Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grækenland (Hellas) - Det gamle G. - Historie - 5. G. under Rom og det byzantinske Rige (indtil 1204 e. Kr.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mennesker dræbte (86), men alligevel beholdt
den senere sin forholdsvis begunstigede
Stilling, endog Herredømmet over fl. Øer i
Ægæerhavet. Kort efter blev G. haardt hjemsøgt af
de kilikiske Sørøvere, som det, da
Forsvarsvæsenet var helt forsømt, ikke kunde gøre
virksom Modstand imod paa egen Haand. Først
Pompejus undertvang Sørøverne (67); paa
samme Tid kom ogsaa Kreta under Romerne. De
paafølgende rom. Borgerkrige førtes for en Del
paa gr. Grund; navnlig fandt Republikanerne
megen Sympati i G. Dog udviste baade Cæsar
og Augustus megen Mildhed mod Grækerne, og
selv efter at der var blevet oprettet en særlig
Prov. Achaia (27), beholdt mange Stæder i
deres fri Stilling uafhængige af
Provinsstyrelsen, saaledes navnlig Athen, Sparta og de
saakaldte »frie Lakoner«. Cæsar genopbyggede
Korinth og førte rom. Kolonister dertil; ligeledes
grundlagde Augustus Kolonien Patrai og en
ny By med gr. Befolkning, Nikopolis, og disse
Byer blev snart meget anselige. Den delfiske
Amfiktyoni blev reorganiseret, dog kun med
religiøs Betydning, men ogsaa de politiske
Forbindelser mellem Stæderne, som var blevne
opløste 146, var efterhaanden blevne tilladte paa
ny. Dog var G.’s Tilstand ingenlunde gunstig;
Befolkningen var aftaget, og mange af de gl.,
berømte Stæder laa øde. Større Bet. havde G.
i aandelig Henseende; Athen vedblev i lange
Tider at være Rigets betydeligste
Universitetsstad, hvor unge fornemme Romere søgte hen
i stort Antal. Romerne hædrede Grækerne for
deres Fortids Skyld, men Nero’s Proklamation
af G.’s Frihed fik kun en ganske forbigaaende
Bet. Mere Gavn gjorde Kejser Hadrian, som
bl. a. skænkede Athen mange Pragtbygninger
og tillod Grækerne at samles til fælles,
panhelleniske Møder der i Byen. G.’s Indordning
under Romerriget gennemførtes helt ved
Caracalla’s Edikt, hvorved alle fri Mænd i Riget fik
rom. Borgerret (212), men alligevel vedblev gr.
Sprog og gr. Aand at have en Del at sige i
Østen. Imidlertid banede ogsaa Kristendommen
sig langsomt Vej igennem G. Den mødte megen
Modstand, og i afsides liggende Egne af Landet
holdt Hedenskabet sig i fl. Aarh. efter
Kristendommens officielle Sejr (312); Filosofskolen i
Athen blev lukket 529. Men Kirken fik allerede
tidlig en stærk Organisation, og i den har den
gr. Nationalitet derefter stadig haft en af sine
bedste Støtter.
Da den endelige Adskillelse mellem det
østromerske og det vestromerske Rige fandt Sted
(395), kom G. selvfølgelig til at spille en større
Rolle end tidligere. Det udgjorde fra nu af en
Del af det byzantinske Rige, men har
dog ogsaa til Dels sin egen Historie.
Med de fredelige Tider var det for længst
forbi for G. Allerede under Kejser Gallienus
havde Goterne hærget store Dele af Landet
(267), og umiddelbart efter 395 kom de igen
under Alarik og ødelagde fl. af de anseligste gr.
Byer. Derimod synes hverken Hunnerne eller
Østgoterne under deres senere Fremtrængen at
være naaede til det egl. G., men til Gengæld
hjemsøgte Vandalerne Kysterne og
plyndrede paa mange Steder. Ogsaa efter at
Folkevandringerne ellers var ophørte de fleste
Steder i Europa, blev G. ikke forskaanet for
Indfald af barbariske Stammer. Bulgarerne
trængte 540 ind i G., men kom dog ikke over
til Peloponnes; Pest og Jordskælv forværrede
Ulykkerne. Endnu større Bet. fik de slaviske
Indfald, som begyndte 577 og varede igennem
et Par Aarh. Den kejserlige Regering, som var
optaget af Krige paa alle Kanter, var ikke i
Stand til at hindre Slaverne i at nedsætte sig
paa mange Steder i G., især paa Peloponnes.
Aar 727 gav Leo III’s Forbud mod
Billeddyrkelsen Anledning til en alm. Opstand i G., men
den blev snart kuet. Derefter bidrog en heftig
Pest ydermere til at svække Grækerne
(746—47), saa at de ikke var i Stand til at gøre
synderlig Modstand mod de atter fremtrængende
Slaver. Store Strækninger af Landet synes at
have faaet en helt slavisk Befolkning, og der
forekommer mange slaviske Stednavne fra den
Tid. Stadige Kampe vedblev at rase; men da
Slaverne havde lidt et stort Nederlag under
Belejringen af Patrai (Patras) (807), lykkedes
det efterhaanden Kejserne at tvinge dem til
Underkastelse, nvorefter de med Tiden antog
den kristne Religion og det gr. Sprog.
Ogsaa andre Fjender kastede sig over G.
Saracenerne gjorde hyppige Anfald i 9. Aarh.
og havde bl. a. Kreta i deres Magt 823—961;
i 10. Aarh. kom Bulgarerne, som 995
trængte helt ind paa Peloponnes, men dog til
sidst blev overvundne af Kejser Basileios II.
Endelig blev G. Genstand for adskillige Angreb
af Normannerne fra Syditalien, som 1081
erobrede Dyrrhachion under Anførsel af Robert
Guiscard, men 1084 blev overvundne ved
Larissa. Paa et nyt Tog døde Robert (1085),
hvorefter Erobringerne blev opgivne. Imod
Normannerne søgte den gr. Kejser Støtte hos
Venetianerne, som fik forsk. Handelsprivilegier
i gr. Havne, men Frygten for deres
overmægtige Indflydelse bevirkede snart, at Venskabet
hørte op. I 11. Aarh. var G. ellers
gennemgaaende i Opkomst, men snart blev Forholdene
igen urolige. Normannerne angreb paa ny
under Roger af Sicilien (1146) og plyndrede bl. a.
Theben, Korinth og Euboia.
De gr. Landes Forbindelse med
Centralregeringen havde efterhaanden løsnet sig.
Provinsstyrelsen var under det byzantinske Regimente
blevet omordnet, Prov. Achaia var blevet
ophævet og G. delt i fl. mindre Distrikter,
Themata, hvert under Ledelse af en Strateg; men
disse Strateger søgte mere og mere at gøre sig
uafhængige. De mægtige Godsejerslægter
herskede ogsaa temmelig efter eget Tykke over
deres undergivne Bønder. Omtr. samtidig med,
at de fr. Riddere og Venetianerne under det
fjerde Korstog rettede deres Angreb mod
Konstantinopel, søgte Leon Sguros, Herre til
Nauplion, at gøre sig til uafhængig Hersker i G.
Han erobrede Argos (1202) o. fl. a. Byer, men
hans Uaihængighedsbestræbelser standsedes
snart af de vesterlandske Korsfarere, som
foraarsagede en betydelig Omvæltning i hele G.’s
Forhold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
