Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grækenland (Hellas) - Ny G. - Hær og Søværn - Mønt, Maal og Vægt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Krigsformationen i 1914 blev 11 Divisioner à
3 Fodfolksregimenter, 1 Jægerbataillon, 1
Eskadron, 1 Artilleriregiment à 6 Batterier, 1
Ingeniørbataillon à 2 Pioner-, 1 Telegraf- og 1
Trænkompagni, 1 Sanitetskompagni og
Anstalter, i alt 18000 Mand. Tilsammen saaledes 132
Batailloner, 16 Eskadroner, 77 Batterier, 19
tekn. Korps ell. 176000 Mand og 136
Maskingeværer. Territorialhærens Styrke ansloges til
c. 100000 og dennes Reserve c. 120000 Mand.
Kongen har Overbefalingen over Hæren, men
denne styres af en Krigsminister og en
Generalstab.
Underofficerer faas fra en Skole i Athen,
men desuden kan Menige, efter at have
gennemgaaet en Skole ved deres Afdeling,
udnævnes dertil; efter aktiv Tjenestetid kan de
reengageres paa 2 Aar indtil det 50. Aar, idet de
faar Tillæg efter 15 Aars Tjeneste; ved
Afskeden faar de Løjtnants-Pension. Særlig dygtige
kan forfremmes til Officerer.
Officerer maa nu alle gennemgaa
Evelpiden-Skolen (Militærakademiet) i Athen, efter
forinden at have gjort 1 Aars Tjeneste som
Menige. De gennemgaar derefter en
Applikationsskole ved deres Vaaben. En
Reserveofficersskole haves paa Korfu. Aldersgrænsen er 70
Aar for Generaler, 67 for Oberster, 65 for
Oberstløjtnanter og Majorer, 56 for Kaptajner
og 52 for Premierløjtnanter.
1913 var Hærens Budget 101,29 Mill.
Drachmer og det samlede Budget 252,33 Mill.
Omend den gr. Hær under Felttoget 1912—13
viste sig i Besiddelse af mange gode
Egenskaber, ogsaa under Kampen med Bulgarerne, saa
har den dog stadig lidt af forsk. Mangler.
Officererne er for gl. og befatter sig for meget
med Politik, hvad der navnlig havde en
uheldig Indflydelse under Verdenskrigen, da Kong
Konstantin og hans Generalstab stolede paa
Centralmagterne, og Venizelos paa Ententen.
Hver havde sine Tilhængere inden for Hæren,
hvad der i høj Grad svækkede dens Kraft.
Efter Bulgarernes Indrykning i G. og Besættelse af
Rupel-Fortet, der ikke ydede Modstand, gik
endogsaa en hel Division over til denne
Modstander (den førtes til Görlitz i Sachsen),
medens Venizelos i Saloniki dannede en ny
national Hær, hovedsagelig af Frivillige, og de
dér garnisonerende Tropper. Senere maatte
Kong Konstantin afgive en stor Del af sit
Artilleri til Ententen, føre de Tropper, som stod
i Thessalien til Peloponnes, indtil hans
Afsættelse Maj 1917 omsider gjorde en Ende paa
Forvirringen, men efter Venizelos’ Udtalelse 1.
Juli var den gr. Hær blevet helt ødelagt, saa
at den maatte reorganiseres paa ny og ikke
var til stor Hjælp for Ententen, efter at Landet
havde stillet sig paa dens Side. I
Slutningsfelttoget 1918 mod Bulgarien og
Centralmagternes Tropper deltog dog i Fodfolks- og i
Rytterdivision fordelte over hele Ententens Front i
alt c. 130,000 Mand. G.’s store Udvidelse i
Fremtiden vil sikkert nødvendiggøre helt ny
Hærforhold.
P. Nw.
Søværnet. Den gr. Flaade blev under
Kong Georg I grundig reorganiseret, og den fr.
Admiral Lejeune assisterede i 1880’erne med
dette Arbejde. 1881 blev der oprettet en
Kadetskole i Piræus med omtrent samme
Organisation som den danske. Efter at Flaaden i
Balkan-Krigene 1912—13 havde vist sin store
Bet., blev der sat al Kraft ind paa at forøge
den, og Regeringen købte 1914 af de forenede
Stater 2 i 1905 paa Cramp’s Værfter i
Philadelphia byggede Panserskibe »Mississippi« og
»Idaho«. Disse, der i den gr. Flaade fik
Navnene »Kilkis« og »Lemnos«, var hver 14700 t,
og blev en værdifuld Forøgelse af denne
Flaades pansrede Tonnage, der hidtil kun havde
bestaaet af 3 Kystforsvarsskibe paa c. 5000 t
og en Panserkrydser paa 10100 t. Ved
Verdenskrigens Udbrud havde G. desuden 2
Panserskibe (Dreadnoughts) under Bygning i
Udlandet. Det ene blev bygget paa St.
Nazaire-Værfterne i Frankrig, det andet hos Vulkan i
Hamburg, men intet af dem kom i G.’s
Besiddelse, lige saa lidt som to i England bestilte
pansrede Krydsere. Den gr. Flaade, hvis
Hovedstation er Piræas, bestod i Efteraaret 1914
foruden af de ovenn. Skibe af 14
Torpedojagere, 14 Torpedobaade og 2 Undervandsbaade
samt en Del ældre Kanonbaade, Skole- og
Special-Skibe. Under Verdenskrigen var
Flaaden en Tid blokeret og optraadte derefter
nærmest under eng. Overkommando.
Koffardiflaaden bestaar af 334 Dampskibe paa
tilsammen 695105 t og 585 Sejlskibe paa
tilsammen 108685 t. Hovedhavne er foruden
Piræus, Syra, Volo og Saloniki.
H. E.
Mønt, Maal og Vægt.
G., der 1868 optoges i det lat. Møntforbund,
har legalt Dobbeltmøntfod. Regningsenheden er
1 Drachme (Franc) à 100 Lepta. De virkelige
Mønter er de samme som de fr. og fabrikeres
i Paris. Foruden de under Drachme nævnte
Mønter præges af Sølv 50- og 20-Lepta, af
Bronze 10-, 5- og 2-Lepta samt 1-Lepton. 1876
indførte Regeringen denne Valuta paa de
ioniske Øer. Imidlertid har G. siden 1885 fremdeles
Papirspenge med Tvangskurs, og Guldagioen
har naaet en bet. Højde. Metrisk Maal og Vægt
indførtes 1836, dog med gr. Navne, som til
Adskillelse fra lgn. ældre fik Tillægget kgl., f.
Eks. kgl. Stadion (km), Piki (m), Stremma
(10 Ar), Kiló (hl), Drachme (g), Obole (dcg)
o. s. v. Men i Virkeligheden bruges i Reglen
det gl. System, som er dannet dels af tyrkisk,
dels af ældre venetiansk Maal og Vægt, dog
med nogen Afvigelse i Størrelserne; 1887
genindførtes det endog i Toldtariffen, a)
Længdemaal: Piki (Alen) à 8 Rup af forsk. Størrelse,
hvoraf fremhæves den store Piki = 0,669 m, og
den lille Piki ell. Endáseh = 0,648 m. b)
Hulmaal: Korn: 1 Kilo = 0,33 hl, Vin: 1 Barile
(venetiansk) = 64,4 l, regnes i Vægt = 50 Oka
(64 kg), Olie; 1 Barile er i Vægt = 48 Oka (61,44
kg), c) Vægt: 1 Oka = 400 Drachmer
(Dramia) = 1,28 kg, 1 Kantar = 44 Oka = 56,3a
kg. For visse Varer (Korender, Svovl o. s. v.)
benyttes den gl. venetianske Vægt Peso
grosso, idet 1 Libbra grossa under
Navn af »gammelgræsk Pund« regnes = 150
Drachmer = 0,48 kg. Paa de ioniske Øer
benyttes mest eng. Maal og Vægt, men under gr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
