcher.
Desuden kunde ved Krigstog de mindre formuende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free