Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grækenland (Hellas) - Ny G. - Næringsveje - Undervisningsvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den er nu en af de vigtigste Middelhavshavne.
Der er ofret store Summer paa Piræus
saavelsom paa andre Havne og paa Kysternes
Forsyning med Fyr. Af Bet. for Skibsfarten har ogsaa
Gennembrydningen af Korinth-Kanalen
været. Dette Arbejde havde man allerede i
Oldtiden (bl. a. under Nero) forsøgt sig paa, men
opgivet. Arbejdet blev udført 1881—93 for en
Sum af 65 Mill. Drachmer; Kanalen er 6,3 km
lang, 22—25 m bred. Den forkorter Vejen f.
Eks. fra Brindisi til Piræus med 130 Sm.
Vejvæsenet har staaet langt tilbage, men
Landets Natur har ogsaa gjort Vejanlæg dyre
og vanskelige. Endnu i 1870’erne var der kun
ganske enkelte Vejstrækninger, og Røverbander
gjorde tilmed Samfærdslen i Landet usikker.
Herimod blev der dog i 1880’erne skredet
kraftigt ind af Regeringen. Efterhaanden er Landet
blevet forsynet med Veje (4 à 5000 km) og
desuden med et ret godt Jernbanenet. Den
første Bane, mellem Athen og Piræus, aabnedes
1869 (10 km); denne er senere gaaet over til
elektrisk Drift. Først i 1880’erne begyndte man
paa større Anlæg: 1) Athen—Korinth—Patras
m. v., der senere er forgrenet til alle større
Byer paa Peloponnes; 2) Nord—Vest-Banen fra
Missolonghi til forsk. Smaabyer; 3)
Volo—Larissa—Trikala. 1892 begyndte man Anlægget af
Hovedbanen Athen—Larissa, der fuldendtes
1904; Forbindelsen med det gr. og det tyrk.
Jernbanenet tilvejebragtes først efter
Balkan-Krigene. Nu er der aabnet Baner fra Larissa til
Veria, hvorfra der er Forbindelse til Monastir
og fra den hidtidige Grænse til Saloniki-Banen.
De gr. Baner, af hvilke dog fl. er smalsporede,
staar dermed i Forbindelse med det øvrige
Europa. Banenettet er c. 2000 km langt og
adskillige Udvidelser er planlagte, særlig i
Makedonien og Epirus. Novbr 1917 har Staten
overtaget Driften af alle Banerne.
Post-, Telegraf- og
Telefonvæsenet drives af Staten under en fælles
Generaldirektion. Antallet af Postkontorer var
(1914) 1342, Antallet af Forsendelser 59 Mill.;
af Telegrafkontorer var der s. A. 795; Liniernes
Længde var 9000 km med 15000 km Ledninger;
af Telefonlinier var der 3500 km med 7500 km
Ledninger, hørende til 6 Bycentraler. De
internationale Telegrafforbindelser hører under
Eastern Telegr. Co. Central-Telefonstationen i
Athen aabnedes 1898. (Litt.: Martin, Greece
of the twentieth century [London 1913];
Lefeuvre-Méaulle, La Grèce économique et
financière [Paris 1916]; Sergeant, Greece in
the nineteenth century [London 1897];
Melingo, »Griechenland in unseren Tagen« [Wien
1892]; Christmas, King George of Greece
[London 1914]).
J. D.
Undervisningsvæsen.
Efter G.’s Befrielse fra Tyrkernes
Herredømme (1828) er der gjort meget for
Undervisningens Fremme, og Skolevæsenet har gjort
betydelige Fremskridt; men dog er Antallet af
Analfabeter endnu stort; bl. Rekrutterne er 30
% ukyndige i Skrivning, 15 % i Læsning, og
endda staar den mandlige Befolkning over den
kvindelige i saa Henseende. Før Frigørelsen
fandtes i Peloponnes kun 13 gr. Skoler med 500
Elever; men Skoleloven af 1834 ændrede dette
Forhold, idet den fastsætter, at alle Børn fra
5—12 Aar skal søge de offentlige Folkeskoler.
Ssadanne oprettedes efterhaanden i alle
Kommuner, og med den vaagnende Interesse for
Oplysningens Værd voksede Befolkningens
Forstaaelse af Skolens Bet. 1911 fandtes i hele G.
3679 Folkeskoler (deraf 128 private) med 273788
Elever. Udgiften hertil beløb sig til 7559359
Drachmer, der efter L. af 1888 udredes af
Staten (1200000 Drachmer), Klostrene (15 % af
deres Indtægter) og Kommunerne (1 Drachme pro
persona). I Henhold til L. af 1895 er der
udarbejdet Normalplaner for Skolehuse til
Folkeskoler med fra 1—6 Klasser. For Uddannelsen
af Lærere til Folkeskolerne sørger 4 Mands- og
3 Kvindeseminarier. Karakteristisk for G.’s
Undervisningsforhold er den nøje Sammenhæng
mellem de forsk. Skoleformer, der tillader
Eleven at gaa fra det laveste Dannelsestrin til
den højeste videnskabelige Udvikling. Efter 4
Aars Undervisning i Folkeskolen kan Eleven
gaa over i den 3-aarige Mellemskole og derfra
gennem det 4-aarige Gymnasium til Univ. og
Polytekneion, hvis Studieplan ligeledes er
4-aarig, ell. til den 5-aarige Militærskole. — Af
Mellemskoler findes (1911) 338 (deraf 9 private)
med 31751 Elever; Statens Udgift til disse
Skolers Drift er 3953950 Drachmer. — For den
højeste Uddannelse sørger i første Række
Universitetet, hvis skønne Bygning blev
opført 1843 af den danske Arkitekt H. Chr.
Hansen for en Bekostning af 600000
Drachmer. Iflg. L. af 1893 bestaar det af 4
Fakulteter: det teol., det jur., det med. og det filos.
med to Afdelinger, en for Filosofi, Sprog og
Historie, og en for de mat.-naturvidenskabelige
og fys. Fag, og har (1911) 155 Prof., hvoraf
dog et stort Antal kun er Docenter. — Foruden
i det teol. Fakultet uddannes Gejstlige i to
Præsteseminarier (i Athen og Arta). Ved Siden
af Univ. virker Polytekneion, der siden L. af
1888 har bragt de polytekniske Fag til et højt
Standpunkt. Af andre specielle
Dannelsesanstalter kan nævnes Skolen for de skønne
Kunster, de milit. Skoler, Musikkonservatoriet, det
landøkonomiske Akademi, det nautiske
Akademi, fl. Navigationsskoler samt en
Telegrafskole (knyttet til Polytekneion). —
Nationalbiblioteket er anbragt i et
Marmorpalads, til hvis Opførelse Brødrene Valiano
skænkede 2754000 Drachmer. Det tæller c.
250000 Bd, c. 80000 Brochurer, 2400
Manuskripter og c. 200000 hist. Dokumenter. Til Bogkøb
og Indbinding anvendes aarlig c. 22000
Drachmer. — Fremdeles maa nævnes Teatret,
Nationalmuseet, det antropologiske, det epigrafiske
og det numismatiske Museum.
Til Folkedannelse og Kulturens Fremme
virker en Række Selskaber (Syllogoi): det
arkæologiske Selskab, der siden 1837 har udfoldet en
frugtbar Virksomhed for Udgravninger og ejer
et berømt Mus.; »Foreningen til Udbredelse af
nyttige Bøger« arbejder særlig for Udbredelse
af nyttige Folkeskrifter. Indtil 1908 havde den
udsendt 96 Smaabøger, hver paa 5—9 Ark, bl.
disse en Samling H. C. Andersen’s Eventyr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
